Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

Datter Anna Sophie blev jo sachsisk Kurfyrste. Blandt
dem skal de af Jørgen Ovens signerede Portraiter af Prin-
sesse Frederikke Amalie og hendes Gemal, Hertug Chri-
stian Albrecht af Gottorp, malede henholdsvis 1676 og
1663, nævnes.
Hint Venskab og Slægtskab mellem August den Stærke
og Frederik IV, som førte til Krigene mod Karl den Tolvte,
er manifesteret gennem nogle Billeder af den danske Kon-
ge, malede af den sachsiske Hofmaler David Høyer. Til-
bage er blot at nævne et lille Dameportrait med sort Lin
og stærkt decolleteret i sin straalende hvide Rundhed. Bil-
ledet, som er malet omkring Midten af 17. Aarh., blev i
Sachsen, naturligvis helt med Urette, kaldt Christian IV's
Dronning; men det kan have en vis Lighed med de for-
øvrigt indbyrdes forskellige Fremstillinger af Kirsten Munk.
Til den endelige Bestemmelse i denne Sag maa der først
samles yderligere Materiale.
Paa Auktionen over Løsøret fra den stolte gamle Herre-
gaard Gjorslev fik Museet et ejendommeligt Maleri af en
Elefantridder. Det angaves at være malet af Gillis van
Tilborch, hvad der dog ikke synes absolut overbevisende,
og forestillede en meget fornem Åland, der delibererer
aabenbart alvorlige Sager med sin Sekretær, en Mand af
typisk sydlandsk Udseende; dennes mere underordnede
Stilling er ogsaa kendetegnet ved, at han staar op og at
han bærer et Vaabenmærke i en Guldkæde over venstre
Skulder. Paa et Bord ligger Bøger og Papirer og en mær-


Freder/A: /V. Pasfe/ a/ P o s a / & a Qa r r z c ;* a 7


Pr/nsessc IVfY/ze/anne Åfzir/z?. F7*<?z7cr/Ar VPs DaPcr.
MaP? a/ C. Æ
kelig Stridshammer, aabenbart et ceremonielt Vaaben. At
Billedet var udført mellem 1660 og 70, viste Dragten, Fri-
sure og Pynten. Mange Elefantriddere var der da ikke at
vælge imellem; man kunde tænke paa en dansk Adelsmand,
der var Gesandt ved et fremmed Hof; men hvad skulde
han med Hammeren? Snarere bør man søge den portrai-
terede mellem de fremmede Gesandter her i Landet, og
Tanken standser da let ved Frederik III's Fortrolige, Ge-
neralstaternes Ambassadør Godard Adrian van Reede
(1621—91), der 1660 fik Elefantordenen og endog 1671
opnaaede, som en af de første, Udnævnelsen til dansk Fri-
herre med Titlen Baron af Amerongen. Han spillede en
ikke uvæsentlig Rolle i Generalstaternes politiske Forhold,
og fik allerede 1642 Stillingen som Marskal af Montfort,
hvilket Embede formentlig udtrykkes ved Hammeren paa
Bordet. Ligheden er umiskendelig med et Billede, som
hænger hos en nuværende Ejer af Amerongen, Grev Ben-
tinck, og som er gengivet i Adelsaarbogen for 1909. Jeg
mener ogsaa, at Sekretærens Vaaben maa være det van
Reedeske. Maleriet har tidligere tilhørt Christian VIII. Det
er ganske morsomt, at dette Portrait har kunnet finde en
Plads paa Frederiksborg. Dets kunstneriske Kvaliteter
staar jo adskilligt højere end Gennemsnittet af hjemlige
Billeder fra den Tid, og det pynter svært paa Rummene
fra Frederik IH's Periode.
Blandt Erhvervelserne fra Nutiden maa først og frem-
mest J. F. Willumsens mesterlige Billede af Raadsformand
Philipsen nævnes; det er et Forarbejde til Portraitet til
Raadhuset, maaske mere dristigt sat op, friskere, følsom-
mere og mere sprudlende. Et andet moderne Portrait er
ogsaa Omtalen værd, nemlig Julius Paulsens karakteri-

5