Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

5. /Jc/c a/ 7^aj(/cscrv/cc. Venedig 7725-45



landskabelige Scener i den ejendommelige firpasformede
Indramning med »Løv- og Baandværksornamenter i Pille-
ments Stil« straks paafaldende. Farverne er dog blegere og
mindre glansfulde. Perlemoderglasuren mindre egal og lu-
strerende end paa det tilsvarende Meissnerporcellæn. Paa
Forhaand synes det dog lidet sandsyn-
ligt, at denne Dekorering skulde skyldes
Hunger, som allerede i 1725 atter forlod
Venedig for, for en kortere Tid, at vende
tilbage til Meissen; thi Herold indførte
først denne Dekoreringsmaade i Meissen
omkring Aaret 1725 for i de følgende
Aar at lade den vinde almindelig Udbre-
delse. Medens Hannover mener, at intet
af Hungers Porcellæn bar Mærke, er
Kaffekanden (Fig. 1) mærket i Bunden
med et indridset V, der ifølge Hannover benyttedes jævn-
sides med andre Forkortninger af Navnet Venedig i Tiden
fra 1725 til 1740, hvor Francesco Vezzi døde, og Fabriken
rimeligvis kort efter gik ind. Sammenligner man nu Styk-
kerne af det her af-
bildede Kaffestel,
falder det straks i
Øjnene, at saavel
Masse som Dekore-
ringsfarver viser
større Forskellighe-
der. bnedens Massen
i Kanden, Sukker-
skaalen og de tre
Par Kopper er let
gulliggraa og blæret,
er den i de andre tre
Par Kopper mere
hvid og jævn. Saavel
Paletten som Maler-
tekniken er forskellig
for disse og hine, og
endelig viser Bille-
dernes »Løv- og
Baandværksindram-
ninger«, der (lige-

7%. 6. Vened/g 7725-40

som i Meissen) snart er udført i Jernrødt, Guld og Perie-
morluster, snart i Purpur, Guld og Perlemorluster, smaa
Variationer i Tegningen. Endelig røber selve de maleriske
Sujetter, at Stykkerne er bleven tit paa forskellige Tids-
punkter. Af alle disse Grunde ligger det nær at antage,
nf dc/z/zc Type An/* være! nl/n/ndel/'g Jo/*
Veærfernes Porcellæn I el længere T/'ds-
rn/n (fra 1725—40) og ikke kan tilskri-
ves Hungers Periode (1720'—25). (Mu-
ligvis er enkelte Stykker ogsaa blevet re-
produceret senere).
Denne Antagelse synes at støttes af det
Faktum, at man ofte faar Lejlighed til
at møde lignende Stykker saavel i Mu-
seer som i Antikvitetshandelen, hvor ita-
liensk Porcellæn ellers maa siges at høre
til Sjældenhederne. — Vi kan i denne Forbindelse ikke
undlade at minde om den i »Samleren« (Oktoberheftet
1924) afbildede Tabatiére fra Hunger-Perioden. Medens
Kompositionen dér er af en vis Løshed, er den i de oven-
for afbildede Stykker
fast og sluttet; me-
dens Farverne dér er
nogetspæde ogblege,
er de her i Besiddel-
se af en vis Fylde og
Lysstyrke; medens
Guldornamenterne
dér er let konturerede
med Jernrødt, mang-
ler denne Konture-
ring hér — alt i alt
Momenter, der støt-
ter Antagelsen, at
disse Stykker tilhø-
re Vezzi-Fabrikens
2. Periode (1725—
40).

F/g. 7. /7c/ a/ Å*o/ye.serp/ce. Vcnccf/g* 7725-45