Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

kunne opstille en
Serie af Dragter,
der kan opiyse
de skiftende Mo-
der fra 18.
Aarh. dl vore
Dage, og der er
ingen Tvivl om,
at en saadan,
naar den først
bliver fuldstæn-
dig, vil være en
Seværdighed af
Rang. Men til at
fremskaffe en
saadan Række
Dragter maa
Museet paakalde
hele det dannede
Publikums Støt-
te. Navnlig fra
de sidste halv-
hundrede Aar er
det kuriøst nok
ret vanskeligt at
fremskaffe vel-
bevarede Drag-
ter, da det meste er blevet omsyet eller kasseret, og Mu-
seet vil derfor være meget taknemligt for Gaver og Tilbud
af saadanne Dragter eller Dragtdele. Ogsaa f. Eks. Krino-
linekjoler fra 1850'erne og 1860'erne kunde Museet ønske
sig flere og bedre Eksemplarer end det hidtil er lykkedes
at erhverve. Museet paakalder saa meget des tryggere
Publikums Interesse for disse Sager, som de vel næppe i
nævneværdigt Omfang er Genstand for de professionelle
Samleres Attraa.
Men iøvrigt vil det selv af de foregaaende spredte Be-
mærkninger tydeligt fremgaa, at der utvivlsomt paa saare
mange Omraader er meget for disse at se og lære paa
Dansk Folkemuseum, og adskillige af dem har da ogsaa
jævnlig deres Gang dér.
Jeg vil gerne fremhæve,
at saadanne interessere-
de og forstaaende Gæ-
ster altid er særlig vel-
komne paa Museet, og at
dettes sagkyndige Perso-
nale stedse med største Be-
redvillighed vil besvare
Forespørgsler og Henven-
delser, der falder ind un-
der deres Specialomraa-
der. Museet er glad ved
paa denne Maade at lære
ny Genstande at kende
og saaledes stadig udvide
sin Synskreds, og i det he-
le vil et venskabeligt For-
hold mellem Museerne og
Privatsamlerne sikkert al-

tid i det lange
Løb lønne sig
for begge Parter.
Men foruden
Samlere findes
der en anden
Art af Besøgen-
de, som Museet
specielt gerne
vilde været til
mest mulig Gavn.
Det er de stude-
rende, som dyr-
ker Kunstindustri
under en eller an-
den Form. »Hvor
der er Hjerte-
rum, er der og-
saa Husrum«, si-
ger det gamle
Ord, men det er kun delvis sandt, thi til Trods for den
bedste Vilje fra Museets Side maa de, der ønsker at
tegne eller paa anden Maade studere, tage til Takke med
meget lille og daarligt Husrum og — især om Vinteren
— endog mindre Lys og Varme. Paa en Tid, hvor man
rundt om i Verden søger at give moderne Frembringelser
et saa nationalt Særpræg som muligt, mangler Dansk
Folkemuseum fuldkomment baade Studiesal og Foredrags-
sal, hvor de forskellige Emner kunde behandles i Tale og
vises i Lysbilleder, saa de kunde virke ansporende til nye
Frembringelser.
Blandt de tilfældige Besøgende er et ikke helt ringe An-
tal om Sommeren Amerikanere. De hører til Museets ivrige
Beundrere, da de her finder en hel anden Art af Museum
end andre Steder i
Europa. Et Museum,
der viser Hjemmets
Indretning og de
mange dertil hørende
Smaating, er noget
ganske nyt forden.
Vante som de er til
i saa stor Udstræk-
ning at se maskin-
forarbejdede Ting,
er de henrykte over
det Præg af Person-
lighed, der hviler selv
over den mindste
dagligdagsTing. Men
samtidig med at de
udtrykker deres Be-
undring for Samlin-
gen, udtrykker de de-
res Forundring over,
at man tør opbevare
en saa enestaaende
og uerstattelig Sam-
ling i saa lidet tids-
svarende Lokaler.


M?. S. Fo/ence&Hsfc o/ Frfi/er/A V.


F7gv 0. Rajyg/nas/aae a/ Sa/v


F7g. 70. RaMca^fArmcfe. Odense. 7740'erne


F7gL 77. $fa<7sAr/o/f /ra 7770'erne. Fa Frave
paa 7a7ens sF/fa/tfe -S/nap

777