Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

2. De/c a/A^a^fe^er^/ce. Vened/j 772J-4/7

Markedet og betates med høje Priser. Emii Hannover an-
fører, at dette har sin naturlige Aarsag i dets Sjældenhed
i Forbindeise med, at det i Begyndeisen (ligesom Sévres-
Porceiiænet) ikke var nogen Handeisvare, men en Luksus-
vare, som fabrikeredes for Hoffet og for at kunne tjene
som Gaver fra Kongen og fyrsteiige Per-
soner. Ogsaa det nære Siægtskab med
Capo di Montes Porceiiæn, der aitid har
været eftertragtet som noget særiig fint
og fornemt, har efter Hannovers Mening
været et medvirkende Moment ved Be-
dømmelsen af Buen Retiros Arbejder. 1
1924 havde vi imidlertid Lejlighed til hos
en londonsk Handlende at blive stillet
Ansigt til Ansigt med en Samling af flere
Hundrede Stykker af disse Arbejder, om-
fattende baade plastiske Arbejder, Vaser og Brugsgenstan-
de af en saa høj kunstnerisk Kvalitet, at det alene fuldt
ud berettiger det Ry, som Porcellænet fra Buen Retiro har
opnaaet. Og dette gælder ikke alene de skønne og ofte
storstilede Figurgrupper og nydelige brogetmalede Figu-
rer, om hvilke ogsaa Hannover udtaler Lovord, men lige
saa fuldt de malede Arbejder, der viser, at Fabriken har
raadet over Ma-
lere af stor
kunstnerisk
Fuldkommen-
hed. Farvevalget
virker med sine
fine, let slørede
Farver særdeles
fornemt, og Ud-
førelsen staar
for de fleste
Maleriers Ved-
kommende paa
fuld Højde med
de bedste Por-
cellænsmalerier
fra andre Fabri-
ker. Dette gæl-
der dog kun

Buen Retiros Arbejder indtil Carl MLs Død 1788. Efter
denne Tid, indtil Fabriken i 1808 blev nedlagt, kom den
i et vist kunstnerisk Afhængighedsforhold til Sévres og
Wedgewood og tabte derunder sit egenartede kunstneriske
Fysiognomi. At Kendskabet til italiensk Porceiiæn heller
ikke kan siges at være udtømmende, selv
ikke blandt Museumsfolk, viser de af-
bildede Stykker fra et Kaffeservice, med
hvilket beslægtede Stykker findes ret
hyppigt, f. Eks. ogsaa i »Victoria-Albert-
museet« i London og i »Det danske
Kunstindustrimuseum«. 1 Victoria-Al-
bertmuseet er dette Porceiiæn etiketteret:
Doccia (Florenz); i vort Museum er en
Kop af Emil Hannover (se »Keramisk
Haandbog« Pag 3*65 Fig. 555) betegnet:
Venedig 1720—25. Emil Hannover har utvivlsomt Ret, naar
han tilskriver Vezziernes Fabrik i Venedig dette Porceiiæn.
Han støtter det paa det nære Slægtskab mellem Dekore-
ringen af dette Porceiiæn og af Meissnerporcellænet. Fra
denne Fabrik var Christoph Conrad Hunger, der virkede
som Arkanist i Vezziernes Fabrik fra 1720 til 1725, ud-
gaaet. Emil Hannover anfører, at Hunger snart dekorerede
i Herolds Stil,
snart i det ældste
Wienerporcel-
læns, og at han
var saa fortrolig
med den »til He-
rolds Stil knyt-
tede Palet og
Teknik, at end
ikke Bøttgers
Perlemoder-
glasur fattedes
ham.« Betragter
vi de her afbil-
dede Stykker af
Kaffeservicet, er
Dekoreringens
nære Slægtskab
med Herolds


R'F- 3- „Baen-PeBro"


4. Bf Par Bopper. Baen-PePro ca. 7770

50