Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

Kar] Jensensk Interiør og et at 77<?innc/; Nonsens f. Eks.,
dokumenterer dette med a] Tydelighed.
De udpræget maleriske Fortrin, der først gennem yngre
Kunstnere som V;7/z. NanzmersAøis, /fsteds og Nolsøernes
Interiørmaleri gik op for det bredere Publikum, og som
skabte Opmærksomhed i Udtandet for dette særlige Felt
af dansk Malerkunst, er Karl Jensen den egentlige Bane-
bryder for.
I den almindelige Bevidsthed staar han fortrinsvis som
Interiørets Mester. Hans Indendørs-Billeder fra Kirker og
Slotte blev det Speciale, som skabte ham flest Beundrere.
Af ganske sær-
lig Skønhed er
hans Gengivel-
ser af de
Kirkerum, hvis
lyse Toner han
har studeret saa
indtrængende
og gengivet saa
delikat, at tæn-
ker man paa Kø-
ge Kirke eller
Kirkerne i Hel-
singør, som de
var før Restau-
reringen, saa
knyttes uvil-
kaarligt Karl
Jensens Navn til
disse Rum. Etaf
sine mærkelig-
ste »hvide« In-'
teriører hentede
han for Resten i
1889 Motivet til
fra Domkirken i
Ltibeck —
Virkningen af en malet Madonnastatue mod alt dette luf-
tigt hvide glemmer man ikke let —. Fra samme Kirkes
Kor har han et andet fremragende Billede, som for-
ener streng arkitektonisk Holdning og overlegent formet
Gennemførelse med den blideste Farvefølelse; i disse Hen-
seender beslægtet med det respektindgydende Maleri af
Pantheons Indre, som han sammen med andre værdifulde
Arbejder hjembragte fra et længere Ophold i Rom 1894. —
Som Maler er Karl Jensens Virksomhed fordelt nogen-
lunde ligeligt mellem Landskabs- og Arkitektur-Motiver.
Desuden er han Mester for Nature-morte-Billeder — en
Gengivelse af japanske Lak-Arbejder paa Baggrund af en
gammel Kakemono, hører til hans Pensels fornemste Frem-
bringelser — og hans Kærlighed til Planteverdenen har gi-
vet sig Udslag ikke blot i den Omhu, han vier Behandlin-
gen af Landskabernes Vegetation, men ogsaa i enkelte
Blomstermalerier. Figurstudiet derimod spiller ingen større
Rolle i hans Produktion udover nogle Interiører med por-
trætmæssigt Staffage og, foruden de mange Kopier et Par
meget udtryksfulde Portræter bl. a. af hans Moder.
Paa Landskabsmaleriets Omraade kan man ikke frem-
hæve nogen særlig foretrukket Art af Motiver. Karl Jensen

har i Grunden strejfet alle Former for landskabelig Skøn-
hed, mest dog af hjemlig dansk Natur — et Par Studier
fra en Ungdomsfart i Norge og nogle fra et Sommerop-
hold sammen med Skovgaard i Halland er Undtagelser, der
bekræfter Reglen.
Snarere kunde man pege paa en vis Stemning, han har
Forkærlighed for: Eftermiddagens Sollys. Dette hænger
jo naturligt sammen med hans Glæde over de varme Far-
ver i Almindelighed.
Et af de anseligste, i Format vist det største af hans Land-
skaber er den sydsjællandske Landevej (Nestelsø), malet
1884 og nu i
Statens Kunst-
musæum.
Det staar ret
ene i dansk
Landskabs-
kunst, navnlig i
Forhold til
Samtidens;
stort set i Stem-
ningens Kon-
centration,
kraftigt i Virk-
ning og dog
med saa smel-
tende Fortonen
af Lysets Glød.
Enhver, der
ser det, tænker
uvilkaarligt paa
Corcf, af hvis
Billeder Kunst-
neren dog vist
intet havde sét
den Gang. Han
havde imidler-
tid den Gang
som endnu et andet Maler-Ideal, som nok ogsaa var Co-
rots: Lo/mm. Det er vel saa snarere Tonerne fra
dennes gyldne Harpe, vi her møder Genklang af.
Der er forøvrigt det mærkelige ved Musæets Billede,
at det til dels er komponeret, om end med et bestemt
foreliggende Motiv som Grundlag. Et højst indtagende
Forarbejde, ligesom det endelige Billede ikke malet
ude i Naturen, tilhører eller har i hvert Fald tilhørt Skue-
spiller Æørec/zf Sc/zm/Jt. Et andet findes i TVzrsc/zspzmzzgs
-Samling.
Stemningsbeslægtet med disse Arbejder er den lille, her
gengivne, Studie af Sprøjtehuset i Ørsted (Midtsjælland).
Man maa tænke sig dette enkle Motiv svøbt i varme, duf-
tige Toner for at forstaa Billedets Skønhed. Det hører
ind i en Række overvejende landskabelige Skizzer og Stu-
dier, nærmest Sommerferiesysler fra Aarene 1886—87, en
Tid, hvor »Malergrejerne«, som Karl Jensen selv kalder
det, ellers hvilede, og kun disse Smaalapper, af hvilke et
Par findes i Karl Madsens Samling, blev til som hastigt
hensatte, aandfulde og friske Vidnesbyrd om, at hans
Kunst ikke altid er betinget af langt Overlæg og taalmo-
digt gennemført Arbejde.
749


/zz/erzør/rø Morze/arRen z 77e/sz7z^ør/ør /?esfoz7rerzngen. 717/z. Grosserer -At/oZ/T/o/oz