Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

med en gu), henimod Billedets Midte ses Forsiden af et
guit Hus med et rødt Tegltag. Den miide Farve i dette
Tag og aiie BiHedets bløde, graalige Toner har en Fin-
hed, saa det trods sit tiisyneiadende saa fattige Motiv mel-
lem hans mange gode Landskaber hører tit de skønneste.
Men han for-
stod dog ogsaa
at behandie
Landskabsmoti-
ver, der ogsaa for
andre Øjne end
hans kunde sy-
nes indtagende.
Der er f. Eks.
fra 1893 Vinter-
biiiedet, hvor
Susaaen nær
Heriufsholm
meiiem sine sne-
dækte Bredder
afspejler Træer-
nes mørke Stam-
mer og Kroner.
Eiier Sommerbil-
ledet fra Ladby-
egnen, hvor paa
en Augustdag Kornet sættes i Hov, og en haivvoksen
Pige kommer siæbende med et Par Neg, i Baggrun-
den hæver høje Træer sig over Længerne af en stor
Gaard.
Ring havde aiierede foruden »1 Høst« maiet adskil-
iige meget store Biiieder af noget uiige Værdi med
Fremstillinger af Arbejdere — Drænrørsgravere, Akssarn-
iere, Roeoptagere,
en Høstpige, Arbej-
dere ved Vandled-
ningen ved Sønder-
sø. Da han i Sep-
tember 1892 tog tii
Ladby, var det hans
Hensigt at maie et
meget stort Biiiede
af en Teglværksar-
bejder. Detteharhan
endnu i 1927 faaet
Lov tii at beholde.
Det er maaske rige-
lig stort for sit
Emne; men allige-
vel et godt og bety-
deligt Maleri; Sol-
skinnet og den kla-
re Skygge er gen-
givne med stor Na-

ren var det bedste. Bindesbøll svarede undvigende: »Det
bliver et Spørgsmaal!« Men Bindesbøll havde Ret.

IV.
Rings anden Udenlandsfærd fik en fra hans første af-
vigende Karak-
ter. Den første
havde været kort
og ikke givet
ham Lejlighed til
synderlig Fordy-
belse i en ham
fremmed Verden

ved Mesfved. 7590

turtroskab og ual-
mindelig Finhed. Da Ring efter at være hjemvendt fra sit
første Ophold i Italien malede den Hirschsprungske Sam-
lings store, velkendte og alment skattede Billede »For-
aar« — der senere vil blive omtalt — spurgte han Thorvald
Bindesbøll, om det eller Maleriet med Teglværksarbejde-


end sige Tid og
Ro til at arbejde.
Det gjorde der-
imod hans lange
Ophold i Ita-
lien, hvor hans
Evner viste sig
fra ny Sider.
Blandt andet
forstod han at
male højst for-
trinlige Kopier
efter nogle af de
ham kæreste Malerier i Billedgallerierne. 1 Neapel malede
han i Januar 1894 med stor Nænsomhed og Troskab sin
Kopi efter Bonde-Bruegels gribende Billede af den lange
Række Blinde, der ledes af en Blind og styrter i Graven.
Ja, det var en Vismand, en Menneskekender og en vidun-
derlig Karakterskildrer. Hver Aften var Ring sammen med
Landsmænd, saaledes som han allerede havde været i den
Tid, han havde op-
holdt sig i Siena og
i de 8 Dage, han
havde været i Rom.
Ole Pedersen var i
Slutningen af Aaret
kommen til Neapel
og foreslog ham at
tage med til Sici-
lien. Dertil havde
han god Lyst, men
maatte dog først ha-
ve Kopien færdig;
han havde set Foto-
grafier efter de ind-
tørrede, delvis af-
pillede og med de-
res mange Skelet-
hoveder, uhyggelige
Rester af længst af-
døde AAunkc i Kap-
puciner-Klosteret i
Palermo. De prækede paa deres Vis en fuldt saa bitter
alvorlig Lære som Bruegels Billede. Dem ønskede han
at male.
Tre af dem har han tro gengivet i det Billede, han har
skænket Kunstmuseet. Han syntes godt om Palermo, ma-

772