Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

I Kar) Madsen traf han en mere omfattende og udad-
vendt Begavelse. Det blev hatn, der gav Kar] Jensen et
friere og videre Syn paa Kunst, gamme] og ny.
Karl Madsen var Oppositionsmanden biandt Kammera-
terne. Tidhgt moden og kulturpræget, dertit frisk modtage-
lig for nye Impulser, som hans Videbegærhghed i Alminde-
lighed, hans Kendskab til fransk Kunst i Særdeleshed, na-
turligt førte med sig, stod han skeptisk overfor Akademiets
Vejledning, repræsenteret af Vermehrens pertentlige
Smaatskaarenhed. Selv om Karl Madsen ikke fik Karl Jen-
sen med til at gøre Oprør, fandt han dog hos ham Evnen
tit at dele sin Glæde over andre Udslag af Skønhed, end
dem, der havde gængse Kurs. Dette kom saaledes til at
gælde Mødet med Østens, specielt Japans Kunst, der
aabenbarede en Ver-
den af uanet Rigdom,
blandt hvis Skatte de
to Venner gik paa Op-
dagelse som Erobrere
af et Land, endnu kun
kendt af faa, og her-
hjemme indtil da op-
fattet nærmest blot
som etnografisk Ku-
riosum.
»Den opgaaende
Sols Rige« blev et af
de fjerne Maal for
Karl Jensens Rejse-
længsler. Dog naaede
hverken han eller den,
der havde aabnet hans
Syn for dets Herlig-
hed, at sætte Foden
paa Japans Jord. Men
det andet Land, hvis Kunst Karl Madsen havde ført ham
ind i, Frankrig, fik han et straalende Glimt af ved sit Pa-
riserbesøg i det store Udstillingsaar 1889. Hvor begejstret
vendte han hjem derfra, betaget af alt det, han dér havde
mødt, af Fortids og Nutids, af Vestens og Østens Kunst! —
Skulde man blandt samtidige Kunstfæller fremhæve an-
dre, der har spillet eller spiller en Rolle i Karl Jensens Liv,
er det rimeligt at nævne Brødrene S/rovgomd som Menne-
sker, han har haft stort Udbytte af at være sammen med,
og Kunstnere, han al Tid har beundret. Særligt AM?/s S/rov-
gnnrd har staaet og staar ham vedblivende personligt nær.
Formodentlig var det nærmest paa dennes Tilskyndelse,
Karl Jensen i 1892 blev Medstifter af »Den Frie Udstilling«.
I hvert Fald var det Kammeratskabsfølelse, der bevægede
ham til dette Skridt. Han havde ellers ingen Grund til at
beklage sig over Charlottenborg, hvor der altid var taget
skyldigt Hensyn til hans Billeder, og hvor han i Grunden
følte sig mere hjemme. Han var aldrig særlig ivrig for at
faa sine Arbejder frem for Offentligheden og blev snarest
mindre udstillingslysten efter at være blevet Medlem af
»Den Frie«.
Meget ofte vandrede hans Malerier direkte fra Staffeliet
ti! Bestillerens eller Køberens Vægge; og hang de først
dér, holdt Karl Jensen ikke af at ulejlige Ejeren med at
laane dem til Udstillinger. Naturligvis bidrog ogsaa dette

til, at han mistede Føling med Publikum i Almindelighed,
saa hans Navn først sent sloges fast i Offentlighedens Be-
vidsthed.
Hans Malerier har jo ellers en mærkelig Evne til at gøre
sig gældende, skønt oftest beskedne af Format, stilfærdige
og milde af Væsen.
Har man jævnligt Lejlighed til at se dem i Privatfolks
Stuesamlinger, saa hævder de sig ved et vist aristokratisk,
udsøgt Præg, der gør dem farlige for Naboerne. Saadan
mindes man ogsaa deres Virkning fra Charlottenborg-Ud-
stillingerne. Og selv om de paa Den Frie Udstilling kunde
sættes i Skyggen af Omgivelsernes kraftigere Virkemidler,
ejede de dog ogsaa her Evnen til at fængsle og interessere.
— Der er vel altid noget om, at Kunstnerens Fordybelse i
Værket spores i dettes
Evne til at fastholde
andres Opmærksom-
hed. — Den, der énsi-
digt kun agter moder-
ne Kunst, forbigaar
maaske saa konserva-
tiv en Maler som Karl
Jensen; men ellers kan
ingen frakende hans
Billeder — og det
gælder i Grunden og-
saa de svagere, lidt for
omstændeligt udpens-
lede eller en Smule ko-
loreret virkende, — at
de ejer Overbevisnin-
gens Ægthed og et be-
stemt personligt Præg,
som ikke er til at tage
Fejl af.
Det personlige i Karl Jensens Kunst er vel ikke udeluk-
kende bundet til, men dog væsentlig betinget af den maleri-
ske Charme, den ædelt-fyldige Kolorit.
Andre udmærkede Egenskaber deler han med mange
brave Landsmænd i Kunsten: Redelighed, Samvittigheds-
fuldhed og Elskværdighed. Men sin Kolorit har han gan-
ske for sig selv. Man maa tilbage til de bedste Eckersber-
gere for at finde lignende Egenskaber, eller man skal søge
helt andet Steds hen, til Tredsernes Franskmænd eller ne-
derlandske Mestre i det 17de Aarhundredes Landskabs- og
Interiør-Maleri.
Hans bedste Billeder er de, hvor det maleriske i Motivet
betyder mere end det skildrende, men selv hvor dette ikke
absolut er Tilfældet, møder man altid det agtpaagivende
Malerblik i Følelsen for Valørerne, for Virkningen af Ly-
set i Rummet og over Stofferne: i Lokalfarvernes harmo-
niske Samstemmen eller Kontrastvirkning. Karakteristisk
for Karl Jensens Kolorit er dens varme Tone, og som no-
get for ham specielt kan fremhæves Anvendelsen af Okker-
farverne, mildt og dog fyldigt virkende. Endnu et kende-
tegner hans Billeder og er medbestemmende for deres sær-
lige Charme: den udtryksfulde Pensel, der hensætter Form
og Flade blødt og rundt eller skarpt og præcist, men ikke
spidst tegnet, som man ellers kender det godt nok og ikke
mindst fra Arkitekturbilleder. Sammenligningen mellem et


V/z/prTør jfra ÅT^p ÅlrArp. 717/?. ÆanAr/t?/al7?æg7?^ C. C. Æ $c/?fn?!//.