Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

paa forskeitige Navne var indstemplede. Omkrrng Aar 1000
i. Chr. begyndte Møntprægning at finde Sted i græske og
romerske Lande.
Mærkeligt er det, at vore Forfædre, der aitsaa i Grund-
trækkene kendte »den mangfoldiggørende Kunst«, ikke
indsaa dens væsentiige Fordete. Det ser jo ud, som om
disse Oidtidsfoik har ieget Blindebuk med det uvurderlige
Kulturgode, endskønt de næsten har maattet kunne vejre
hvor Tampen brændte. Og dette giver os et pædagogisk
Fingerpeg om, hvormange uanede Muligheder der sandsyn-
ligvis ogsaa i vore højtoplyste Tider ligger lige foran vore
Fødder uden at vi opdager dem, fordi vor Synsmaade er
begrænset af vort Udviklingstrin, der trods alt dog kun er
et Afsnit paa en uendelig Linje.
Meget muligt er det, at vore
Forfædre standsedes af en, i de-
res levende æstetiske Sans bun-
dende, Modvilje mod den meka-
niske Reproduktion af Figurer,
en Anskuelse, som den tyske For-
sker v. LAzoiv har fremsat og
som lyder plausibel. Det vilde jo
være Synd at laste dem for dette,
selv om de derved har forhalet
Udviklingen paa visse Punkter;
thi uden denne Finsans er det
sandsynligt, at den geometriske
Stil havde fortsat sig og ikke la-
det sig afløse af sin Modsætning:
den om det organiske Studium
vidnende, vidunderlig svungne
Kurve, som vi f. Eks. beundrer i
den joniske Søjle.
-Som Parallel til det, der
ovenfor er anført om Oldtidsfol-
kenes grafiske Arbejder, kan det
sluttelig være paa sin Plads at
gengive CooÆs Meddelelser om,
at han paa Sandwichøerne fandt
Stempler, ved Hjælp af hvilke de
Indfødte forsynede deres Klæde-
bon med Ornamentmønstre og
Figurer.
III.
Bogtrykkunsten — det væsentligste Fundament for de
senere Aarhundreders mægtige Udvidelse af Menneskets
Kundskabsomraade — opstod paa den Maade, at de sær-
lig kunstfærdigt formede Initialbogstaver fra gamle Haand-
skrifter genfremstilledes ved Hjælp af Modeller, som kunde
bevare og mangfoldiggøre den indvundne Stil. — Bogtryk-
kunsten gik en lang Tid Haand i Haand med sin Moder,
den unge grafiske Kunst, — Træsnittet var allerede kendt
et Aarhundrede før den Tid, — men da dens Øjemed var
et andet og mere omfattende, skilte den sig hurtigt ud fra
sit Ophav, idet de enkelte Bogstavtyper stivnede og meka-
niseredes fuldstændig i det praktiske Behovs Tjeneste.
De første Træsnit fremstilledes i Tyskland paa Bom-
uldspapir, ved Hjælp af en yderst primitiv og desværre
uholdbar Trykfarve, som fabrikeredes af Lampesod, udrørt

i Vand. Aftrykket prægedes dybere ned i Papiret end nu-
tildags, idet man endnu ikke kendte til Presser, men brugte
en River. Man begyndte iøvrigt med Metalstik, men Træ-
snittet sejrede hurtig i Konkurrencen, paa Grund af Ma-
terialets Prisbillighed. Til Pladen anvendtes i Reglen Pæ-
retræ og ikke, som nu, Buksbomklodser.
Det første daterede Træsnit forestiller den hellige
Christoforus med Jesusbarnet og bærer Aarstallet 1423.
Det er yderst primitivt i Udtryk og Form, men af en vis
umiddelbar Kraft. Det blev solgt til en Englænder — »til
evig Skændsel for Tyskland,« som J. Heller siger, idet han
tilføjer, »at Englænderne køber alt, hvad de kan opdrive
af værdifulde Ting, og begraver det for Offentligheden,
baade for Udlændinge og for de-
res egne.«
Hvad de første Træsnits Moti-
ver angaar, lægger man Mærke
til, at det grufulde og blodige til-
taler Fantasien, der helst syssel-
sætter sig med Halshugning,
Pinsler, Martyrier, fremstillet paa
en saa bizar og voldsom Maade
som mulig.
Træsnittet optræder i disse Ti-
der sjælden selvstændigt, — om
end dette var Tilfældet i dets før-
ste Barndom, — men i Reglen
som Illustrationer i de saakaldte
»//7A*H/?nM<?r« — de første trykte
Bøger, i Reglen af legendarisk el-
ler religiøst eller mythologisk
Indhold, behandlende »Døde-
dans«, »Apokalypser«, Helgener,
Engle, Apostlene og den hellige
Jomfru.
Af tyske Inkunabler er der
Grund til at fremhæve Denne/;
Quen/e/Is berømte Kølnerbibel,
med 125 Træsnit, der udkom i
Aaret 1478, og et Par Værker fra
Bamberg.' »Leiden Christi« og
»Sieben Freuden Mariæ«.
Frankrig møder tidligt med to
fremragende Kunstnere: Gny
Å/arcAan/, hvis »Danse macabre«
udmærker sig ved en enkel, kraftig og fortællende Streg,
og /ean Ar Pre, hvis »la legende dorée« vidner om større
Livlighed og Udtryksfuldhed i Bevægelse og Personernes
Afinespil.
— Naar vi herved slutter første Kapitel i PræsnAefs
Historie, og staar paa Tærskelen til D/cas van Leydens og
AArec/;/ Dårers Tid, er det lærerigt at kaste et Blik paa
to Fremstillinger af det samme Motiv: det ovenfor omtalte
CD'Mo/ornsMleA fra 1423 og D/irers »der heilige Chri-
stoforus« fra Aaret 1511. -— I dette sidste Kunstværk be-
undrer man det fuldkomne Mesterskab i Behandlingen, en
kolossal Kraft parret med en legende Lethed, Fantasi par-
ret med Naturtroskab. I Løbet af knapt et Aarhundrede har
Træsnittet naaet sit Højdepunkt hos denne vældige Kunst-
ner, der gav det kraftigste Udtryk for den tyske Renæssance.
fforfsæffesj
5


„Den C/trf-sfop/zoms /ned /esMS&nrne?"
.A/&. D#rer, V5V.7