Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

staaende for at se efter sin Moder, der vender hjem med
Drengene. Den tidiigere Lade biev omdannet tii Rings
Atelier. Hans Hustru fik et Rum ti) at dyrke sine kære
Biomster og Pianter. Under hendes kyndige Røgt biev Ha-
ven, der skiite det iavtiiggende Hus fra Roskitde Lande-
vej, en fortryiiende Idyl.
Men Omegnen er ikke absolut idyiiisk. Denne fiade,
skovløse Egn har intet Ry for Skønhed. Det er ingen Vel-
viije for et Menneske, der udtrykkes gennem et Mundhelds
Ønske om at se ham »rejse tii Hedehusene«. Aiiigevei var
Ring bieven tiiiokket af, ja begejstret for dette Sted, fordi
det var Landet, det rigtige Land med ait, hvad han satte
Pris paa som Maier, store Marker med Bøndergaarde,
gamie Huse om Landsbyens Gadekær, seiv en Mølie ved
Landevejen. Desuden — hvad der ikke var mindst vig-
tigt, — Mennesker af den Art, han kendte og forstod.
Frodigheden savnede han ikke. Et stort Biilede, han i
Frederiksværk havde malet med Mennesker ved sommer-
grønne Træer, havde han kasseret som misiykket. Om Som-
meren maiede han heist Markerne med deres Korn eiier de-
res Biomster. Oftere gengav han Foraaret og Efteraaret,
men som oftest har han i Baidersbrønde gengivet Vinteren
med dens Sne og dens Taage. Hans Opfattelse af Moti-
verne var stedse lige ejendommeiig personiig, hans Gen-
givelse af Naturen iige tro og fri. Hans Behandling havde

aldrig stræbt efter at imponere ved Flothed, Penselen blev
med Aarene tnaaske en Smule mere spids, Farverne under-
tiden klarere eller stærkere, Sandheden var ham lige dyre-
bar.
Han fik anskaffet sig en af de fra alle Markeder vel-
kendte store Vogne, hvori han med hele sin Familie kunde
rejse ud paa Sommertogter, oftest til Næstved og til Enø,
hvor han havde et Sommerhus. Men Flertallet af sine Em-
ner fandt han dog nu i Baidersbrønde og dens nære Om-
egn. Fra 1904 er Kunstmuseets Billede af den gamle Kone,
der sidder sørgmodig paa Kirkegaarden i Fløng nær det
store, sorte Gravkors. Det afløste en Tid Carl Blochs Bil-
lede af Christian den Anden som Favorit blandt Kommune-
skolernes Børn, naar disse engang om Aaret skulde skrive
en Stil om et af Museets Malerier. Fra samme Aar er Bille-
det med Spillemanden, hvis Lirekasse tillokker Landsby-
børnene, især Pigerne. Fra 1910 er det store Maleri af
Sædemanden. I et Hjem med mange Billeder af Ring hæn-
ger det som Modstykke til »1 Høst«. Har dette end et ube-
strideligt Fortrin i sin Holdning og sine faste, kraftige Li-
nier, klarer Sædemanden sig godt i dets Naboskab. Billedets
Farvetoner er bløde og smukke, Muldjorden og alt andet
fortræffeligt malet.
Samme Sted findes andre af Rings bedste Billeder fra
Aarene i Baidersbrønde. Et af de sidste er et stort, 1914

/77