DOI issue:
Nr. 5 (Maj 1924)
DOI article:Petersen, Josef: Den grafiske Kunst i sin historiske Udvikling, [5]
DOI Page / Citation link:https://doi.org/10.11588/diglit.31879#0119
interesse derved, at en Hcnretteisesniaskine, der futdstæn-
dig anteciperer Guillotinen, præsenteres med en Delikvent
under Faldøksen. Ncc est qrndquanr novum sub sole!
Ogsaa Cranachs grafiske Porfrmffe/* viser en sikker Ka-
rakteristik og den samme kinesiske Stil som i hans
Malerier.
-Den mangfoldiggørende Kunst i det 16de Aar-
hundrede er iøvrigt for Størstedelen præget af berømte
Malere — som f. Eks. Tyskeren Holbein og Italieneren
Rafael — der ikke i væsentlig Grad beskæftigede sig med
den planslebne Reproduktionsplade, men gav Impulser til
en talrig Kreds af dygtige Grafikere.
Ingen af disse kan i teknisk Kunnen maale sig med Ne-
derlænderen /VcndHA Go/fzf-
us, der fødtes 1558 og døde
1617 i Haarlem. Goltzius var
som ingen anden den suve-
ræne Behersker af alle Kob-
berstikkets Midler, men hans
uovertrufne Mesterskab kan
ikke raade Bod paa den
manglende Inderlighed og
Dybde. Som Muskelekspert
og som Stofkunstner er han
lige blændende; i Skraverin-
gens Flothed virker han alde-
les moderne og faar os ofte
til at tænke paa Zorn i den-
nes bedste Raderinger. Hans
Kompositioner er ofte over-
vældende ved deres Kolossal-
virkning og samtidig ved de-
res gennemtænkte Helheds-
virkning; et Billede, som
Stikket, der forestiller Maria
med Jesusbarnet i Stalden,
omgivet af Hyrder og Engle,
er ganske uforligneligt i sin
elegante og storslaaede Kom-
position.
Man behøver blot at lægge
Afærke til Goltzius' kendte
Stik af Christian IV, for sam-
tidig at kunne beundre hans
Elegance og konstatere hans lidt overfladiske Mondænitet.
Men at Moden fordrede en drøjere Kost dengang end nu,
fortælles tydeligt af hans mange berømte Herkulesbilleder,
hvoraf nogle er saa overlæssede med Muskler, at disse lige-
frem niaa brydes indbyrdes for at faa Plads.
Det her reproducerede Stik, som forestiller Kristus efter
Nedtageisen fra Korset, viser imidlertid at Goltzius under-
tiden var i Stand tit at naa Kunstens store Højder. Dette
Billede, som er teknisk mesterligt, er tillige adlet af en
dyb Følelse, en ophøjet Smerte og en behersket Kraft.
Det er uheldigt for Goltzius, at man fristes til stadig at
sammenligne ham med de Ypperste før ham og efter hatn;
hvis han havde levet i vor Tid, vilde han vel i alle Hense-
ender have forekommet os som den Største af de Største.
begynder at hævde sig, Side om Side med
Kobberstikket, i Slutningen af det sekstende Aarhundrede,
for snart efter at tage Føringen. I Begyndelsen fremtræ-
der den ikke sotn selvstændig Kunstart, men Metoden be-
nyttes undertiden som et Hjælpemiddel ved Fremstillingen
af Kobberstik; Stregen ætsedes med Radernaalen og blev
senere trukket op med Gravstikken. Baade Ætsegrund og
Ætsemiddel var ogsaa mindre fuldkomne, end de blev se-
nere, da Radernaalen mere og mere frigjorde sig fra Grav-
stikkens Medarbejderskab.
Blandt de kendte Raderere fra denne Tid skal her kun
nævnes en enkelt, A&rm f. 1578 og død 1610.
Det var en ærlig Kunstner, med stor Kærlighed til sit Ar-
bejde, og besjælet af en utrættelig Viljestyrke; han ud-
mærkede sig ved en særlig Forstaaetse for Lysets og Skyg-
gens Samvirken, en større
Følelse for det fundamentale
i Lysvirkningen overhovedet.
Eizheimer, der opholdt sig
meget iblandt italienske
Kunstnere, som kaldte ham
»den tyske Adam«, er sikkert
i en længere Periode blevet
undervurderet; men hans
største Betydning findes na-
turligvis i hans Virksomhed
som Lærer for en Elev, der
unægtelig stillede ham selv
fuldstændig i Skygge —
nemlig Rembrandt.
Fra den grafiske Kunsts
Barndom i Inkunabeltiden,
gennem den heroiske kraftige
Ungdom kommer vi nu til
dens Manddoms Gry, som be-
tegnes ved den store Hol-
lænder.
Et Tilbageblik over den af-
sluttede Del af den grafiske
Kunst Historie, og en Reflek-
teren over dens vidunderlige
hurtige Vækst maa absolut
bringe os til at sammenstille
Renæssancen med Antiken.
Den hellenske Stortid førte,
saasnart den blev sin speci-
elle Kulturejendommelighed bevidst, i et ilsomt Tempo
over Kulminationstiden med dens inderlige Forening af
Sjælfuldhed og udvortes Dygtighed, til en nedadgaaende
Periode, hvor den tekniske Fuldkommenhed syntes at
vokse, men hvor Sjælen lidt efter lidt sygnede hen.
Og medens Antiken, fra den Højde, der aldrig mere
skulde naas, sank hen, indtil den blev en Ruin af sig selv,
har der i den europæiske Kunst, der fødtes i Renæssance-
tiden, stadig været fornyende Kræfter; maaske det er ri-
meligt at søge Aarsagen hertil i den højere etiske Følelse.
Under alle Omstændigheder var, som ovenfor berørt, den
mægtige naturalistiske Strømning, der i Holland fandt sin
ypperste Repræsentant i Møllersønnen fra Rhinen, sam-
menhængende med en alvorlig etisk-religiøs Strømning,
dybere indgribende end nogen Foreteelse af denne Art
siden den første Munketid.
7/
dig anteciperer Guillotinen, præsenteres med en Delikvent
under Faldøksen. Ncc est qrndquanr novum sub sole!
Ogsaa Cranachs grafiske Porfrmffe/* viser en sikker Ka-
rakteristik og den samme kinesiske Stil som i hans
Malerier.
-Den mangfoldiggørende Kunst i det 16de Aar-
hundrede er iøvrigt for Størstedelen præget af berømte
Malere — som f. Eks. Tyskeren Holbein og Italieneren
Rafael — der ikke i væsentlig Grad beskæftigede sig med
den planslebne Reproduktionsplade, men gav Impulser til
en talrig Kreds af dygtige Grafikere.
Ingen af disse kan i teknisk Kunnen maale sig med Ne-
derlænderen /VcndHA Go/fzf-
us, der fødtes 1558 og døde
1617 i Haarlem. Goltzius var
som ingen anden den suve-
ræne Behersker af alle Kob-
berstikkets Midler, men hans
uovertrufne Mesterskab kan
ikke raade Bod paa den
manglende Inderlighed og
Dybde. Som Muskelekspert
og som Stofkunstner er han
lige blændende; i Skraverin-
gens Flothed virker han alde-
les moderne og faar os ofte
til at tænke paa Zorn i den-
nes bedste Raderinger. Hans
Kompositioner er ofte over-
vældende ved deres Kolossal-
virkning og samtidig ved de-
res gennemtænkte Helheds-
virkning; et Billede, som
Stikket, der forestiller Maria
med Jesusbarnet i Stalden,
omgivet af Hyrder og Engle,
er ganske uforligneligt i sin
elegante og storslaaede Kom-
position.
Man behøver blot at lægge
Afærke til Goltzius' kendte
Stik af Christian IV, for sam-
tidig at kunne beundre hans
Elegance og konstatere hans lidt overfladiske Mondænitet.
Men at Moden fordrede en drøjere Kost dengang end nu,
fortælles tydeligt af hans mange berømte Herkulesbilleder,
hvoraf nogle er saa overlæssede med Muskler, at disse lige-
frem niaa brydes indbyrdes for at faa Plads.
Det her reproducerede Stik, som forestiller Kristus efter
Nedtageisen fra Korset, viser imidlertid at Goltzius under-
tiden var i Stand tit at naa Kunstens store Højder. Dette
Billede, som er teknisk mesterligt, er tillige adlet af en
dyb Følelse, en ophøjet Smerte og en behersket Kraft.
Det er uheldigt for Goltzius, at man fristes til stadig at
sammenligne ham med de Ypperste før ham og efter hatn;
hvis han havde levet i vor Tid, vilde han vel i alle Hense-
ender have forekommet os som den Største af de Største.
begynder at hævde sig, Side om Side med
Kobberstikket, i Slutningen af det sekstende Aarhundrede,
for snart efter at tage Føringen. I Begyndelsen fremtræ-
der den ikke sotn selvstændig Kunstart, men Metoden be-
nyttes undertiden som et Hjælpemiddel ved Fremstillingen
af Kobberstik; Stregen ætsedes med Radernaalen og blev
senere trukket op med Gravstikken. Baade Ætsegrund og
Ætsemiddel var ogsaa mindre fuldkomne, end de blev se-
nere, da Radernaalen mere og mere frigjorde sig fra Grav-
stikkens Medarbejderskab.
Blandt de kendte Raderere fra denne Tid skal her kun
nævnes en enkelt, A&rm f. 1578 og død 1610.
Det var en ærlig Kunstner, med stor Kærlighed til sit Ar-
bejde, og besjælet af en utrættelig Viljestyrke; han ud-
mærkede sig ved en særlig Forstaaetse for Lysets og Skyg-
gens Samvirken, en større
Følelse for det fundamentale
i Lysvirkningen overhovedet.
Eizheimer, der opholdt sig
meget iblandt italienske
Kunstnere, som kaldte ham
»den tyske Adam«, er sikkert
i en længere Periode blevet
undervurderet; men hans
største Betydning findes na-
turligvis i hans Virksomhed
som Lærer for en Elev, der
unægtelig stillede ham selv
fuldstændig i Skygge —
nemlig Rembrandt.
Fra den grafiske Kunsts
Barndom i Inkunabeltiden,
gennem den heroiske kraftige
Ungdom kommer vi nu til
dens Manddoms Gry, som be-
tegnes ved den store Hol-
lænder.
Et Tilbageblik over den af-
sluttede Del af den grafiske
Kunst Historie, og en Reflek-
teren over dens vidunderlige
hurtige Vækst maa absolut
bringe os til at sammenstille
Renæssancen med Antiken.
Den hellenske Stortid førte,
saasnart den blev sin speci-
elle Kulturejendommelighed bevidst, i et ilsomt Tempo
over Kulminationstiden med dens inderlige Forening af
Sjælfuldhed og udvortes Dygtighed, til en nedadgaaende
Periode, hvor den tekniske Fuldkommenhed syntes at
vokse, men hvor Sjælen lidt efter lidt sygnede hen.
Og medens Antiken, fra den Højde, der aldrig mere
skulde naas, sank hen, indtil den blev en Ruin af sig selv,
har der i den europæiske Kunst, der fødtes i Renæssance-
tiden, stadig været fornyende Kræfter; maaske det er ri-
meligt at søge Aarsagen hertil i den højere etiske Følelse.
Under alle Omstændigheder var, som ovenfor berørt, den
mægtige naturalistiske Strømning, der i Holland fandt sin
ypperste Repræsentant i Møllersønnen fra Rhinen, sam-
menhængende med en alvorlig etisk-religiøs Strømning,
dybere indgribende end nogen Foreteelse af denne Art
siden den første Munketid.
7/