Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

Æ? ScpneMMe /ra Ag/. TAearer
^gaare/mafen a/ Scan ;' Jfot&ersMrsamHngen
tur er kun Aarstallet »1807«, skrevet med Senns Haand,
tilbage, det med sortere Tusch anbragte klodsede E. er
øjensynlig falskt.
Det hænger nu paa Frederiksborgmuseet under Katalog
Nr. 2518, ikke langt fra Senns Billede, fra ca. 1814, af
Frederik VI spadserende med Datteren, Prinsesse Caroline.
Vort næste Billede bringer os en Ugestid længere frem
i Tiden; det fremstiller en Scene af Livjægernes Tilbage-
komst fra et af de berømmelige Udfald i Classens Have,
idet de, paa Hjemvejen, passerer Studenternes Stillinger.
Endskønt Billedets Titel er slet og ret: »Studentere og
Kongelige Livjægere«, kan der ikke være Tvivl om, at
Billedets Centrumsfigur — Livjægerløjtnanten — forestil-
ler den berømte Koncertmester og Sanger, Schweizeren Du
Puy, alle Københavneres Yndling, der med stor Bravour
deltog i disse Udfald, og som for at opnaa den attraaede
Løjtnantscharge søgte sin Afsked som Sanger, da denne
Stilling ikke var forenelig med Officerstandens Ære.
Hans store Popularitet er tydelig anskueliggjort i den
Interesse, de omkringstaaende viser ham, og at han befin-
der sig vel i denne sin kæreste Rolle, fremgaar ligesaa
tydeligt af hans hele Holdning. Han staar paa denne Tid
— 37 Aar gammef— og 2 Aar før sit Fald og Udvisnin-
gen af Danmark, paa Berømmelsens Tinde.
Ansigtets enkelte Træk er desuden ganske i Overens-
stemmelse med de allerede kendte Billeder af ham. Origi-
nalen er malet af Senn og tilhører den kendte Samler af
kjøbenhavnske Billeder fra forrige Aarhundredes Begyn-
delse — Konsul I. F. Erichsen.
En anden af Samtidens populære sceniske Kunstnere,
Skuespilleren Hans Christian Knudsen: »Fædrelandets fri-

En og on <S/#yo
A(/naro/nza/orz a/ Sonn
villige Sanger«, tog ligeledes virksom Del i Arbejdet for
at styrke og oplive Soldaternes Mod under Belejringen.
Han færdedes alle Vegne ude mellem de yderste Forposter,
opmuntrende Soldaterne med sine Sange, ja deltog endog
med dem i et Udfald, ved hvilken Lejlighed han nær var
bleven taget til Fange.
Billedet forestiller her en Scene af et nu ukendt Synge-
stykke, hvor Knudsen er Elskeren. Man maa antage, at
det er dette Billede, der nogle Aar senere har givet An-
ledning til at Knudsen lod Senn stikke det bekendte Bil-
lede: »Fædretandsk Kirkegaard«, hvori han (Knudsen) lod
sætte sig selv et varigt Minde over sit Arbejde; »— for
de i Krigen Qvæstcde og de Faldnes efterladte Enker og
Børn«, thi Maleriet er at betragte som en Belysnings- og
Figurstudie til Kobberstikket. Originalen til Maleriet fin-
des paa Kobberstiksamlingen og bærer i Hjørnet Signa-
turen: »inv. del. Senn.«
Vort sidste Billede er ligeledes malet af Senn og har
Titlen: »En Politibetjent, Natvægtere, en Slavefoged og en
Slave.« I Slaven finder vi et Selvportræt af Senn. Det var
dengang, som baade før og senere, ikke ualmindeligt, at
Kunstnerne benyttede sig selv som Model, og her har det
moret »Folkedragternes« Fremstiller at iklæde sig den
simpleste af alle »Dragter« — Slavens.
Originalen ti) dette Billede findes i Bymuseet paa Raad-
huset.
Til Sammenligning for Læseren kan tjene det noget se-
nere malte Selvportræt af samme Art, der findes paa Om-
slaget af »Samleren«s 2det Hefte.
— / Cl ^ r-7

73