Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

ingredientser, Bøgetræer, Skovbund,
Bark og levende Løv, end hans med
saa megen Dygtighed og Teknik gen-
nemførte Biheder. Ogsaa Eckersbergs
dansende Ronrerinde fortæiier noget af
det samme: det viser, at de ganiie
danske Mestre kunde være naaet
endnu iangt højere, end de naaede,
hvis de ikke saa ofte stivnede i ideali-
serende Udførsel, der ligesom med en
Glathøvl afpudsede Livet eller lagde
en saftløs Skal om dets svulmende
Kærne. — Ligesom det er velgørende
at se og beundre disse mesterlige Stu-
dier af A4arstrand og Eckersberg, er
det velgørende at nyde den usmin-
kede, raa Vederhæftighed i Hans
Smidths Billeder, sour illustrerer
Blichers smukke Novelle: Landsby-
degnens Dagbog. Hans Smith var
en af de sidste danske Malere, der
ejede den umiddelbare episke Evne.
Blandt de nyeste Museumserhverv-
elser er der endelig god Grund til at
opholde sig ved Kai Nielsens, af im-
pulsiv Opfattelse skabte Buster,
hvoraf der her præsenteres en af hans
bedste: den, der gengiver Mesterbokseren Dick Nelsons
mandhaftige Træk. Dansk Kunst viser os her et nyt Fy-
siognomi —; Kunsten, præget af Idrætten og gennemsyret
af demokratisk Ærlighed og Sundhed; Kai Nielsen synes i
sine Bokserportrætter noget beslægtet med Meunier, men
der er en ejendommelig dansk Oprindelighed over hans
Værk. Det er som om den nationale Kunst med ham viser
et nyt Fysiognomi, og det maa haabes, at det viser sig
at være mere end et pludseligt Lune. Denne barske, reelle
Maskulinitet, paa en Gang beskeden og selvhævdende, vir-
ker forfriskende og forjættende.
Statens Museum for Kunst kan med Ære fejre sit
Hundredaars Jubilæum. Det har gennem de mange Aars

CAr. A"øAAe.- Preder/RsAorg' 5/or, Por// vod Møn/Araen. 7&3A
Bestaaen medvirket til at danne Basis for Udviklingen og
Trivselen af en selvstændig national Kunst, en af Samfun-
dets nødvendigste Dannelsessider. Den nationale Kunst —
naturligvis menes der ikke hermed Kunst, der tjener poli-
tiske Ideer og Formaal — er et af de smukkeste Udsagn
om Samfundets naturlige Trang til Selvhævdelse. Vort lille
Land er kommet sent med i det kulturelle Kapløb; Renæs-
sancetiden gav os ikke en eneste Maler, ligesom den heller
ikke gav os nogen Digter; tuens hele det øvrige Evropa
svælgede i dens Overflod paa skabende Evne, sad vi som
barbariske Tilskuere i Askekrogen. Det er ikke let at tyde
Fremtiden, men der er Tegn, der varsler godt. Og under
alle Omstændigheder kan vi rose os af, at vi i Øjeblikket,
takket være udmærkede og initiativrige Administratorer,
ejer et Kunstmuseum, der staar paa Høj-
de med de fleste evropæiske Statssamlin-
ger af Kunst.

Vi har gode, offentlig tilgængelige Pri-
vatsamlinger: det gamle Moltkeske Gal-
leri i Bredgade, Hages Samling paa Nivaa-
gaard og Johan Hansens Samling, der er
anlagt efter særlige Principper og baade
grundlagt og kompletteret gennem de se-
neste Aar. Men, i hvor høj Grad man end
kan fremhæve disse Privatmænds Gæst-
frihed, man er dog fremmed her, ligesom
de, der fordum betraadte Kongens private
Galleri. Kunstmuseet tilhører Staten og
derigennem Samfundet; vi er selv Med-
ejere af disse Skatte, og interesserede i at
kunne overlevere dem velrøgtede og for-
øgede til vore Efterkommere.


&5

/. 77;. PandAye; /Tøer randes red e/ OadeA/er. 7&P/