Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

ført Personer i po-
litisk Diskussion, i
den friskt og djærvt
malede Skitse fore-
gaar denne ved
Dagslys, i selve Bil-
ledet ved Aften.

Ogsaa

de tre Figu-

rer er ændrede. Den
mellemste er bleven
en mere opmærk-
som Tilhører til den
Mand, der har med-
bragt Social-Demo-
kraten. For denne
Mand er Stillingen
helt forandret, han
har faaet en rund-
puldet Hat og et
energisk Hoved, er
bedre betegnet som
en fra Gaden ind-
trædende Gæst.
Ogsaa seive Billedet gengav oprindeligt Optrinet ved
Dagslys. Krøyer saa det, fandt Benene forkert tegnede og
rettede paa dem. Men Ring fandt det klogest at skifte Be-
lysningen, saa den kun kom fra en Petroleumslampe paa
Bo'rdet, og Benene kom i Halvmørke. Han vidste jo godt,
at han ikke var stiv i Tegningen. Lokket af Udsigten til et
lille Stipendium gik han atter nogle Maaneder ind paa Aka-
demiets »Gipsskole«, uden at lære en Smule mere, end da
han var der for ti Aar siden.
Han malede i 1886 nogle Modelfigurer paa Krøyers fri
Skole; thi Krøyer havde sagt, at han vel paa ingen Maade
tænkte paa at lære Ring at male, men maatte nok kunne
lære ham at tegne. Alligevel kan der ogsaa i hans senere
Arbejder undertiden forekomme Tegnefejl eller urigtige
Forhold, Figurer,
hvis Arme eller Ben
er for lange eller
for korte, hvis
Hænder eller Fød-
der er for store eller
for smaa. Men det
betyder lidt eller in-
tet for Billedernes
Værd, viser kun, at
hans Opmærksom-
hed udelukkende
har været optaget
af det, der var ham
vigtigst, Indholdet,
Farven, den kærne-
fulde Karakteristik.
Og denne betones,
understøttes saa
godt af hans paa
sin Vis følsomme
Tegning, at vi kun
sjældent ønsker den

7 ef 7<%?5

mere korrekt. Den
rent fotografiske
Nøjagtighed betin-
ger aldrig Værdien
af Kunst.
Ude paa Landet
var under Estrups
Regering Diskussio-
nen som Politik lige
saa ivrig som i Kø-
benhavn. Det er
ogsaa Politik, der
afhandles i det for-
trinlige Billede,
hvor en Mand har
rejst sig og dundrer
i Bordet for to stil-
færdigt opmærk-
somme Bønder,
bænkede for Bord-
enden under Væg-
gens gulbrune Ta-
pet, der er behængt
med et Utal af smaa Skilderier. Disse er gengivne med en
Dygtighed og en Omhu, der selv har medtaget Striber af
Solreflekser i Glassene. Sligt har Ring altid været en Me-
ster i at gengive. Derimod var han ikke nogen Mester i
Perspektiven, Linierne for Bordpladens Afslutning er ikke
helt nøjagtige. En saadan i stærk Forkortning skraat ind-
adløbende Bordplade ses ofte i hans Billeder. Paa Billedet
af Brevsamlingsstedet i Vejle, hvor en ung Pige læser i
en Avis, hun har hentet frem fra den med Postsager over-
læssede Bordplade, synes denne uendelig lang. Om en saa-
dan Bordplade har Ring i det paa Fyn malede, lidt sort-
ladne »Helligaften paa Landet« anbragt Mænd og Kvinder
i Juleandagt. Udmærket er især Karakteristikken af de ba-
geste Figurer, den gamle Mand, der læser bedst i Salme-
bogen ved at holde
den skævt, Husher-
ren, mod hvis Skul-
der en ung Kvinde
støtter sig for at


følge med i hans
Bog, og til højre for
ham den unge
Mand med den
smukke, dybt alvor-
hge Profil.
Rings mest indta-
gende Arbejder fra
den Tid er dog
nogle mindre Fri-
luftsbilleder. Ved
Fakse malede han
det farvefine Bille-
de, hvor en Kone
staar udenfor sit
Hus med et i et Sjal
indhyllet Barn paa
Armen; Barnets An-

765