Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

En nng* ser nd ad e? i
Os/oJ. VS35
H.
Da jeg engang paa Gaden mødte Lauritz Andersen, min
kære Ven fra Akademitiden, indbød han mig tit at følge
med sig og se hans Biheder. Først da fik jeg at vide,
at Lauritz Andersen og Maleren Ring var samme Per-
son. Da han begyndte at udstille paa samme Tid som
Hans Andersen fra Brendekilde, enedes de begge om at
tage Navn efter deres Fødeby for ikke at forveksles.
Ring boede dengang paa en Kvist i Spentrups gamle
Hus i Vingaardsstræde. Deroppe malede han det nu
Nationalgalteriet i
Oslo tilhørende Afa-
leri, hvor en ung
har aabnet
med
Udsigten
Byens Huse

Pige
Tagvinduet

mod
for at
iagttage et eller an-
det. Det smukke
lille Maleris dristige
Afskæring vilde ha-
ve vakt interesse og
fundet Paaskønnel-
se hos Degas.
Der var jo nok af
maleriske Motiver i
København. F. Eks.
de gamle Huse ved
Nyhavn eller selve
Kongens Nytorv,
som Ring gengav i
Snefog. Eller Gaar-
den i Gæstgiverste-
det »Rosen« paa

En iSA:onm,g*e/*. 7&R5

Vestergade. I Rings særdeles gode Billede fra dette Sted
staar til venstre en fra Ryggen set Kone med et blaat Ho-
vedklæde og et stribet graat Sjal, til højre en Mand (med
for smaa Hænder) ved en Vogn med mesterligt malede
slagtede Svinekroppe. Som Skildrer af det »højere« Kø-
benhavnerliv forsøgte Ring sig i sit 1884 udstillede Billede
»Følg med!« To unge Piger mødes en Vinterdag paa Dos-
seringen, den ene udbreder Armene mod sin Veninde med
de lange Fletninger, længere tilbage kommer en højst ele-
gant Herre. Det lidt snurrige Billede hører ikke til Rings
mest fremragende, men dog til de mest værdifulde i Mu-
seet i Aalborg.
Ulige bedre er det 1885 udstillede, kraftigt og dygtigt
behandlede Billede »Ved Nytaarstid«. I et Atelier (et Fo-
tografatelier i Vingaardsstræde) ses i Forgrunden en kæm-
pestor Palet foran et i en svær Guldramme indfattet Styk-
ke af et Maleri; en aaben Dør giver et Indblik i det Kvist-
kammer, hvor Maleren sidder foroverbøjet med Haanden
under Kind. Modellen er Søren Lund, en af Rings ældste
og nærmeste Venner, men det Mismod, han udtrykker, var
Rings eget. Faa brød sig om hans Arbejder, færre afkøbte
ham noget. Ofte gik han sulten til Sengs, værre var det,
at han ikke vidste, hvor han den næste Dag skulde faa
noget at spise. Det forekom ham undertiden fristende at
afslutte en saa elendig Tilværelse. Men han behøvede kun
at finde en Tiøre for sin Fod, og ved dens Hjælp erhverve
sig fem Tvebakker, for atter at faa Mod paa Livet. Det
havde jo sine gode Øjeblikke, de bedste, naar han var ude
paa Landet eller var helt optaget af sit Arbejde. Dog kunde
han ogsaa glemme sine Sorger under Samvær med sine
ikke faa Venner og Kammerater.
De mødtes jævnligt paa Kafé »Helvede«, hvor der var
en flink og skikkelig Opvarter, en Broder til Værten. Hen-
ne ved Døren stillede sig jævnligt to Tiggertøse fra Utters-
lev for at sælge Appelsiner. Dem har han gengivet i et ud-
mærket Studie og i et større, udstillet Maleri. Et roligere
Arbejdssted fandt
han hos en Skoma-
ger i Regnegade. I
et af sine skønneste
Billeder har Ring
fremstillet ham sid-
dende foran sit Ar-
bejdsbord ved Lam-
pelys med korslag-
te Arme i Skjorte-
ærmer og Ansigtet
vendt mod den
mørke Rude. Det er
stemningsfuldt som
Billedet af Bonde-
drengen, men Stem-
ningen er som Ud-
sigten en anden.
Natten derude har
ladet Skomageren
henfalde i Tanker
eller i Spekulatio-
ner. Det er i hans
Stue, Ring har ind-