Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

! K UN S r hl AN D EL G EN N EM FY R R E TYVE AAR
AfagvtHsspn /or?sæ?/pr Pr/n^r//?^cr /ra 6^n g^a/n/c Forr^Z/zz/zg OF^/zoF^r ^Fa/zc-
npo/p/ref, og /brfæ//er M. o. o/n A'zz/zs^/zcrc og A^zz/z^^FC/z/zer, ^cr/zoF^e 5z'/z Gong dorogpc.

H.
FTERHAANDEN kom alle kunstelskendc Folk
til os, vi forskrev Fotografier fra itaiien, franske
Raderinger, Tanagrafigurer i smukke Kopier,
Gibsafstøbninger og mange andre Ting. Navnlig
gik de italienske Fotografier udmærket, Folk, der havde
været i itaiien, skulde jo have disse og de var billige. Tau-
ber Jensens Lervarefabrik i Valby leverede Krukker og
Fade og Terracottafabrikant L. P. Jørgensen lavede Fi-
gurer til os. Han var en udmærket dygtig Mand, som
gjorde sine Statuetter med stor Om-
hu og Akkuratesse. Den første Figur,
han lavede for os, var en lille Sta-
tuette af Chapus Jeanne d'Arc, som
gjorde megen Lykke og fulgtes af
andre franske Figurer, som Delaplan-
ches Musiken, Paul Dubois Kriger-
modet, Moderkærligheden og den Flo-
rentinske Sanger, desuden J. Børje-
sons Svømmeren og mange andre. Da
vi begyndte Forretningen, havde vi
udsendt en Indbydelse, hvortil Hans
Tegner havde tegnet en Vignet efter
Dubois' Krigermodet. Ved at se denne
Vignet kom cand. jur. H. Chr. Chri-
stensen, som en af de første, op til
os og spurgte om vi havde denne Fi-
gur i Bronce. Jo, det havde vi og han
købte den da; det var en stor Dag fot-
os, da det jo var en større Post. H.
Chr. C. var fra den Dag Forretningen
en trofast Ven, som vi er megen Tak skyldig. Hans Tegner,
som var min Skolekammerat, var ogsaa en Ven og Støtte
for os og har tidt hjulpet os med sin fine Smag og sin
Erfaring og vi mødes altid med stor Fornøjelse. En næ-
sten daglig Gæst i Huset var Bagermester Vald. Gætje,
sotn ved sit joviale Væsen og gode Humør mangen Gang
har opmuntret os, naar vi syntes at det gik daarligt. Han
var meget kunstinteresseret og fik efterhaanden skabt sig
en god lille Malerisamling, hvori blandt andre Zahrtmann
var udmærket repræsenteret. Han ejede f. Ex. det frem-
ragende Billede »Det mystiske Bryllup«, som paa Rées
Auktion opnaaede den højeste Pris, der nogensinde er be-
talt for et dansk Billede, c. 90.000 Kr. Ligeledes havde han
»Julie og Ammen«, som nu er paa Hirschsprungs Museum.
Jeg husker ogsaa, at vi solgte ham det lille Studie af Lund-
bye, »Kastelsporten«, som nylig var paa Auktion og blev
betalt med mellem 3 og 4000 Kr. Om et Billede af Ring,
en Mand, der graver Kartofler, som vi solgte ham, gjorde
hans Kone den Bemærkning, at han ingen Bagdel havde.
»Ja, Du har Ret, Mutter, han har ingen R . . i Buxerne«.
Da Gætje døde, købte vi Samlingen af hans Enke og den
blev saa spredt paa mange Hænder.
Forretningen laa, som sagt, paa 1ste Sal over Svane-
apoteket og fra Gaden saa det ud som en stor Historie
63

med de lange Rækker Vinduer. Men kom man ind, var det
ikke saa anseligt, i Midten laa en ret stor Stue med et
Hjørnevindue og paa begge Sider af denne laa 2 mindre
Stuer, hvoraf det tilhøjre var Kontoret. Paa hosstaaende
Billede, efter et Maleri af Kart Madsen, ser man Midter-
stuen med Hjørnevinduet ud til Østergade og Ny Øster-
gade. Paa Hjørnet ligeoverfor residerede »Piraten«, redi-
geret af Brødrene Ove og Helge Rode.
Pressen var os meget venligsindet. Blandt andet skrev
Peter Nansen en meget elskværdig
Artikel i »Politiken« med Overskrift
»En kunstnerisk Kunsthandel« og
Kar] Madsen skrev ogsaa meget
smukt om Forretningen og var den en
god Ven. Han boede den Gang i
Lyngby i »Albertines Lyst«, hvor der
var hyggeligt og morsomt at komme.
Midterne var jo kun snraa, men Gæst-
friheden des større. Jeg husker saale-
des en Frokost, hvor der stod et An-
ker Øl, som tiran selv kunde tappe af
saa meget man lystede og Snapsen
mangiede selvfølgelig heller ikke.
Maaltidet krydredes af Værtens sar-
kastiske Lune og morsomme Anekdo-
ter og Værtindens venlige Omhu for
Gæsterne gjorde, at man befandt sig
vel. Karl Madsen paatog sig i 88 at
være Redaktør af »Kunstbladet« og
det var absolut ikke hans Skyld, at det
kun varede et Aar. Det var et meget lidt rentabelt Foreta-
gende og vi havde ikke Raad til at holde det gaaende
længere. Naturligvis havde vi heller ikke det praktiske
Greb paa at lede et saadant Foretagende, men Hovedaar-
sagen var vel nok, at der ikke var et tilstrækkeligt Antal
Abonnenter. Desuden var der Mangel paa Medarbejdere
dengang, saa det ene med det andet gjorde, at vi holdt op.
Da vi begyndte at handle med Farver og andre Maler-
artikler kom vi i Forbindelse med Kunstnere, som jo ogsaa
var nysgerrige efter at se, hvad det var for et mærkeligt
Par, der havde sat sig ned deroppe. Vi var begge Dilet-
tanter, havde ikke staaet i Lære nogetsteds og Ekspeditio-
nen gik ogsaa paa bedste Beskub og talrige er vistnok de
Anekdoter, som fortaltes om os. Nogle af de første af
Kunstnerne, der kom, var de tre Søskende Skovgaard, Bin-
desbøll og Elise Konstantin Hansen. De bragte deres ke-
ramiske Ting til os for at vi skulde sælge dem. De fleste
købtes af H. Chr. C., som jo senere skænkede sin Samling
til Kunstindustrimuseet.
Vilh. Hammershøi var en stadig Gæst hos os. Han var
som bekendt meget faamælt og en Dag, da han havde
gaaet tavs omkring i flere Timer og set paa Sagerne,
sagde han pludselig: »Nu maa jeg hjem og bestille noget,
jeg har skam ikke Tid til at gaa og sludre her.« Han