Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

Fig.6 A. Kop. Vincennes

Fig. 8. Saltkar. Fond blea turquoise. 1770

Fig. 7 A. Kop. Sévres. 1765
\

til at bruge Gouachetarver, og i den første Tid, hvor de ar-
bejdede i Fabriken, og hvor de endnu ikke var fortrolige med
den nye Palet og med Brændingens Indflydelse paa Far-
verne, forstod de ikke at beregne
dette Forhold ved de Blandings-
farver, de benyttede sig af. Der-
fra stammer den Ejendommelige,
noget slørede Kolorit, som et stort
Antal af Frembringelserne fra
denne første Tid viser, den brun-
lige eller gulbrunlige gønne Far-
ve, den murstensagtige Kødfarve
o. s. v. Emaillemalerne, næsten
alle Blomster-, Fugle- eller Orna-
mentmalere, som i Forvejen var
vante til at male paa en Overfla-
de, der havde Lighed med Porcel-
lænets, og som var oplærte til at
male paa en allerede brændt
Emaillebund i smaa Dimensioner,
frembragte derimod Arbejder, der
udmærkede sig ved særlig fine
og delikate Strøg; deres Malerier
er snarere tegnede i Farver end malede, og man kan for-
melig tælle Penselstrøgene. Til Trods for nogen Tørhed i
Udførelsen høre disse Arbejder
derfor til de mest bemærkelses-
værdige blandt den franske Ke-
ramiks Frembringelser.

En stor Rolle paa det dekora-
tive Onrraade spillede Gulddeko-
reringen, hvorpaa Fabriken ved
Reorganiseringen i 1753 havde
faaet Eneret, og som op i Aarene
bevarede sit særegne Præg.

Navnlig gjaldt dette den tykt paa-
lagte Forgyldning, som poleredes
med en Metalstift (au clou), cise-
leredes og raderedes, en Frem-
gangsmaade, som man ene har
benyttet her. Denne Forgyldning
benyttedes enten som Enedekora-
tion til Blomster, Dyr, Fugle eller
Ornamenter i ciseleret Guld eller

hyppigere i udsparede Felter i en bleu-royal Fond. Der-
efter anvendtes Guldet endnu hyppigere til Kantkniplin-
ger (Fig. 7) eller overdaadige Rammer af Laurbær- eller

Palmegrene, Siv eller Blomster-
kranse omkring Felter med ens-
eller flerfarvet Maleri. Samtidig
brugte man ogsaa at strø Guld-
pletter eller Prikker over Porcel-
lænets hvide eller farvelagte Fla-
de (se Fig. 18 og Fig. 20) eller
som »oeil-de perdrix« (se senere);
ogsaa som en Slags Marmorering
(caillouté), som Skælmosaik eller
til Fedtøjemønster benyttedes
Guldet. Som Enefarver benytte-
des en blaa og en purpur til
»Børn i Skyer« (Fig. 22), Land-
skaber, Fugle, Blomsterguirlan-
der og Ornamenter. De samme
Motiver fremstillede man i broge-
de Farver, i den første Tid sær-
lig Blomster og nogle ejendom-
melige Fasan-agtige Fugle i
straalende Farver (se Fig. 6). Figurmaleriet fik, som oven-
nævnt, først sin Blomstringstid noget senere, da Viftema-
lerne havde opnaaet tilstrækkelig
Erfaring, Alle de Opfindelser, Ma-
lerne gjorde paa Farveomraadet,
maatte de meddele til Hellot, som
selv var Opfinder af de tre Fond-
Farver, der har gjort Sévres-Por-
cellænet særlig berømt, nemlig le
bleu-royal, le rose Pompadour (i
England kaldet rose Du Barry)
og le bleu-turquoise. Aldrig har
le bleu-royal i andre Fabriker op-
naaet den Dybde og Glans; al-
drig har nogen fremstillet en Ro-
safarve af en saadan Renhed og
Uigennemsigtighed eller en Tur-
kisblaa saa mild og yndefuld og
som, naar den anvendtes i
Baand- og Sløjfemotiver (se Fig.
16), lader Lyset spille i sig, som

Fig.6 B. Underkop. Vincennes

Fig. 7 B. Underkop. 1785

60