DOI issue:
Nr. 2 (Februar 1924)
DOI article:Petersen, Josef: Den grafiske Kunst i sin historiske Udvikling, [2]
DOI Page / Citation link:https://doi.org/10.11588/diglit.31879#0045
buchmeister« og »Meister der Banderolen«. »Spillekort-
mesteren« udmærker sig aiierede ved et ret grundigt Na-
turstudium, særiig er hans Dyrebiiieder ganske fortrinlige;
Menneskefigurene er ofte af en stærkt pointeret Karakteri-
stik, og selv det nøgne Legeme er gengivet med sand og
enkel Kraft.
»Der Hausbuchmeister« ynder dystre eller groteske Mo-
tiver af grov satiriserende eller moraliserende Art, ofte med
Forkærlighed for det uhyggelige, som i Stikket af »de tre
levende og de tre døde Konger«, et Kunstværk, der alle-
rede er præget af realistisk Mesterskab.
Med Hensyn til Komposition, Sans for Fladeudfyldning
og Billedvirkning overgaas disse gamle Mestre dog langt
af den noget senere Kunstner,
som benytter Signaturen E. S.,
og som har fremstillet en umaa-
delig Mængde Stik; man er end-
nu i Besiddelse af flere Tusinde,
skønt man med Rimelighed kan
gaa ud fra, at lige saa mange er
gaaet tabt i Tidens Løb. Som de
foregaaende vælger han hoved-
sagelig sine Motiver fra religiø-
se og mythologiske Emner; han
har tillige — til Brug for Vaa-
benornamentik — stukket en
Mængde dekorative Mønstre og
halvstiliserede Billeder, dels af
moraliserende, dels af frivol og
grotesk Art, Djævle, Vildmænd,
Narre og Tøjter i uanstændig
Dans o. s. v. Han udvider Tek-
nikken, giver den flere Midler;
før hans Tid var den meget
primitiv, Skraveringen var for
Eksempel enkel, uden krydsende
Streger, og Skyggerne angaves
ved Linier, der løb parallelt med
Omridsene.
Baade Opfindsomheden i Em-
nevalget og Sikkerhed i Kompo-
sitionen understreges endnu
stærkere hos Morfin Sc/zongoner,
den første Kobberstikker, der optræder under Navn, og
ligesom Anonymen E. S. en overordentlig flittig og stærkt
benyttet Arbejder. — Men Martin Schongauer staar ogsaa
den Epoke nær, som skulde bringe Kobberstikkunsten til
at blomstre i de store tyske, italienske og hollandske Me-
stres Arbejder.
— Omtrent samtidig med Schongauer virkede den oven-
for omtalte Maso Finiguerra i Florents; men blandt de ita-
lienske Kobberstikkere er dog mere Grund til at standse
ved den berømte Maler Anzfreo Monfegno og Guldsmeden
Bocczo Bo/dz'nz, som ganske vist ikke selv var nogen be-
tydelig skabende Kunstner, men som virkede i nøje Til-
knytning til selve Sandro Boticelti og stak en Mængde af
denne Kunstners Billeder. Baldini søgte at frembringe en
voldsom Effekt ved, i Stedet for at skravere Skyggerne, at
angive dem ved kompakte Indskæringer i Pladen, hvorved
hans Arbejder kom til at minde om Relieffer, et Indtryk,
der forstærkes af Boticellis Motivvalg, der i Reglen er hen-
tet fra den græske Mythologi. Ogsaa Mantegnas Sti! er,
med en lignende skarp Kontrastvirkning, præget af Remi-
niscenser fra det antike Basrelief.
— Træsnittet og Kobberstikket er udgaaede fra forskel-
lige Hjemsteder. Vi har set, at Træsnittet gik ud i Ver-
den Haand i Haand, saa at sige, med Bogtrykkunsten
i dens første famlende Forsøg. Det er muligt, at en fattig,
forsagende Klerk under sine Bestræbelser for at give den
hellige Skrift et saa smukt udvortes Præg som muligt har
undfanget Ideen til at udskære Initialer eller særlig vellyk-
kede pennetegnede Vignetter. Kobberstikkunsten udgik
derimod, som anført, fra Guldsmedeværkstederne og er
lige fra sin første Barndom præ-
get af større Fornemhed og
Verdslighed saa vel som af sik-
rere Teknik.
Men fra det Øjeblik, Kunsten
bliver sig selv bevidst, forenes
begge disse Metoder oftest un-
der samme Hænder, hvorfor vi
fra nu af vil omtale dem under
et. Denne lille Afhandlings føl-
gende Afsnit vil komme til at
behandle den grafiske Kunsts
største Mestre, som med suve-
ræn Magtfuldkommenhed be-
herskede begge grafiske Frem-
gangsmaader.
Illustrationerne gengiver et af
de meget benyttede Motiver:
Madonna' paa Maaneseglen, en
Madonnafremstilling, der synes
at pege tilbage paa græsk-my-
thologisk Paavirkning, og et af
Morfin Sc/zo/zgoners kraftigste
og mest karakteristiske Stik.
Man vil ikke kunne undgaa at
bemærke, at Kobberstikkunsten
allerede har udfoldet en Mæng-
de af sine værdifuldeste Egen-
skaber paa et Tidspunkt, hvor
Træsnittet endnu er primitivt,
ubehjælpsomt og naivt i sin Udtryksmaade. Men en uhel-
dig, og hyppig forekommende, Foreteelse fra denne Tid
er, at Kobberstikkerne undlader at arbejde efter et Spejl-
billede af det Maleri, der skal mangfoldiggøres; Følgen
bliver naturligvis, at det er Originalens omvendte Billede,
der reproduceres; sligt tog man ikke saa nøje, naar der
ikke var Tale om tillige at gengive Skrifttegn.
I denne første Epoke — fra Kobberstikkunstens Oprin-
delse, der er indhyllet i Middelaldertaage, og til det seksten-
de Aarhundredes Begyndelse, der fører os midt ind i den
italienske og germanske Renæssance, — er der udeluk-
kende Tale om det egentlige Kobberstik, Gravstikkens
Kunst; men tidlig skabtes tekniske Variationer som for
Eksempel Crayonmaneren, Sortkunsten eller Skrabemane-
ren (Udskrabning af de lyse Partier paa sort Bund) og
Raderingen, hvor Stregen æfses ind i Pladen.
f rbrf.sYpnM.j
2/
mesteren« udmærker sig aiierede ved et ret grundigt Na-
turstudium, særiig er hans Dyrebiiieder ganske fortrinlige;
Menneskefigurene er ofte af en stærkt pointeret Karakteri-
stik, og selv det nøgne Legeme er gengivet med sand og
enkel Kraft.
»Der Hausbuchmeister« ynder dystre eller groteske Mo-
tiver af grov satiriserende eller moraliserende Art, ofte med
Forkærlighed for det uhyggelige, som i Stikket af »de tre
levende og de tre døde Konger«, et Kunstværk, der alle-
rede er præget af realistisk Mesterskab.
Med Hensyn til Komposition, Sans for Fladeudfyldning
og Billedvirkning overgaas disse gamle Mestre dog langt
af den noget senere Kunstner,
som benytter Signaturen E. S.,
og som har fremstillet en umaa-
delig Mængde Stik; man er end-
nu i Besiddelse af flere Tusinde,
skønt man med Rimelighed kan
gaa ud fra, at lige saa mange er
gaaet tabt i Tidens Løb. Som de
foregaaende vælger han hoved-
sagelig sine Motiver fra religiø-
se og mythologiske Emner; han
har tillige — til Brug for Vaa-
benornamentik — stukket en
Mængde dekorative Mønstre og
halvstiliserede Billeder, dels af
moraliserende, dels af frivol og
grotesk Art, Djævle, Vildmænd,
Narre og Tøjter i uanstændig
Dans o. s. v. Han udvider Tek-
nikken, giver den flere Midler;
før hans Tid var den meget
primitiv, Skraveringen var for
Eksempel enkel, uden krydsende
Streger, og Skyggerne angaves
ved Linier, der løb parallelt med
Omridsene.
Baade Opfindsomheden i Em-
nevalget og Sikkerhed i Kompo-
sitionen understreges endnu
stærkere hos Morfin Sc/zongoner,
den første Kobberstikker, der optræder under Navn, og
ligesom Anonymen E. S. en overordentlig flittig og stærkt
benyttet Arbejder. — Men Martin Schongauer staar ogsaa
den Epoke nær, som skulde bringe Kobberstikkunsten til
at blomstre i de store tyske, italienske og hollandske Me-
stres Arbejder.
— Omtrent samtidig med Schongauer virkede den oven-
for omtalte Maso Finiguerra i Florents; men blandt de ita-
lienske Kobberstikkere er dog mere Grund til at standse
ved den berømte Maler Anzfreo Monfegno og Guldsmeden
Bocczo Bo/dz'nz, som ganske vist ikke selv var nogen be-
tydelig skabende Kunstner, men som virkede i nøje Til-
knytning til selve Sandro Boticelti og stak en Mængde af
denne Kunstners Billeder. Baldini søgte at frembringe en
voldsom Effekt ved, i Stedet for at skravere Skyggerne, at
angive dem ved kompakte Indskæringer i Pladen, hvorved
hans Arbejder kom til at minde om Relieffer, et Indtryk,
der forstærkes af Boticellis Motivvalg, der i Reglen er hen-
tet fra den græske Mythologi. Ogsaa Mantegnas Sti! er,
med en lignende skarp Kontrastvirkning, præget af Remi-
niscenser fra det antike Basrelief.
— Træsnittet og Kobberstikket er udgaaede fra forskel-
lige Hjemsteder. Vi har set, at Træsnittet gik ud i Ver-
den Haand i Haand, saa at sige, med Bogtrykkunsten
i dens første famlende Forsøg. Det er muligt, at en fattig,
forsagende Klerk under sine Bestræbelser for at give den
hellige Skrift et saa smukt udvortes Præg som muligt har
undfanget Ideen til at udskære Initialer eller særlig vellyk-
kede pennetegnede Vignetter. Kobberstikkunsten udgik
derimod, som anført, fra Guldsmedeværkstederne og er
lige fra sin første Barndom præ-
get af større Fornemhed og
Verdslighed saa vel som af sik-
rere Teknik.
Men fra det Øjeblik, Kunsten
bliver sig selv bevidst, forenes
begge disse Metoder oftest un-
der samme Hænder, hvorfor vi
fra nu af vil omtale dem under
et. Denne lille Afhandlings føl-
gende Afsnit vil komme til at
behandle den grafiske Kunsts
største Mestre, som med suve-
ræn Magtfuldkommenhed be-
herskede begge grafiske Frem-
gangsmaader.
Illustrationerne gengiver et af
de meget benyttede Motiver:
Madonna' paa Maaneseglen, en
Madonnafremstilling, der synes
at pege tilbage paa græsk-my-
thologisk Paavirkning, og et af
Morfin Sc/zo/zgoners kraftigste
og mest karakteristiske Stik.
Man vil ikke kunne undgaa at
bemærke, at Kobberstikkunsten
allerede har udfoldet en Mæng-
de af sine værdifuldeste Egen-
skaber paa et Tidspunkt, hvor
Træsnittet endnu er primitivt,
ubehjælpsomt og naivt i sin Udtryksmaade. Men en uhel-
dig, og hyppig forekommende, Foreteelse fra denne Tid
er, at Kobberstikkerne undlader at arbejde efter et Spejl-
billede af det Maleri, der skal mangfoldiggøres; Følgen
bliver naturligvis, at det er Originalens omvendte Billede,
der reproduceres; sligt tog man ikke saa nøje, naar der
ikke var Tale om tillige at gengive Skrifttegn.
I denne første Epoke — fra Kobberstikkunstens Oprin-
delse, der er indhyllet i Middelaldertaage, og til det seksten-
de Aarhundredes Begyndelse, der fører os midt ind i den
italienske og germanske Renæssance, — er der udeluk-
kende Tale om det egentlige Kobberstik, Gravstikkens
Kunst; men tidlig skabtes tekniske Variationer som for
Eksempel Crayonmaneren, Sortkunsten eller Skrabemane-
ren (Udskrabning af de lyse Partier paa sort Bund) og
Raderingen, hvor Stregen æfses ind i Pladen.
f rbrf.sYpnM.j
2/