Samleren: kunsttidsskrift — 2.1925
Cite this page
Please cite this page by using the following URL/DOI:
https://doi.org/10.11588/diglit.29339#0164
DOI issue:
Nr. 6 (Juni 1925)
DOI article:Amon: Ordrupgaadsamlingens Genrejsning
DOI Page / Citation link:https://doi.org/10.11588/diglit.29339#0164
Naturen, i hvilket man kommer den ærlige og redelige
Landskabsmaler paa langt nærmere Hold end i hans ud
af Hovedet komponerede Landskaber, i hvilke han slører
og vifter sig til den særlige Corot’ske romantiske Stil. —
Ogsaa paa hans Billeder af netop denne Art har Etatsraad
Willi. Hansen erhvervet sig et typisk Eksempel, nemlig
det her afbildede, med den karakteristiske iranske Titel:
»Souvenir d'un étang du Limousin« (tidligere i Collection
Sarlin). Netop den Blanding af »Dichtung und Wahrheit«,
der til alle Tider vil være Indgrebet af Corot. Fostre af
Digterens Fantasi paa Grundlag af Malerens indgaaende
og forstaaelsesfulde Naturstudium.
Og fra atter en anden Side lærer man Corot at kende i
en ligeledes nyerhvervet Tegning, som vi ogsaa afbilder.
Den forestiller Macbeth, som søger Heksene for at erfare
sin Skæbne.
Det er ikke det eneste Shakespearske Motiv, Corot har
beskæftiget sig med, men altid paa samme Maade: •—
Handlingen og Figurerne, underordnede Landskabet, hvis
Stemning er Grundakkorden for Billedet, som i Toner, Li-
nie og Rytme smelter sammen i en Enhed om Emnet.
Corot ser stort paa Sagen; han gør Figurerne smaa i det
store: nemlig Landskabet.
I den her afbildede Tegning danner Terrænets Skraa-
ning, Træernes Løvmasser og de tre Hekse tilvenstre en
billedmæssig Virkning, som føles fyldestgørende. Anord-
ningen af Billedkompositionen er simpelthen Geniets, —
i denne Tegning er hele Corots Væsen aabenbaret. — Men
de her nævnte er kun enkelte af Corots Billeder i Samlin-
gen, der er ogsaa andre nye og endnu bevaret fra før er
det herlige »Broen i Mantes«.
Selv om Corot er udmærket repræsenteret, er det vist
ikke for meget sagt, at Samlingens Hovedbillede og ogsaa
betydeligste Nyerhvervelse er Courbets store Billede af en
Hjort med sin Hind i Galop gennem en sneklædt Skov. Et
pragtfuldt Natursyn omsat i Billedform med en Mesters
faste og klare Kunst. Den hvide Sne, Træernes sorte og
Dyrenes graa og brune, en Harmoni saa ren og fuldendt.
Og hvilken Gratie og Finhed i Dyrenes Bevægelser. Et
sandt Mesterværk.
Af Daumier’s tidligere udmærkede Repræsentation
overgik »Et Møde i Palais de Justice« til Glyptotheket, me-
dens »I tredie Klasses Kupé« og »I Théatre Francais«
desværre forlod Landet. Men det er ogsaa for denne Kunst-
ners Vedkommende lykkedes Etatsraad Wilh. Hansen at
skaffe Erstatning, nemlig det paa Samlerens Forside af-
bildede mesterlige »Les Lutteurs«, hvor Bryderen med de
vældige Skuldre og den lille Hjernekasse venter paa sin
Tur til at komme ind paa Arenaen, hvor man ser to andre
Bryderes gigantiske Kraftudfoldelse. Et glimrende Eksem-
Corot: Macbeth, Tegning
wo
Landskabsmaler paa langt nærmere Hold end i hans ud
af Hovedet komponerede Landskaber, i hvilke han slører
og vifter sig til den særlige Corot’ske romantiske Stil. —
Ogsaa paa hans Billeder af netop denne Art har Etatsraad
Willi. Hansen erhvervet sig et typisk Eksempel, nemlig
det her afbildede, med den karakteristiske iranske Titel:
»Souvenir d'un étang du Limousin« (tidligere i Collection
Sarlin). Netop den Blanding af »Dichtung und Wahrheit«,
der til alle Tider vil være Indgrebet af Corot. Fostre af
Digterens Fantasi paa Grundlag af Malerens indgaaende
og forstaaelsesfulde Naturstudium.
Og fra atter en anden Side lærer man Corot at kende i
en ligeledes nyerhvervet Tegning, som vi ogsaa afbilder.
Den forestiller Macbeth, som søger Heksene for at erfare
sin Skæbne.
Det er ikke det eneste Shakespearske Motiv, Corot har
beskæftiget sig med, men altid paa samme Maade: •—
Handlingen og Figurerne, underordnede Landskabet, hvis
Stemning er Grundakkorden for Billedet, som i Toner, Li-
nie og Rytme smelter sammen i en Enhed om Emnet.
Corot ser stort paa Sagen; han gør Figurerne smaa i det
store: nemlig Landskabet.
I den her afbildede Tegning danner Terrænets Skraa-
ning, Træernes Løvmasser og de tre Hekse tilvenstre en
billedmæssig Virkning, som føles fyldestgørende. Anord-
ningen af Billedkompositionen er simpelthen Geniets, —
i denne Tegning er hele Corots Væsen aabenbaret. — Men
de her nævnte er kun enkelte af Corots Billeder i Samlin-
gen, der er ogsaa andre nye og endnu bevaret fra før er
det herlige »Broen i Mantes«.
Selv om Corot er udmærket repræsenteret, er det vist
ikke for meget sagt, at Samlingens Hovedbillede og ogsaa
betydeligste Nyerhvervelse er Courbets store Billede af en
Hjort med sin Hind i Galop gennem en sneklædt Skov. Et
pragtfuldt Natursyn omsat i Billedform med en Mesters
faste og klare Kunst. Den hvide Sne, Træernes sorte og
Dyrenes graa og brune, en Harmoni saa ren og fuldendt.
Og hvilken Gratie og Finhed i Dyrenes Bevægelser. Et
sandt Mesterværk.
Af Daumier’s tidligere udmærkede Repræsentation
overgik »Et Møde i Palais de Justice« til Glyptotheket, me-
dens »I tredie Klasses Kupé« og »I Théatre Francais«
desværre forlod Landet. Men det er ogsaa for denne Kunst-
ners Vedkommende lykkedes Etatsraad Wilh. Hansen at
skaffe Erstatning, nemlig det paa Samlerens Forside af-
bildede mesterlige »Les Lutteurs«, hvor Bryderen med de
vældige Skuldre og den lille Hjernekasse venter paa sin
Tur til at komme ind paa Arenaen, hvor man ser to andre
Bryderes gigantiske Kraftudfoldelse. Et glimrende Eksem-
Corot: Macbeth, Tegning
wo