Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

han, »kun haft én stor Ma-
ter, nemlig Marstrand. Der
findes hos os gode Maiere,
og ikke faa, der er daar-
iige, men man faar Kval-
me, naar man lierer eller
læser, at snart den ene,
snart den anden kaldes
stor.« Han ved godt selv,
at han har frembragt et og
andet ikke helt daarligt, og
er glad over den Paaskøn-
neise, der bliver ham til
Del fra alle Sider selv fra
de alleryngste Malere. Men
det bringer ham ikke ud
af Fatning; han tæn-
ker, der muligt kommer
den Dag, da Bladet vender sig, og han gaar ud af
Kurs. Paludan-Mtiller har jo skrevet under sit Portræt:
»Her læser jeg, at op og ned alting i Verden gaar, — den
som er oppe altsaa véd, hvad snart ham forestaar.« —

Ingen kender Fremtiden,
men det er vanskeligt at
tro, den skulde agte og
ære Ring mindre. Kommer
vi ud paa Landet i Høst,
Vinter og Vaar, maa vi jo
ofte mindes ham. Vi tvin-
ges dertil, naar vi ser,
hvorledes Almuen derude
færdes, arbejder og lever.
Møder vi en karakteristisk
Type, udbryder vi: »Der
kommer en ægte Ring!«
Om end disse Typer for-
svinder, Bøndergaardene
og Arbejdet i Marken ef-
terhaanden faar en anden
Karakter og Livet andre
Former, bliver Rings Arbejder staaende som det i sin
jævne Simpelhed og Sanddruhed mest veltalende Monu-
ment, Malerkunsten har formaaet at rejse for Naturen,
Livet og Menneskene paa Landet i vor Tid.


A. A. 7927)


Wnfercfagk i922 -