Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

Malerens mange Fremstillinger af Kongernes Tilbedelse,
Eventyret i Betlehemsstalden, er det ubetinget den bedste.
Aldrig var han bleven bedre betjent af sin rige Fantasi og
skarpe Intelligens; aldrig havde hans Haand været lettere
og lykkeligere. Billedet, der efter Traditionen skal være
fuldført i Løbet af to Uger, regnes af Kunsthistorien for
Begyndelsen til »Rubens’ tredje Manér«. Til venstre staar
rødklædt en ærværdig Stjernetyder med et langt hvidt
Skæg og synes som
Uglen blindet af det
ham uvante Dags-
lys; den hvidkiædte

Konge knæler i
Midten og svinger
et Røgelsekar; tyk
og mægtig staar
bag ham Morianen
i sin grønne Kaftan
og sluger med sine
store, glubske Øjne
den hellige Jomfrus
himmelske Dejlig-
lighed. (Til denne
glimrende Figur har
Rubens aabenbart
benyttet et Por-
træt, han selv —
dog maaske med
Bistand af en Elev
— havde malt af en
Købmand i en Tyr-
kerdragt, hjembragt
til Antwerpen fra
Købmandens man-
geaarige Ophold i
Venedig.) Om og
over Kongerne er
deres store Følge
af Pager, Tjene-
re, Ryttere, Solda-
ter med skinnende
Lys paa sorte Hjel-
me. En hvidklædt
Mand støtter over
Morianen sin Arm skraat op paa en af Staldens Lægter,
bag ham titter en rødklædt Neger nysgerrig frem; øverst
oppe ses nøgne brune Kroppe paa Kameler, der slanger
deres krumme Halse med de sære Hoveder frem mod den
blaa Luft. Et med et Par lette Mesterstrøg malet stort
Oksehoved er nederst til højre anbragt under den hellige
Familie. Efter en gammel Anekdote skal en enfoldig Klo-
sterbroder have bebrejdet Maleren for i Modstrid med
Skriftens Ord at have udeladt Æselet, og faaet et nærlig-
gende bidende Svar.

Billedet blev betalt med 1500 Gylden, Halvdelen i 1624,
Resten i 1626. Det har aabenbart ikke været let straks at
udrede saa stor en Sum; Traditionen vil vide, at Rubens
tilfredsstillede Abbediets Klager over at maatte rykke ud
med et saa anseligt Beløb ved at give Portrættet af sin
Ven Abbeden i Tilgift. Det lyder ikke utroligt. Portrættet

var utvivlsomt straks bestemt til den Plads i Kirken, det
fik, da Matthæus Yrsselius i 1628, 88 Aar gammel, for
stedse havde lukket sine Øjne, Det indsattes over hans
Grav i et Epitafium paa Søjlen nærmest Koret, saa han
fremdeles kunde synes at glæde sig over det herlige Kunst-
værk, han havde haft den Lykke at skaffe sin Kirke. Den
latinske Indskrift under Portrættet angav det som et evigt
Æresminde for ham, der her ventede Kristi Dom. Indskiften

beretter kort hans
Liv med Trængsels-
aar, da han, efter at
Vilhelm af Oranien
havde indtaget
Middelburg, var
bleven udjaget af
Abbediet der og ka-
stet i Fængsel, men
han har været tro
som Guld. Den
glemte heller ikke
at fremhæve hans
store Fortjenester af
Kirkens Udsmyk-
ning. »Bed, Læser,
for den Afdøde,
som det synes dig
ret!«

I henved 150 Aar
blev Portrættet paa
denne Plads. Det
nævnes 1754 af
Descamps i hans
store Værk om de
nederlandske Male-
re, og staar i sam-
me Forfatters 1769
udgivne Rejsefører
for Seværdigheder-
ne i Flandern og
Brabant — en Slags
Forgænger for
»Badecker« — op-
ført med en Stjer-
ne som et godt Ma-
leri. Men 1771 siger Licentiaten Michel i sin Bog om Ru-
bens, at Portrættet for nogen Tid siden er overført til Ab-
bedernes Rum. Klosteret havde paa den Tid en Abbed,
hvis Malerisamling blev anbefalet til Rejsendes Op-
mærksomhed. I hvert Fald blev Billedet i Abbediet, hvor
flere Skribenter har set det.

Efter at den franske Republiks sejrrige Soldater d. 23.
Juli 1794 var komne til Antwerpen, udsøgte »Befrierne«
overalt under Anførsel af en fransk Portrætmaler, der
gjorde Tjeneste som Husarløjtnant, de fremragende Kunst-
værker, som »altfor længe havde været nedværdigede ved
Skuet af Trældommen«, og til Ære for Nationalkonventet
burde sendes til Paris. Det blev 70 Malerier, derimellem 9
af van Dyck og 33 af Rubens. Alterbilledet med Konger-
nes Tilbedelse blev tilbagegivet i 1815 og hænger nu i
Museet i Antwerpen. Det store Maleri fra Gravmælet over

Rubens: Abbeden Matthæus Yrsselius. Kunstmuseet i København

2