Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

sigten fra hans Foræl-
dres Hus paa en tidiig
Foraarsdag. Tit den
ene Side af en bugtet
Vej staar paa et Sten-
gærde en gammei, rev-
net Piiestamme, tit den
anden ses bag en
Række spinkie Træer
nogie af Landsbyens
Gaarde. Ved sit Emne,
ved Opfatteisen og i
Behandiingen er det
ailerede en ægte Ring.
Aiiigevei syntes det
ham endnu saa van-
skeiigt at gengive den
fri Natur, at han isen-
ge foretrak at holde
sig tii interiører og FR
gurer. Fra 1880 er den
Hirschsprungske Sam-
iings mørke, men
smukke interiørbiiiede
med en strikkende Bondekone. — Den Hirschsprungske
Samiing ejer ogsaa det Maleri, med hviiket Ring i 1882
debuterede paa Forårsudstillingen. Det kaldtes »Julebe-

koppens Hank. Det er
atter hende, der har
maattet staa Model for
den indtrædende Ko-
ne. Megen Julestem-
ning vil et Hoved-
stadsmenneske ikke
Ende i Billedet, næn
en mere vederheftig
og karakterfuld Skild-
ring af et sjællandsk
Husmandshjem og
dets Mennesker var al-
drig før bleven givet.
Fuldkomnere som
Maleri, af en næsten
hollandsk Finhed i sin
Farve, er det samme
Aar malede, men først
senere udstillede lille
Billede af Moderen,
der staar i sit Køkken
og sier Mælk. Næste
Aar malede han ovre

paa Fyn den Hirschsprungske Samlings Billede: »To Piger,
der graver Kartofler«. Den staaende er en ualmindelig
smuk Pige, dog ikke saa god som hende, der knæler i sin

søg«. Et Sted i sin Fødeby havde han fundet og malet
denne Stue med Bjælkeloftet, med Kopperne i den »Pyra-
mide«, der var op-
hængt paa den kalke-
de Væg ved Siden af
Bornholmeruret og det
store, gule Skab; uden
for Vinduet med dets
blaa Karm og Potte-
planter skimtes bladlø-
se Kviste mod en graa
Luft. Det er altsam-
men nænsomt og ny-
deligt behandlet, skønt
hans Beholdning af
Farver var saa knap,
at han maatte iblande
dem Sand for at male
Gulvet færdigt. Men
mærkeligst er Figurer-
ne. Dem havde han til-
føjet hjemme. Det er
hans svagelige Fader,
Husmand og Tømrer
Anders Olsen, der bre-
der sig frem over Bor-
det, det er Rings Mo-
der, Johanne Anders-
datter, der sidder i sin
Højtidsdragt med den
store, grønne Sløjfe
paa Brystet og holder
Haanden om Kaffe-

Gamme/ Kone / Kø/rAen.

lyseblaa Trøje med sin ikke klassiske Profil halvt bort-
vendt. Endnu bedre er det hos Skrædderen i Rings Føde-
by malede »Bonde-
drengen ved sine Lek-
tier«. Katekismen med
dens utaalelige Rem-
ser har han midt paa
Bordet, hvis Kridtstre-
ger viser hans Besvær
med at klare Regne-
stykkerne, og fra Bo-
gen i hans Hænder
vender han sit Hoved
næd det gule Ham
mod Vinduet, følger
med Blikket og Tan-
kerne de Spurve, der
fri og glade paa Kvi-
stene derudenfor flok-
kes kvidrende i det
gryende Foraar. Bille-
dets Behandling er
baade kraftig og smuk.
Det er ikke uden Poesi,
end ikke uden Lyrik.
Maleren havde sikkert
selv engang haft den-
ne Bondedrengs Følel-
ser og Tanker.
Poesi og Lyrik hav-
de ogsaa det Billede,
i hvilket Ring havde
fremstillet en Vogter-

/<52