DOI Heft:
Nr. 7 (Juli 1924)
DOI Artikel:[Werbung]
DOI Seite / Zitierlink:https://doi.org/10.11588/diglit.31879#0180
SAMLERENS KONKURRENCE
JUN! 1924
"T"ii Trods for Ferietiden kan vi ikke kiage over Mange! paa Titstutning tit vor titte muntre Kon-
1 kurrence — kun de gode Raad gtimrede ved deres Fraværetse. Dem haaber vi at hitse paa i
næste Maaned. Denne Gang har vi saa tadet begge Præmierne titfatde Anekdotefortætterne.
De to efter Redaktionens Skøn bedste Historier var
En ^4$/7//rz/2/
åz&e/M# o/ stud. mag*. EHAt Haa^da,
og
Mtfxd/aJA aa&r MærAreL- Eerc.
De to Præmier — Kunstmusæets Aarsskrift 1924 — tigger, mod fytdestgørende Legitimation, tit
Afhentning paa Redaktionen hver Dag mettem 9—5.
Forjuti Maaned udsætter vi 2 Eksemptarer af den meget omtatte Wittumsens Bog, dér tidtigere har
været anmetdt her i Samteren.
den bedste Anekdote
Attsaa
det bedste Raad
DEN BEDSTE ANEKDOTE
En nREFAreEg- /adAMae/ EaraArAer.
Da Carl B!och og Krøyer var i Cen-
sur Komité sammen, var de ikke aitid
ganske enige, det hændte engang at
Cart Bioch vilde kassere et Billede,
som Krøyer vilde antage.
s-De maa da indrømme,: sagde
Krøyer, 2-at Billedet har en mærkelig
individuel Karakter.:
Senere, da Komitéen spiste sammen
hos Brønnum, var Bioch saa uheldig
at faa et Stykke Mad, hvorpaa der
var en fordærvet Sardin, han rakte
det til Krøyer, som dog ikke vilde
have det.
^Hvorfor vil De ikke have det, De
maa dog indrømme, at det har en
mærkelig individuel Karakter.': 6agde
Bioch spydigt.
Sophus VermehreH.
*<SEa/ uf .saa gaa om t Pffosfræcfd«.
Paa P. S. Krøyers berømte Billede
fra et Møde i Videnskabernes Selskab
ser man Kunsthistorikeren Jul. Lange
i en karakteristisk Stilling med Haan-
den som en Tragt for Øret for bedre
at kunne høre Professor Stenstrups
Foredrag.
Jul. Lange var paa sine ældre Dage
meget tunghør. Kunsthistorikeren Sig.
Muller havde det paa samme Maade.
Han fortalte mig engang, at han og
Jul. Lange mødtes paa Østergade,
hvor de en halv Times Tid førte en
yderst livlig Konversation, medens
Gadelarmen bølgede om dem. Langt
om længe havde Jul. Lange Aandsnær-
værelse nok til at brøle Sig. Muller
ind i Øret: *Skal vi to gamle Fyre
saa gaa om i Pilestræde, saa kan vi
maaske faa talt en Smule sammen!:
Kari L. A. Larsen.
En a/zeMig Aspt'ranL
Om en kendt Husejer og Malerisam-
ler, der ikke er ganske fri for at stam-
me, fortælles, at han i sin Ungdom var
besjælet af en brændende Ærgerrig-
hed efter at blive Kunsthistoriker. Ef-
ter at have begaaet en større Afhand-
ling sendte han den til Julius Lange,
hos hvem han nogen Tid efter per-
sonlig søgte Foretræde for at høre sin
Dom. Den store Kunsthistoriker, der
sin Elskværdighed til trods kunde bli-
ve irriteret, naar Folk af al for stor
Umulighed ulejligede hans Tid, hørte
kun et Øjeblik paa den stammende An-
søger, saa tog han Manuskriptet fra
Skrivebordet og sagde idet han aab-
nede Døren:
s-Vær'saa'god, unge Mand, jeg har
allerede overbevist mig om, De ikke
kan skrive, nu hører jeg, De heller
ikke kan talel — Farvel.
Erik Hansen, stud mag., Lyngby.
GotJafag-PtntJ/
Fru Jerichou Baumann, hvis øko-
nomiske Kaar ikke stod i Forhold til
hendes exentriske Liv, vilde gerne
passe paa sit Tøj, naar hun endelig
havde faaet noget ordentlig.
Engang havde hun faaet en Kjole,
hvis Ærmer endte i et Par større
Kniplingsmanchetter; for at ikke hen-
des Bekendte skulde beskadige disse,
gik hun med en kort Stok i Haanden,
som hendes Bekendte kunde ^trykke:,
naar de hilste paa hende.
E. Lassen.
Højre Haand.
En Dag medens afdøde Thiele end-
nu var Inspektør for Kobberstik-Sam-
lingen, indfandt der sig en Besøgende,
der gennembladede Mapperne yderst
forsigtigt og varsomt, men benyttende
venstre Haand. Den meget myndige
Inspektør tordnede — Højre! Og da
et fornyet Raab stadig ikke førte til
nogen Ændring, for T. ganske ude
af sig selv ned og ruskede den For-
mastelige i Nakken: For Pokker, Men-
neske, hørte De ikke, jeg raabte højre
. . . højre Haand?
Jo. men Herregud, jeg har jo ikke
andre end den samme, fremstammede
den Ulykkelige og pegede paa det
tomme Højreærme, der var undgaaet
den iltre Inspektørs Opmærksomhed.
Løve.
HndsAryM/
Om Carl Bioch fortælles der, at da
Dronningen engang viste ham nogle
Blomster, hun havde malet paa en
Marmorplade, udbrød han paa sin
stilfærdige Maade: ^Undskyld! Jeg
havde troet, at de var meget daarli-
gere!:
Aage Jensen, Vesterbrogade 82.
AJarsArancf og Ho/JeA
Marstrand var i sh Forhold til Hof-
fet overordentlig ligetil og usnobbet.
Engang, da Dronning Louise, der selv
gav sig af med at male, faldt i Be-
undring over et Billede paa Charlot-
tenborg tillod Marstrand sig at have
en anden Mening end Dronningen.
En tilstedeværende Hofmand gik
hen og prikkede Marstrand paa Skul-
deren og sagde: 2<Jeg vil gøre Dem
opmærksom paa, at Dronningen ma-
ler selv.:
^Ja — jeg har jo ogsaa givet mig
noget af med det!: svarede Mar-
strand. AL A.
Udgiver og ansvarshavende Redaktør: ALEXANDER FUGL. Trætfes som Regel Frederiksborggade 1 (Redaktionskontorerne: Opgang B — gennem Porten — 2. Sai), Centrai 340, hver Dag
KL 12—1. Privatbopæl: Svanemosegaardsvej 2, Nora 3843 x. Ekspedition: Frederiksborggade 1, København K., Central 340. Abonnementspris: Særudgaven 3,00 Kr. pr. Kvartal 4- Op-
krævning 0,30 (1 Kr. pr. Nummer), den aimindeiige Udgave 1,50 Kr. pr. Kvartal + Opkrævn. 0,30 (50 Øre pr. Nummer). Udlandet + Kr. 0,90 i Porto pr. Kvartal.
Annoncepris: 30 Øre pr. mm, Særplacering 20% mere. Rabat: 12 Gange 10%.
TRYKT 1 DYVA & JEPPESENS BOGTRYKKERI SØLVGADE 10, KØBENHAVN K.
Udkommer paa
DANSK BLADFORLAG
JUN! 1924
"T"ii Trods for Ferietiden kan vi ikke kiage over Mange! paa Titstutning tit vor titte muntre Kon-
1 kurrence — kun de gode Raad gtimrede ved deres Fraværetse. Dem haaber vi at hitse paa i
næste Maaned. Denne Gang har vi saa tadet begge Præmierne titfatde Anekdotefortætterne.
De to efter Redaktionens Skøn bedste Historier var
En ^4$/7//rz/2/
åz&e/M# o/ stud. mag*. EHAt Haa^da,
og
Mtfxd/aJA aa&r MærAreL- Eerc.
De to Præmier — Kunstmusæets Aarsskrift 1924 — tigger, mod fytdestgørende Legitimation, tit
Afhentning paa Redaktionen hver Dag mettem 9—5.
Forjuti Maaned udsætter vi 2 Eksemptarer af den meget omtatte Wittumsens Bog, dér tidtigere har
været anmetdt her i Samteren.
den bedste Anekdote
Attsaa
det bedste Raad
DEN BEDSTE ANEKDOTE
En nREFAreEg- /adAMae/ EaraArAer.
Da Carl B!och og Krøyer var i Cen-
sur Komité sammen, var de ikke aitid
ganske enige, det hændte engang at
Cart Bioch vilde kassere et Billede,
som Krøyer vilde antage.
s-De maa da indrømme,: sagde
Krøyer, 2-at Billedet har en mærkelig
individuel Karakter.:
Senere, da Komitéen spiste sammen
hos Brønnum, var Bioch saa uheldig
at faa et Stykke Mad, hvorpaa der
var en fordærvet Sardin, han rakte
det til Krøyer, som dog ikke vilde
have det.
^Hvorfor vil De ikke have det, De
maa dog indrømme, at det har en
mærkelig individuel Karakter.': 6agde
Bioch spydigt.
Sophus VermehreH.
*<SEa/ uf .saa gaa om t Pffosfræcfd«.
Paa P. S. Krøyers berømte Billede
fra et Møde i Videnskabernes Selskab
ser man Kunsthistorikeren Jul. Lange
i en karakteristisk Stilling med Haan-
den som en Tragt for Øret for bedre
at kunne høre Professor Stenstrups
Foredrag.
Jul. Lange var paa sine ældre Dage
meget tunghør. Kunsthistorikeren Sig.
Muller havde det paa samme Maade.
Han fortalte mig engang, at han og
Jul. Lange mødtes paa Østergade,
hvor de en halv Times Tid førte en
yderst livlig Konversation, medens
Gadelarmen bølgede om dem. Langt
om længe havde Jul. Lange Aandsnær-
værelse nok til at brøle Sig. Muller
ind i Øret: *Skal vi to gamle Fyre
saa gaa om i Pilestræde, saa kan vi
maaske faa talt en Smule sammen!:
Kari L. A. Larsen.
En a/zeMig Aspt'ranL
Om en kendt Husejer og Malerisam-
ler, der ikke er ganske fri for at stam-
me, fortælles, at han i sin Ungdom var
besjælet af en brændende Ærgerrig-
hed efter at blive Kunsthistoriker. Ef-
ter at have begaaet en større Afhand-
ling sendte han den til Julius Lange,
hos hvem han nogen Tid efter per-
sonlig søgte Foretræde for at høre sin
Dom. Den store Kunsthistoriker, der
sin Elskværdighed til trods kunde bli-
ve irriteret, naar Folk af al for stor
Umulighed ulejligede hans Tid, hørte
kun et Øjeblik paa den stammende An-
søger, saa tog han Manuskriptet fra
Skrivebordet og sagde idet han aab-
nede Døren:
s-Vær'saa'god, unge Mand, jeg har
allerede overbevist mig om, De ikke
kan skrive, nu hører jeg, De heller
ikke kan talel — Farvel.
Erik Hansen, stud mag., Lyngby.
GotJafag-PtntJ/
Fru Jerichou Baumann, hvis øko-
nomiske Kaar ikke stod i Forhold til
hendes exentriske Liv, vilde gerne
passe paa sit Tøj, naar hun endelig
havde faaet noget ordentlig.
Engang havde hun faaet en Kjole,
hvis Ærmer endte i et Par større
Kniplingsmanchetter; for at ikke hen-
des Bekendte skulde beskadige disse,
gik hun med en kort Stok i Haanden,
som hendes Bekendte kunde ^trykke:,
naar de hilste paa hende.
E. Lassen.
Højre Haand.
En Dag medens afdøde Thiele end-
nu var Inspektør for Kobberstik-Sam-
lingen, indfandt der sig en Besøgende,
der gennembladede Mapperne yderst
forsigtigt og varsomt, men benyttende
venstre Haand. Den meget myndige
Inspektør tordnede — Højre! Og da
et fornyet Raab stadig ikke førte til
nogen Ændring, for T. ganske ude
af sig selv ned og ruskede den For-
mastelige i Nakken: For Pokker, Men-
neske, hørte De ikke, jeg raabte højre
. . . højre Haand?
Jo. men Herregud, jeg har jo ikke
andre end den samme, fremstammede
den Ulykkelige og pegede paa det
tomme Højreærme, der var undgaaet
den iltre Inspektørs Opmærksomhed.
Løve.
HndsAryM/
Om Carl Bioch fortælles der, at da
Dronningen engang viste ham nogle
Blomster, hun havde malet paa en
Marmorplade, udbrød han paa sin
stilfærdige Maade: ^Undskyld! Jeg
havde troet, at de var meget daarli-
gere!:
Aage Jensen, Vesterbrogade 82.
AJarsArancf og Ho/JeA
Marstrand var i sh Forhold til Hof-
fet overordentlig ligetil og usnobbet.
Engang, da Dronning Louise, der selv
gav sig af med at male, faldt i Be-
undring over et Billede paa Charlot-
tenborg tillod Marstrand sig at have
en anden Mening end Dronningen.
En tilstedeværende Hofmand gik
hen og prikkede Marstrand paa Skul-
deren og sagde: 2<Jeg vil gøre Dem
opmærksom paa, at Dronningen ma-
ler selv.:
^Ja — jeg har jo ogsaa givet mig
noget af med det!: svarede Mar-
strand. AL A.
Udgiver og ansvarshavende Redaktør: ALEXANDER FUGL. Trætfes som Regel Frederiksborggade 1 (Redaktionskontorerne: Opgang B — gennem Porten — 2. Sai), Centrai 340, hver Dag
KL 12—1. Privatbopæl: Svanemosegaardsvej 2, Nora 3843 x. Ekspedition: Frederiksborggade 1, København K., Central 340. Abonnementspris: Særudgaven 3,00 Kr. pr. Kvartal 4- Op-
krævning 0,30 (1 Kr. pr. Nummer), den aimindeiige Udgave 1,50 Kr. pr. Kvartal + Opkrævn. 0,30 (50 Øre pr. Nummer). Udlandet + Kr. 0,90 i Porto pr. Kvartal.
Annoncepris: 30 Øre pr. mm, Særplacering 20% mere. Rabat: 12 Gange 10%.
TRYKT 1 DYVA & JEPPESENS BOGTRYKKERI SØLVGADE 10, KØBENHAVN K.
Udkommer paa
DANSK BLADFORLAG