Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

Digteren H. C. Andersen viste mig ikke aiene den Ven-
[ighed at give mig Digtet »Gurre« i Afskrift; men ledsa-
gede det med et Brev, hvori han indbød mig til at besøge
sig, for yderligere at faa et af hans Eventyr i Manuskript;
dette Tilbud benyttede jeg mig ikke af, idet jeg kun ved
et Besøg takkede ham for det alt modtagne Digt; det var
mig en Glæde at tale med denne forunderlig barnlig naive
Digter, der straks var som om han havde kendt mig i
mange Aar; han viste
mig Thorvaldsens Por-
træt, malet i Olie, som
hængte paa hans Væg
og det var overordent-
lig hyggeligt hos liam
at se, midt om Vinteren,
imellem de dobbelte
Vinduer, Bøgegrene,
som, formodentlig pres-
sede og tørrede, i deres
transparente Farve tog
sig ud som friske. Det
Andersenske Eventyr
»Klokken«, som jeg har
i Manuskript, har jeg
faaet af Konter. Abra-
hams.
Mit Tegnetalent hav-
de ført mig til den Ide,
at tegne Portrætter af
mine fremragende og
berømte Samtidige, og
da det lykkedes mig
godt i Begyndelsen og
de portrætterede uden
Undtagelse gik ind paa
min Anmodning, ja
nogle endog satte Mot-
toer, Musikfragmenter,
og Kunstnere som Carl
Bloch, Heinrich Han-
sen, Lorens Frølich o.
fl. a., foruden deres
Navn, forsynede deres
Portrætter med smaa
nydelige Tegninger, saa
voksede denne Portræt-
samling efterhaandeii
op til ca. 80 Stk. Det var et stort Arbejde; men jeg satte
al min Energi og Fritid ind derpaa. Iblandt de portrætte-
rede var ogsaa Fru Heiberg; men hun lod mig sige, »at
hun ikke vilde sætte sit Navn under, da hun ikke syntes
om Portrættet«. Det gjorde mig straks lidt ondt, og jeg
tænkte paa at tegne et nyt; men saa gik det op for mig,
at det kunde jo være Ideen i det hele, Fruen ikke holdt af,
eller at hun ved sin Nægtelse vilde minde mig om, at der
ogsaa kunde gaas for vidt med Anmodninger —- og der-
for lod jeg hende have Fred. Nogen Tid efter saa Profes-
sor Høedt, som jeg fra Forretningslivet var kendt af, og
som med en Interesse, der vist ikke var almindelig at træffe
hos ham, der var saa overhængt af vordende Skuespiller-
703


7

-




. - V.-

- . t .' ; ;: * * .Ur - - ' i ;

Emner, Dilettanter og Beundrere, tidligere havde bidraget
til min Autografsamling — denne Portrætsamling, og da
lian saa Fru Heiberg uden Underskrift, spurgte han mig,
hvorfor der ingen var; jeg forklarede ham Grunden, hvor-
til han kun svarede de Ord: »Hvor det ligner hende«,
men hvad han mente derned, fik jeg ikke at vide, jeg kunde
jo tage det for en Kompliment til Tegningen.
Flere sjældne Autografer har jeg faaet paa en saa mær-
kelig Maade, at jeg ikke
kan forbigaa at fortælle
det. Jeg fik en Dag et
Autograf-Katalog fra
Leipzig, hvori der stod
anført Ludvig Holberg
I Linie med Navn, til
Pris 1 Rm. 50 Pf.; da
det af Erfaring var mig
bevidst, at man maa
skynde sig, naar man
vil være sikker paa at
faa, hvad man ønsker,
telegraferede jeg efter
den, og nogle Dage ef-
ter modtog jeg pr. Post
en nydelig lille Holberg-
Autograf, som efter
Kyndiges Udtalelse skal
hidrøre fra en Consi-
storieskrivelse.
Hr. cand. Verner
Dahlerup har fortalt
mig, at der i Consisto-
rium findes en Mængde
Skrivelser med de sam-
me Holbergs Ord og
Navn, idet f. Eks. af
Professorerne, Gram
som den ældste, først
har skrevet: Jeg impri-
merer ikke o. s. v. og
Holberg derefter:
»Jeg ei heller.
L. 77oI&erg.«
lille Bagatel
Digters


ny.


ffet'nn'cA /fansene Por/ræf /egne/ o/ C. Payer. t/n</ers/:r///en og don under Por/ræ//e/ s/aaende
Pegn/ng er o/ Pe/nr/c/; Pansen /geng/re/ / c. % S/arre/se^

Denne
fra den store
Haand, er jeg meget
glad for den Dag i Dag.
En Velynder af mig sendte en Dag fra sit Kontor Bud
efter noget til Frokost; da Budet kom med det købte, lagde
min Velynder Mærke til, at det var indpakket i noget skre-
vent, og da han saa nærmere til, viste det sig at være Ho-
strups: »En Spurv i Tranedans«. Han sendte straks Bud-
det hen for at afkøbe Høkeren Resten af Manuskriptet, og
der var heldigvis alt, paa de første Par Blade nær — ja,
der var endog bag i nedskrevet store omarbejdede Par-
tier, foruden et lille Arbejde: »en Prolog«. Dette værdi-
fulde Stykke blev foræret mig til min Samling, og Litte-
ratur- og Teaterhistorikeren P. Hansen skaffede mig se-
nere Hostrups egenhændige Attetst for, at Manuskriptet
var fra hans Haand.