Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

Pf<?fro r<?sfa.- ^/nor/x. /?a6?er/ng\

Det er netop Fortællingens sidste Det, vi finder frem-
stiiiet baade paa Raderingen og paa vort Biiiede: ti) ven-
stre i Templet rækker Kamma Sinorix den forgiftede Of-
ferdrik, medens vi til højre har Vognen, som den syge Sino-
rix bliver baaret hen til. Kompositionens Identitet er der-
med fastslaaet, og det samme gælder ogsaa selve Kunst-
neren, som forsynede sine Raderinger snart med et enkelt
Monogram, snart med følgende Underskrift: »Petrus Te-
sta pinxit et sculpsit«, d. v. s. Pietro Testa har malet og
stukket Billedet. Til Trods for at Testa i det foreliggende
Tilfælde har valgt Signaturens korteste Form, kan der ikke
være nogen Tvivl om, at Billedet og Raderingen er udført
af ham, idet begge Dele tydeligt røber den samme Kunst-
nerhaand, som fuldtud er fortrolig med Maler- og Rader-
kunstens forskelligartede Teknik.
Billedet er raderet i samme Retning, hvilket ogsaa er
Tilfældet med et andet kendt Billede af Testa, nemlig hans
smukke, for nogle Aar siden i Firenze udstillede »Ifigenias
Offer« (Rom, Palazzo Spada), hvorimod »Malerkunstens
Triumf« (i italiensk Privateje) er gengivet omvendt i en
af hans Raderinger. I alle tre Tilfælde er der nogle Uover-
ensstemmelser med Flensyn til Detaillernes Behandling,
hvilket ydermere taler for, at baade Billedet og Raderingen
skyldes den samme Kunstner, som alene har været i Stand
til at afgøre, hvad der i hvert enkelt Tilfælde skulde tages
med for at give det mest adækvate Udtryk for den tilsigte-
de kunstneriske Virkning. Man sammenligne ikke alene den
nervøse og impulsive Linjeføring i Raderingen med den for-
holdsvis rolige og afdæmpede Malemaade i Billedet, men

f. Eks. ogsaa Løvets Behandling som en kompakt Masse
paa Maleriet og dets Gengivelse i haarfine Omrids paa Ra-
deringen. Endvidere vidner det om Testa's udprægede
kunstneriske Sans, at han har beriget Raderingen med det
sarte Guirlande-Motiv mellem Templets ranke Søjler.
Kompositionens Helhedsvirkning beror først og frem-
mest paa den mesterligt gennemførte Modsætning mellem
Figurernes dramatiske Adfærd og Omgivelsernes urokke-
lige Ro og Fred. Ved Hjælp af en aldeles fortrinlig Forde-
ling af Lys og Skygge lykkedes det ham baade at modelle-
re saavel de vildraadigt og ophidset agerende Mennesker
som de stejlende Heste og at kæde de enkelte Grupper
sammen.
Der findes alt i alt næppe mere end 10 eller 12 Billeder,
som enten paaviselig er malet af Testa eller som uden For-
behold kan tilskrives ham. Da det her offentliggjorte, vist-
nok mellem 1640—1650 udførte Billede »Kamma og Sino-
rix« tilhører den første Gruppe, maa dets Fremkomst anses
for en særlig kærkommen Berigelse af vort Kendskab til
en Kunstner, som ikke alene har skænket Efterverdenen
højt skattede Raderinger, men som tillige har været et in-
teressant Led i den mellemitalienske Barokmalerkunsts Ud-
vikling. Det skal ikke benægtes, at enkelte af hans Bille-
der lider under en altfor mørk Farveholdning og en haard
Linjeføring, men hans nervøse Kunstnertemperament, der
ustandselig søger efter nye Udtryksmuligheder, og som iøv-
rigt fik en tragisk Afslutning ved Selvmord (1650), har
dog Krav paa senere Tiders Opmærksomhed.
An'sf Pander.
99