Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

KÆRE BROR HEDBERG!
Teg barde ve) straks, da Jeres UdstiHing i Kunstindustrimuseet biev aabnet, have skrevet ti) Dig og
] forta)t Dig om, hvor stor Lykke den har gjort, og sagt Dig Tak for den Nydetse, den har skaffet os.
J Saa iangt titbage jeg kan huske, har en repræsentativ UdstiHing af svenske Bogbind altid været en
Kilde ti) oprigtig Glæde, og den, i na har sendt, har ikke været den mindste. Den viser he)t igennem din
eminente Dygtighed som Bogbinder, baade hvad indbindingen og Forgytdningen angaar, og man er ikke i
Tviv) om, at din Uddannelse har sm Rod i det gam)e, fine Kulturland, hvor vi i vor grønne Ungdom mød-
tes første Gang. Du har, ligesom dine franske Læremestre, fæstet Dig ved en intetligent Forstaaelse af
det nedarvede, baade i Udføretse og i Sti), Du har med Forkærlighed arbejdet i deres Fodspor og efter
de datidige Mønstre. Jeg tror, at det ny, som Du optog efter Bogudstiil'ngen i Gøteborg 1900, den mo-
derne engelske [udbindings- og Dekorationsmaade, Rankerne tæt besat med Smaablade og Blomster, deh
guldprikkede Bund osv., staar )angt fra dit Hjerte saa nær som de klassiske franske Mønstre. Det en-
gelske Præg er vist din Broder og støtte Medarbejder Andds Indsats i Arbejdet.
Kan Du huske, hvorledes Du jævnlig har misundt os vore gode Kunstnere, som har hjulpet os hernede,
og beklaget Dig over de Vanskeligheder, Du har haft i den Henseende? Du har her selv rørt ved det sprin-
gende Punkt, thi det kan ikke skjules, at man kun sparsomt sporer en personlig eller national svensk Ret-
ning i dine Binddekorationer. Jeg synes, at den burde egentlig forlængst være kommet stærkere tilsyne,
uaar man tager Hensyn ti) den Fremgang og Medgang, som Kunsten i Bogbinderiet har kunnet glæde
sig ved hos Jer. I har den uvurderlige Fordel at eje en Kultur med rige Traditioner om Pragtglæde og
Festivitas, eders Kunder har Ambitioner i god Forstand, og dette giver sig Udslag i, at alle Interesse-
rede i Biblioteksverdenen, helt op til Aristokratiet og Hoffet, næsten føler det som en national Pligt at frem-
me Boghaandværket ved at ofre, hvad der maa til for at skaffe gode Bogsamlinger, der ogsaa i det
Ydre har en vis Pomp. Det giver Vejr under Vingerne for Fagets Udøvere, det giver Arbejdsglæde, og
det har gjort din Affære storslaaet og omfattende. Du bør vist i Hovedsagen være tilfreds og overfor den
omtalte Brist paa kunstneriske Medarbejdere trøste Dig med, at man i denne Verden ikke altid kan faa
baade i Pose og Sæk. Sammenligner man Jeres Forhold med vore, vilde jeg mene, at selv om vi savner
en Del af Jeres let iøjnefaldende Egenskaber, saa har vi dog en Kultur, der er en god Del dansk i;
vi er mere upaavirkede af det Fremmede, vi efterligner det ikke saa tit og saa gerne, og vi holder en
mere kunstnerisk Linje i vore allerbedste Bind, end det er lykkedes Jer. Vore dagligdags Halvbind giver
vi et mere jævnt og borgerligt Præg end Jeres, vi ødsler ikke saa stærkt med Guld paa Ryggene, og en-
delig binder og dekorerer vi vore gamle Bøger i nærmere Føling med de gamle Bogbinderes Metoder.
Dette sidste naar I dog ogsaa nok, da I studerer dem ligesaa flittigt og grundigt, som vi gør. Svensk og
dansk Bogb'nderkunst har, efter hvad jeg kan se, hver sine Fortrin, for en Del afhængige af det for-
skellige Milieu vi arbejder i, men naturligvis til syvende og sidst bundende i vort forskellige Naturel og
i Personligheden.
Hvad selve Haandværket angaar, Færdigheden, Forcen, da er I os io ganske overlegne. Dine Bø-
ger er saa fast og godt bundne, Bogblokken saa solidt forbunden med Permen paa fransk Altaner; som
man kan ønske sig. Eders Skærfning og Læderbehandiing er gjort med den Omhu og Elegance, som kun
Specialister opnaar, naar de har haft en god Lære og Mester og stadig staar ved det samme Arbejde. For-
gyldningen er sirlig og let eller fast og massiv, eftersom Forholdene kræver det, og man kan se, hvor den
er gaaet flot og let fra Haaden for de gennemskolede og grundigt uddannede Forgyldere, Du har opdraget.
Selv om Idealet, creme de la creme af de hedste franske og engelske Mestres Arbejder, som vi beuncrede
sammen i Leipz'g for tre Aar siden, ikke er naaet, saa skal dette dog ikke være anført til Forklejnelse af
dit Arbejdes fremragende og store Dyder.
Skulde jeg gaa i Detaljer med de udstillede Bind, vilde jeg sige, at de, der er om de ældste Bøger,
passer daarligst til Indholdet. Saxos mørkebrune Maroquinbind med geometrisk Mønster har ikke Sam-
menhæng med Tiden. S/'æPa/?d.s Lov er ret moderne med sit store danske Vaaben, og Peder Syv's fine
og sirlige franske Stil staar underlig spinkel mod Bogens grove Tryk og Papir; man vilde vente at
finde en Elzevir eller en lignende BOg indenfor dette Bind.
Bindene om de danske Bøger fra Begyndelsen af forrige Aarhundrede er ganske vist gjort efter gode
Mønstre, men efter franske med lidt engelsk Tilsnit. ØMensc/dogers Nordens Goder, med en let Ramme og
Hjørner paa blaat Maroquin ligner et Roger Payne-Bind og passer ikke helt til Bogens gammelnordiske
Kæmpekraft, ejheller ti) den fattige Tid omkring 1819. Bedre er Kalveskindsbindene fra op mod 1850
med de komplicerede Rammer, og helt god er NucGnd.s Podier. Skovgnnrds BdR'der Vidcrg Domkirke,
med en Ramme af Blomsterranker i moderne engelsk Manér paa blaat Maroquin, er himmelvidt borte fra
Bogens Udstyr og Aand.
Det er, som om dine Bind gennemgaaende er bedst om franske Bøger, og det kan man forresten ikke
undres over. Le.s Confes Pemoés, med Drueklaser over hele Bindet, var smuk, Sognn om Posen ogsaa, om-
end for stærk i Farven for danske Øjne. DeroMi og GTanne var udmærkede, muligvis fordi den Art Bøger
kan dekoreres paa hvilkensomhelst Maade. G/oel og SnoPsky med jævne Mønstre i Guld- og Blindtryk
over hele Siden var begge af fast og god Holdning, og den uhyre store Bog, som Du egenhændig har for-
gyldt, viser mest haandgribeligt, hvorledes Du ikke skyr at paatage Dig vidtløftige og langsommelige
Arbejder-
Man fristes til at gribe til den Forklaring, at Du sætter den kvantitative Rigdom højt som saadan.
og at Du har mere Bl'k for en haandværksmæssig pillen Udførelse i Smaatingene end efter Kompositio-
nens Helhedsvirkning. Dit Arbejde vilde i vore Øjne have vundet i Kvalitet, i hvert Fald tiltalt os mere,
om vi straks havde følt os greben af Ideen, Anslaget i Dekorationen. Med dobbelt Beundring vilde vi da
have gouteret dine Finesser i Detaljerne og Præcisionen i Métieret.
Vi har jo adskillige Gange i en næsten rørende Enighed drøftet lignende Materier mundtlig, og naar
jeg nu denne Gan^ efter Løfte gør det skriftligt, er det, fordi jeg kender Styrken af vort Venskab og
véd, at selv om der maaske mellem de Roser, jeg her drysser ned over Dig, ogsaa findes nogle Smaa-
sten, saarer de Dig ikke, de kan højst ægge Dig. Blomsterne beder jeg Dig smykke Dig med og lade
de smaa Sten ligge. Om Du vil. finder Du sagtens grovere Kasteskyts, hvormed Du kan ramme mit des-
værre i visse Maader skrøbelige Glasblus. Endnu engang hjærtelig Tak for Udstillingen og Hilsener ti)
Dig og din Broder fra din stedse hengivne ,
ANKER KYSTER