Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

Car/ Z?/oc/zs PorZræZ.' Pcnn^Z^nZ/7^ a/" C. Bayer
TlaZagra/ aj /ZZas/raZ/oa (sanere Z^eayZZeZ Z/Z PaeZer/n^) a/ C. P/ac/t
håndter Lynges Mellemkomst sendt ned i Geheimearkivet
og saavel Konferensr. Wegener, som Arkivsekretær Pies-
ner erklærede, at de ikke troede, det var hans Haand; be-
stemt afgjort blev det ikke, og jeg er den Dag i Dag i
den Formening, at det er Chr. Pedersen, der har skrevet
Brevet. Altens Actstykker fra Kr. H. o. s. v. modbeviser
det ikke, men meddeler netop, at Chr. P. var hos Kongen
paa den Tid, hvad ogsaa synes at fremgaa af L C. Brandts
Bog om Chr. Pedersen, og jeg finder det højst rimeligt,
at Kongen, som vist næppe havde Raad til at holde Haand-
skriver, har benyttet de skrivedygtige Folk, han havde ved
Haanden. Imidlertid fik jeg dengang Erfaring for, at man
nødigt skal paatage sig en bestemt Afgørelse af en Haand-
skrifts Authenti, og navnlig er Haandskrifterne fra be-
stemte Perioder i det sekstende og syttende Aarhundrede
hinanden meget lig.
Som et Eks. paa, hvorledes der kan eksistere en vis
Lunefuldhed ogsaa hos Autografer, skal jeg her anføre,
at det ikke har været mig muligt at træffe paa Niels Juels
og Curt Adelers Navn, medens der 3 Gange er faldet mig
Autografer af Tordenskjold i Hænderne.
706

Naar man nu ved, at
Tordenskjold blev 29 Aar,
og at hans glimrende Vir-
ketid knapt kan regnes til
10 Aar, og at Niels Juel
og Curt Adeler blev gam-
le Mænd og var mange-
aarige Medlemmer af Ad-
miralitetet og Holmens
Chef, og som saadanne
maa have underskrevet
Skrivelser i Massevis, er
det næsten besynderligt;
jeg har Niels Juels Fader,
Erik Juel, hans Brødre Pe-
der og Jens, men ikke
Niels, den berømteste, og
Tordenskjold har jeg baa-
de som adlet og som Pe-
der Jansen Wessel.
Min første Tordenskjold
fik jeg paa følgende Maa-
de: jeg fik at vide, at en
Mand, som jeg kendte en
lille Smule til, havde et
Brev liggende af T.; lige-
frem at anmode ham om
det, skammede jeg mig
for; jeg tegnede da Tor-
denskjolds Portræt i Pa-
stel, satte det i Ramme, og
foreslog saa Manden at
bytte med mig; dette gik
han meget villigt ind paa,
og glad var jeg.
Hvorledes jeg, ved et
fra mine Forfædre, der i
flere Generationer var
Blomstermalere (vide Flo-
ra danica), nedarvet Tegnetatent, som jeg ved stadigt at
tegne, fra min Barndom har udviklet, har virket for at
erhverve mig Autografer, skal jeg her fortælle Eksempler
paa:
Ved Opførelsen i Tredserne af »Ungdom og Galskab«
blev jeg opmærksom paa, hvilken glimrende Begavelse,
Sangeren, Komponisten og Krigeren Du Puy havde været,
og jeg ønskede da ivrigt at komme i Besiddelse af en Au-
tograf af denne i saa mange Henseender rigt udstyrede
Personlighed. Jeg henvendte mig til de faa Slægtninge og
de endnu Levende, der havde kendt ham personlig, der-
iblandt den gamle Major Aaby, som i Livjægerkorpset
havde staaet i Peloton med Du Puy; men det var forgæves;
jeg erindrede da, at Balletmester Bournonville har fortalt
i sine Skrifter om hans Faders Venskabsforhold til Du
Puy, og da jeg tidligere med stor Beredvillighed havde
faaet den gamle Bournonvilles Haandskrift af ham og jeg
af hans egne Udtalelser vidste, at hans Brevarkiv var i en
mønsterværdig Orden og opbevaredes med Pietet, skrev
jeg, idet jeg vedlagde et sirligt udført Portræt af Du Puy
i »Ungdom og Galskab«, samt af den daværende Indeha-