Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

Basis af Optegnetser hos hjemvendte Kina-Japanfarere.
Som Grundtag for Herotds »Kineserier« har formenttig et
Rejseværk fra 1670 af Hottænderen Dr. O. Dapper tjent.
Heri findes nemtig atte de Rekvisiter, som gaar igen paa
»Herold-Kineserierne«, de fantastiske Dyr og Ptanter,
Brugsgenstandene, Kostumerne, ja, endog den mærketige
Anbringetse af Personerne i iandskabetige og andre Omgi-
vetser, som intet har med de sande Forhotd at skaffe. Men
tii trods herfor, etter maaske netop paa Grund heraf, fik
Herotd Lejtighed tit at udfotde hete sin rige Fantasi i Frem-
stittingen af disse figurtige kinesiske Scenerier. Det var en
Æventyrverden, han fremtryttede, en Verden, hvor man le-
vede i idyttisk Sorgløshed i den dag-
tige Systen, i Leg og i Dans, i Nydel-
sen af The og Frugter, i musikatsk
Samvær, i Beskuetsen af theatratske
Scener etter Underhotdning af Fugte-
fængere og Taskenspittere. Det var et
Folkeliv, hvor man færdedes i Over-
daadighed og Vetvære mettem skyg-
gende Patmer og duftende Biomster
omsværmet af farveprægtige Fugte og
Sommerfugle, et barnligt rigt fanta-
stisk Liv, som Heroid dog forstod at
give et Strøg af Sandhed ved at for-
tene det med en vis Borgertighed i Ud-
formningen, der stitter disse »Kinese-
rier« i et bestemt Modsætningsforhotd
tit de beslægtede, men tangt mere
aandfutde Kineseri-Kompositioner hos
Watteau og Jean Pitlement. Tit Gen-
gætd har Herotd i disse Miniaturbitle-
der, som han tit en Begyndetse setv
komponerede og matede, naaet et
kunstnerisk Højdepunkt, som ikke er
overftøjet i senere Tiders Porcellæns-
materi.
inden Herotds Tiltræden ved Fabri-
ken havde Funcke, som omtalt, paa-
begyndt Fremstittingen af Kineserier
i Gutd. Herotd gik imidiertid, saasnart han raadede over
titstrækketige Farver, over tit at mate brogede »Kinese-
rier«. Hans første Stykker, som endnu detvis var udførte
med Bottger'ske Farver (se Fig. 2), dateres af Ernst Zim-
mermann tit 1723. Kineserfigurerne staar paa disse Styk-
ker mere sithouetagtigt og stift end paa den senere Hoved-
type og havde ofte ejendommelige tangtrukne Skikkelser.
Atierede samme Aar fremkom der »Kineserier« i Herotds
nye Farver og i fyldigere og sværere Udføretse. Stykker
fra dette Aar er iføtge Zimmermann enten mærkede:
K.P.M. med etter uden et stort Sværdmærke, etter ogsaa
er de uden Mærke. Fig. 13 gengiver en ovat Sukkerdaase
i et graatigt, endnu noget mangetfutdt Porcetlæn, der i
Bunden er mærket K.P.M. (Konigliche Porzettan Manufac-
tur). Det hvælvede Laag er bematet med tre Kinesere, der
sidder i Samtate paa Jorden mettem et Træ, med Fugte i
Grenene, og en Balustrade med en btomstrende Urtepotte-
ptante. Foran dem staar en Kurv med Frugter. Den midter-
ste Kineser bærer en opstaaet Parasol; de to andre imod
ham vendte Kinesere henholdsvis en sammenslaaet Vifte og

et Vindhjut. Bitledet er omstuttet af en barok ornamentat
Ramme i Gutd. Paa For- og Bagsiden af den svejfede Daa-
se ses henholdsvis en siddende Kineserinde i Leg med en
Abe og en Neger »en face«, omstuttede af Kartuscher i
Pertemorluster, jernrødt og Gutd (se senere). Daasen er
iøvrigt prydet med »indianske« Btomster. Fra 1725 optræ-
der den senere almindetige Hovedtype af Herotd-»Kinese-
rier« i stærkt tysende Emaittefarver. Disse »Kineserier« vi-
ser visse Karaktermærker, som synes at gaa igen i Kineser-
nes opstytpede Næser, deres velbehagelige Bevægetser, den
parvise Anordning mellem Træer og Planter (Palmer og
Chrysanthemer) samt Mønstringen af Klæderne med Ova-
ler, Spiraler og punkterede Cirkler.
Mange af disse »Kineserier« er udført
med den yderste Finhed og Akkurates-
se, saa at knap ærtestore Hoveder ud-
trykker en spillende Livfuldhed. Saa-
danne Dekoreringer fortsattes til om-
kring 1735, men er iøvrigt, hvad Ud-
førelsen angaar, af højst forskellig
Kvatitet. De bedste af dem, med de
ovennævnte særlige Karaktermærker,
ptejer man at tilskrive Herotd selv. En
Fortegnelse fra April 1731 over de i
Meissner-Fabriken beskæftigede Ar-
bejdere viser dog, at foruden Herold
var seks andre Emaiilemalere beskæf-
tigede med at male »japponische Figu-
ren«, det daværende Udtryk for »Ki-
neserier«. Det er dog sandsynligt, at
de alle har arbejdet efter Herolds For-
tegninger, hvoraf der er opbevaret
flere, blandt andre et Stik i Ornament-
stiksamlingen i Bertin. Paa dette ses
en lav Sokkel med Theservice og en
Kurv med Frugter. En Kvinde, der sid-
der paa Hug paa Jorden med en The-
kop i venstre Haand, rækker efter
Frugtkurven med den højre. Til ven-
stre for ham staar en Kineser, der bæ-
rer to Stave, mellem hvilke der paa en Snor er anbragt for-
skellige Genstande. Ved Siden af ham staar en Væder.
Gruppeni er anbragt mellem et Palmetræ og en Busk med
Chrysanthemer og andre Blomster. I Luften svæver en
Drage i en vinget Stanges Skikketse, endvidere Fugte og
Insekter. Stikket er betegnet: J. G. Horoldt invenit et fecit
1726. Enkelte Brudstykker af dette Stik træffer man atter
og atter paa de tidtige Kineseriarbejder, og Sammenstiltin-
gen er varieret i det uendetige. Man møder saaledes yderst
sjældent det samme Bitlede paa forskellige Stykker, hvor-
imod man ofte kan træffe enkelte Etementer eller Grupper
fra Fortegningerne anbragt i forskellige Omgivelser. Far-
verne, som benyttedes, var: Jernrødt, Purpur, Grønt, Gult
og Viotet. Fæties for Farvelægningen ved atle de typiske
Kineserier er Anbringelsen af en lys grøn Forgrund og bag
ved den en i brune Farver holdt Mellemgrund, hvorfra Per-
soner, Planter og Mobitier hæver sig sithouetagtigt, uden
Skyggedannelser, mod Porcellænets hvide Baggrund.
En Del af Kineserifremstillingerne staar frit paa] Fladen
uden nogen sotn helst Omramning. Dette er f. Eks. Tilfæl-