Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

Ægtepar

karakterfulde Hoved under den brede, sorte Baret. Bag-
grunden har den smukke, lyse og klare Blaa, som selv
pynter paa de tarvelige Svendearbejder fra Værkstedet.
Ligesom i de tidligere Portrætter af Luther spores den
gærende Uro i hans ildfulde Sjæl. Mere mægtig er hans
Skikkelse i Billeder, der maltes kort efter hans Død, og
hvor han søgtes forherliget som en Aandens Heros. Saa-
ledes fremtræder han i Alterværker af den yngre Lucas
Cranach, i flere Træsnit og i det nyfundne Portræt.
Endnu i Spenglers Gallerikatalog angives Museets Cra-
nach-Biileder af et ukendt Ægtepar for at fremstille Lu-
ther og hans Hustru, t. M. Preisler har 1771 stukket Mands-
portrættet for Cramers Ode til Luther, hvad der har for-
ledt Lektor Th. A. Miiller til i sin smukke Bog om Holberg-
portrætter at omtale det som »Luther i rationalistisk Op-
fattelse«. Derimod ejede Martin Nyrup et Par fuldt auten-
tiske Cranach-Portrætter af Luther og Katharina af Bora.
Den urigtige Navnedaab stammer fra en Tid, da Letsin-
digheden i Navnebestemmelser var stor, og Tilbøjeligheden
til i Billeder af Ukendte at finde historiske Personlighe-
der sjældent hæmmedes af Betænkeligheder. Bekendt og
paalidelig er Historien om den gamle, brave Malerirestau-
rator, der paa en dansk Herregaard gav Portrættet af en
Adelsmand et Modstykke i et samtidigt Portræt af en ukendt
Dame, og paamaite dette Hustruens Navn med den mærke-
lige Motivering: »Er det maaske ikke hans Kone, har hun
i hvert Fald nok kendt ham.«



Med en lignende Begrundelse maa Museets Luther-Por-
træt i en fjern Fortid have faaet sit Modstykke i et Cra-
nach-Portræt af en Dame, der ikke har mindste Lighed
med Katharina af Bora; selv den lettroende Spengler har
opført hende som ubekendt. Udtrykket af inderlig Fromhed
i hendes efter en haardt tiltrængt Rensning forskønnede
Portræt gør det indtagende, om det end ikke er noget ud-
mærket Værk. Men Damen hørte ikke til Luthers Kreds.
Det er den saksiske Hertuginde Barbara, Datter af Polens
Konge, Kasimir, og 1496 gift med den rige saksiske Hertug
Georg, en af Luthers mest haardnakkede Modstandere.
Efter hendes Død i 1534 opgav han at lade sig klippe og
kaldtes derfor Georg den Skæggede. Paa den ene Fløj af
et Alterværk i Meissen er han portrætteret med sit store
Skæg, paa den anden den gode Hustru, over hvem han
sørgede saa dybt. Med sit dueblide Udtryk er hun frem-
stillet i samme Størrelse som paa det Portræt, der gennem
Aarhundreder har været Luther-Portrættets tro Ledsager.
I samme Rum hænger Portrætter af de saksiske Kurfyr-
ster, der fik smukkere Tilnavne. Paa en fra Gottorp stam-
mende Alterfløj ses foran den hellige Ursula og den hellige
Genoveva Frederik den Vise. Han tog baade Luther og
Cranach under sin Beskyttelse; det af ham stiftede Uni-
versitet i Wittenberg blev Reformationens faste Borg. Bil-
ledet er maaske malet af Lucas Cranach selv, det gengi-
ver udtryksfuldt Modellens fromme og retskafne Udseende.
En af Værkstedets Hurtigmalere har leveret et Uglebillede