Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

iede gode Studier fra Byen og dens pragtfuide Omegn;
fornøjeligt er et Biiiede med en Reberbane i Via dei Cappu-
cini, i Opfatteisen ikke uden Lighed med Arbejder af Peter
Hansen, i det heie taget befandt han sig særdeies vei i
Itaiien. Da han i Forsommeren var en Maanedstid hjemme
i Danmark, var Hovedformaaiet at se ti! sin gamie, syge og
sengeiiggende Moder, der havde iængtes saa inderligt efter
ham og kun ønskede at dø, medens han var hjemme, men
hun ievede endnu ind i næste Aar. Paa Hjemvejen havde
Ring i Beriin malet en Kopi efter det smukke Dameportræt
af Petrus Christus. Den 2. Juli rejste han med et af »Det
Forenede«s Dampskibe tilbage til Italien; paa Nedrejsen
oplevede han at se
en Tyrefægtning i
Barcelona. I August
var han i Siena,
hvor han trods den
stærke Varme fik
malet en mesterlig
Kopi efter et Ma-
donnabillede af
Matteo di Giovanni.
De elskelige gamle
Mestre, der havde
givet deres nydeligt
behandlede Billeder
saa megen Sjæl og
Udtryksfinhed,
havde vundet hans
Hjerte. En af dem
havde malet det
skønne Mandspor-
træt i Profil, han
allerede havde faaet
kopieret i Neapel; i
Februar 1895' male-
de han i Firenze li-
ge saa beundrings-
værdige Kopier efter Portrætter af Hans Memling, Filippino
Lippi og Holbein.
Men derfor glemte han ikke i Italien at se paa Na-
turen, Bygningerne og Menneskene. 1 Terracina, hvor han
var i September 1894, rullede Bølgerne mod Stranden som
i Hornbæk, men der var stejle Klipper og Mennesker af et
andet Udseende og med et andet Sprog, som han endnu
forstod saa ufuldkomment, at han ikke altid kunde følge
den snaksomme, skævnæsede Vincenzos Forklaringer, og
for et Aftenbillede med Kvinder og Børn, der hentede Vand
fra en Kilde, udelukkende var henvist til de Modeller, Op-
varteren i Albergo della posta valgte til ham af sin egen
Familie. Dog fik han baade her og senere, da han i Pom-
peji slog sig ned i Albergo del Sole, malet ikke faa Billeder
og Studier, hvoraf flere særdeles godt gengiver Italiens
klare, lysmættede Luft. F. Eks. Billedet af Apollotemplet i
Pompeji, af hvilket Nationalgalleriet i Oslo ejer en Gen-
tagelse. Dets Gengivelse af Templet har samme Omhu og
Nøjagtighed som vore ældre Maleres ypperlige Studier efter
antik Arkitektur.
Skønt Ring undertiden i Italien kunde føle det behageligt
at leve fjernt fra det hjemlige Vrøvl og Pjank om intet,

fyldte Gensynet med det danske Foraar ham med den Glæ-
de, der har faaet saa veltalende et Udtryk i det alt nævnte
store Billede i den Hirschsprungske Samling, hvis Katalog
medgiver det følgende Forklaring: »I en Bondehave gaar
to unge Piger omslyngede. Den yngre ser med en drilsk
Mine op til den ældre, der adspredt og drømmende stirrer
mod Jorden, optagen af sit Hjertes Hemmelighed«. Hem-
meligheden var den, at hun, Herman Kahlers Datter Sigrid,
havde indvilget i at blive Malerens Hustru. Vist var Billedet
i mange Henseender anerkendelsesværdigt, Haven med
dens mange Løvetandsblomster i Græsset og den yngste
Piges skotsktærnede Kjole udmærket gengivne. Det havde
Poesi af en anden
Art end Rings æl-
dre Billeder og
skaffede ham baade
nye Venner og en
Aarsmedalje, da det
blev udstillet. Det
mindede om de ita-
lienske Ord, der
paa en berømt tysk
Malers Billede pri-
ste Vaaren som Aa-
rets Ungdom og
Ungdommen som
Livets Vaar. Talte
det end Dansk, var
det med en lille
Smule fremmed Ac-
cent. I Modsætning
til alle Rings tidli-
gere og senere Ar-
bejder var det lidt
kunstigt, lidt tilla-
vet.
Der er intet af
dette i alle de man-
ge andre Billeder, i hvilke han har fremstillet det elskelige
Menneske, der den 25. Juli 1896 blev hans Hustru. Intet
kan være simplere end det nydelige lille Billede, hvor hun
ved Lyset fra en Petroleumslampe arbejder ved sin Væv.
Kunstmuseets 1897 i Karrebæksminde malede Billede af
hende virker ved sin Størrelse monumentalt, men er allige-
vel enkelt og fuldkomment ægte. Lænet til Karmen af en
aabentstaaende Dør staar hun i sin gule Kjole og ser ud
over Havens blomstrende Frugttræer med den varme Glæ-
de, hun i ualmindelig Grad havde af Naturen og af enhver
Blomst. Billedet gjorde Lykke paa en Udstilling i Munchen,
en stor og smuk Gengivelse efter det findes i det af Fri-
herre von Murbach udgivne Pragtværk »Ars nova«. Paa
mange af Rings senere Billeder genser vi hende i Hjem-
met. Hun har ved Aften sine Børn paa Skødet, hun viser
dem Billeder. De følger alle tre Moderens Arbejde med i
Papir at udklippe de Net, der fyldte med gode Sager skal
pynte paa Juletræet. Det var ny Emner for Ring. Han
opfattede og gengav dem paa sin egen Vis. Men det var jo
ikke ny Emner for dansk Malerkunst, thi denne har i større
Omfang end Kunsten fra noget andet Land givet Udtryk
for Glæden over Hjemmet.


773