Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

P. C.-SAroygaord.* Bo/zg gaa C/^n's^aa^a^a. d./aaaar

har naaet at føre sit Arbejde saa iangt som han har gjort,
er naturligvis for en stor Del beroende paa ydre heldige
Omstændigheder. I Aaret 1896 fuldendtes den store
Museumsbygning ved Østre Anlæg, en Bygning, der trods
sin lidt stilisse Ornamentering, virker ganske festligt,
et Kunstens Prytaneion, som vi har Lov ti! at være stolte
af. Stagnationen herskede imidlertid ogsaa under de nye
Forhold, indtil Karl Madsen kom til og ved gennemgri-
bende Omordninger, Restaureringer og kunstnerisk og kul-
turelt motiverede supplerende Nyanskaffelser gjorde Mu-
seet til det, det nu er.
Naturligvis har det ogsaa været af største Betydning, at
Karl Madsens Virksomhed er blevet støttet gennem Aarene
af privat Offervilje; man behøver blot at mindes Carl Ja-
cobsen; »Foreningen Kunstmuseets Venner« med General-
konsul Johan Hansen i Spidsen har gen-
nem Aarene hjulpet Museet til mange vær-
difulde Nyerhvervelser.
At vi i Øjeblikket besidder en Samling,
der fremtræder paa en Maade, som giver
Lægmanden en historisk Oversigt af fyl-
destgørende Art og tillige — og hovedsa-
gelig — et virkeligt Indblik i Kunstens fa-
cetterede Væsen og en ansporende Smags-
stimulans, derfor kan vi takke Karl Mad-
sen mere end nogen anden. Side om Side
med Julius Lange vil han blive staaende
i vor Kulturhistorie; disse to Mænd har
skabt Forudsætningerne for at Danmark
skal kunne hævde sig mellem de evropæ-
iske Nationer under den enorme mangfol-
dige kunstneriske Ekspansion, som har
præget de sidste Aartier.
Det forskelligartede Billedstof vil kun-

ne bibringe Læserne en levende Forestilling åf
Nyerhvervelsernes Mangfoldighed og kunstneri-
ske Kvalitet i de senere Aar. Den enkle Grup-
pe, som forestiller Madonna med Barnet ud-
fra den realistisk jævne og enfoldige Opfattel-
se, som afløste den romanske Religionsmystik,
er en fransk Kalkstensstatuette fra det fjor-
tende Aarhundrede; dette Arbejde er en typisk
og ypperlig Repræsentant for den gotiske Stil i
dens primitive Kraft, dens varme Inderlighed,
— den levende Sødme, som krydrer denne
naivt skønne Komposition, giver den en Værdi,
som Antiken i al sin magtfulde Rigdom savnede.
Et andet Billede fører os med et hovedkulds
Spring midt ind i vore Forældres Tidsalder. Det
viser os en Skitse af Marstrand: Holberg, som
»ikke har noget imod at gaa af Vejen for to
Narre«. Malet paa et gammelt Tegnebræt —
hvis Bundfarve og Stof giver en udmærket le-
vende og nevtral Baggrund for Lapsens og Of-
ficerens grønne og røde Frakker, — viser dette
Billede Marstrands Evne til i et hurtigt Udkast
at give en udtømmende Karakteristik i faa
Strøg, et »snapshot« af Menneskelivet, langt
»rigtigere« end det, et Kamera er i Stand til at
give, selv om det er forsynet med dobbelt
Anastigmat og alle andre Herligheder. — Ogsaa »Frierens
Besøg« viser, hvor fuldendt Marstrand fornraaede at ud-
nytte Stoffet i Materialet. Og hans Karakteristik af den
ulykkelige, generte Bejler, der staar tøvende som en Don
Quixote mellem de to Kvinder, hvis Opmærksomhed tilsy-
neladende udelukkende er rettet paa Sytøjet, er ganske vid-
underlig. Det er et stort Gode, at man til Marstrands ud-
førte Figurbilleder med deres lidt for emaljerede Ansigter
— Eckersberg indførte jo Porcelænsmaneren, som det
øjensynligt faldt hans Efterkommere vanskeligt at blive
kvit, kan føje disse hastig improviserede Studier, der endnu
har Indfaldets skælvende Smil over sig, endnu synes at
brænde af Undfangelsens Varme.
Paa samme Maade kan det maaske siges, at P. C. Skov-
gaards ufuldendte Skovlandskab er bygget af mere ægte

BcArcrs&e/g'.' f/ds/g? /hi Co/oseHms -S/oAværA: mod A'ord