Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

ning Margrethe og Kong Albrecht« paa en Hæders-
plads, og den kunstneriske Underdanighedsfølelse styr-
kedes yderiigere ved den imponerende Opsynsgarde i
det kg), røde Liberi og den sølvprydede trekantede Hat.
Senere hen fik adskiiiige af de Kunstværker, man var
bievet fortroiige med, nyt Liv under de Julius Lange'-
ske Ekskursioner, hvor man vandrede paa kryds og
tværs fra Biiiede til Biiiede, og hvor man, naar han
bred, myndig og humørfyldt gennemgik et Billede,
ofte havde Julitis Lange i hele hans aandrige Skøn-
hed. Vi har hørt det saa tit og vi ved det saa godt,
at han ikke var Kenderen med det sikre Marskandiser-
blik, ikke Eksperten i Navneværdier o. I. og vel heller
ikke lige sikker i Dommen over de nyeste Foreteelser,
men selv om han ikke altid gav den Navneetikette,
Eftertiden nu kan give, og ikke docerede i Diagonaler
og dynamisk Spænding, forstod han at sondre uvæ-
sentligt fra væsentligt og værdifuldt og faa Kunsten
selv til at tale magtfuldt og uforglemmeligt for os.
Ikke underligt, at det gamle »Galleri« paa sin Vis staar
for os i Glorie. Og dog var denne kgl. Malerisamling
—- hvis Virke Lange jo forøvrigt ikke havde Ansvar
for — stagnerende.
Sammenligner man den med det nuværende Kunst-
museum, maaler man den store Udvikling og Frem-
gang i de senere Aar under den nuværende Ledelse.
En handledygtig og snild Museumskyndighed, fortrolig
med Udlandets Samlinger, lydhør for den højt udviklede
moderne »Museumskunde« (og selv et skattet Led i denne
Ildlinie), har ad talrige Kanaler ført friske Strømme ind
i det noget stillestaaende Vand. Der var ikke blot Revi-
sionen, med den uundgaaetige Værdiernes Omvurdering,
af den hidtidige Bistand, men rundt om fra, ofte fra de
forborgneste Steder, gled det ene Kunstværk efter det
andet ind i Museets Havn, saa vi næsten har svært ved at



Consfonfi'n JYansen.' Ænrn<?por?ræ?

kende den igen. Og af Privatejets haarde Klippe forstod
den rette Mand at slaa Vand, saa Gavmildhedens Kilder
har flydt rigeligt med den Forsyning, som Museets egne
Midler ikke magtede.
Kunstvenner vil ogsaa værdsætte den lykkelige Haand,
hvormed Kunstværkerne efterhaanden indpassedes under
den nuværende Bygnings unægtelig genstridige og ofte
uklædelige Ramme. Ganske vist kunde det Publikum, der
gerne stadig vil have Billederne for Øje (og forresten og-
saa den sidste og bedste Oplysning om dem i Etiketter og
helst i Katalog), til Tider staa lidt utaalmodig foran de
lukkede Døre, bag hvilke Ændringerne foregik; men skete
disse sindigt, saa var det ogsaa med det sikre Blik paa
langt Sigt for det gode Resultat. Og Erfolg ist Trumpf!
Meget vil have mere og Kunsttrangen er uudslukkelig.
Men med et begrænset Budget kan man nu engang ikke
tilfredsstille Krav i alle Retninger. Maaske kunde man saa-
ledes ønske en rigere Repræsentation af den nyeste Kunst,
som man ser det f. Eks. i Gøteborg-Museet; kan hænde,
der i Tilbageholdenheden her ligger den forsigtige Klog-
skabs Taktik, der af rig Erfaring om de skiftende Tiders
sidste Kunstskrig trækker sig tilbage til et højere Udsigts-
stade. Og kommer man efter et Trip i Udlandets Museer
nu hjem til vort eget og tænker sig de gamle Tingenes Til-
stand her tilbage, da føler man dobbelt Lyst til med Be-
frielse og Glæde at sende Kunstmuseets vidtskuende og
vagtsomme Ledelse en venlig Tanke og Tak.
AXEL HOLCK
E. 5. Ved Siden af Maleri- og Skulptursamlingen rum-
mer Kunstmuseet andre og mindre, men paa sin Vis vigtige
Led. Afstøbningssamlingen, hvor Fortidens Kunst saa rig-
holdigt og kyndigt lægges til Rette for de Studerende og
det større Publikum, og den ypperlige Kobberstiksamling,
97

Jens /KeE' Se?vpor7r6Ef