Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

evnerig Kunstner,
der forstaar at for-
dele sort og, hvidt
paa en følsom og
personlig Maade.
Var det noget
smaat bevendt med
de to nævnte
Kunstarter, saa vir-
ker Raderkunstens
Udøvere saa meget
desto stærkere. Med
Mesteren, Alvors-
manden og den ube-
stridelige Dygtig-
hed vandrer den
Vainø Blomstedt (finsk): Radering gamle Grundlæg-

ger af den grafiske
Skole i Norge Joh. Nordhagen i Spidsen for en hel Række
dygtige og lærvillige Elever, der dog af og til gør nogle
stnaa Sidespjæt uden dog at komme meget udenfor Ram-
merne. — Med en forbavsende teknisk Kunnen og Sikkerhed
er de store Gengivelser efter Rem-
brandt gjorte, og det er os en For-
nøjelse atter at se det udmærkede
Portræt af Erik Werenskiold og
den her gengivne gamle Fyr, og
man kan ikke andet end undres
over den forbavsende Sikkerhed,
hvormed Koldnaals-Raderingen af
Biskop Bang er udført; men det er
jo desværre ikke store Sager naaet
mere end en god fotografisk Re-
produktion, og dette føles ogsaa
igen i Eleverne

Arent Christensen havde en Ræk-
ke Motiver, hvori han viser en vis
Færdighed i at anvende Streg og
Aquatinta sammen, men dog uden
at faa sagt det forløsende Ord, saa
at det Hele gør mere Indtryk af at
være Reproduktion efter Maleri
end selve Originalen. Det samme
gælder i nogen Grad overfor Kri-
stofer Eriksen, som dog er langt
smidigere og udfolder stor Dygtig-
hed som i Korsridderen efter Rem-
brandt, og et sjælfuldt Drengeho-
ved, som her gengives.

Anderledes bryder A. C. Svar-
stad løs med sine store Blade fra
Themsen og Fors Bryggeri, men
udi en detailleret Urolighed, der
gør det til noget af en Pine at dvæ-
le ved disse Tryk.

Guido Schølberg havde noget af
den samme Omstændelighed i sine
Kragerø-Raderinger, men man gri-
bes dog af og til af hans lune
Stregs friske Foredrag.

Arne Kavli
virkede fin og
kultiveret,
men ikke sær-
lig betydelig.

Det her gen-
givne Portræt
af Henrik Ib-
sen har vel sin
største Betyd-
ning som den
Karikatur den
er.

Den noget

for alsidige Kosti MeriUUnen (finsk): Radering

Olaf Willums

havde et Par smukke Blade i en ren Streg og forstaar og-
saa at lægge Stemning ind under Trykningen. I det Hele
taget synes der at være Lyst og Evne indenfor de norske
Grafikere til at arbejde, men det er som om den Nord-
hagenske Tørhed stadig lægger sin dæmpende Haand over
dem. Det er at haabe, at Frihedstimen vil slaa, saa at der
kan komme noget af den friske,
ægte norske Fjældluftvind ligesom
i den norske Malerkunst.

FINLAND

Fra de tusind Søers Land var
der kun en ganske lille Udstilling.
Hvorfor saa mange havde holdt sig
tilbage, forstaar man ikke; men
der var alligevel nok til at føle den
ejendommelig poetisk fine Stem-
ning, de fleste af disse Kunstnere
havde formaaet at lægge i deres
Arbejder. Af deres Førstemand, af-
døde Hugo Sinrberg, var der en
lang Række interessante Blade, der
med sit sublime Foredrag og dybe
Indhold fængslede saavel som den
originale Teknik, der beherskede de
fleste af Arbejderne, skønt han som
Raderer egentlig ikke staar særdeles
højt. Af de 5 andre Raderer, der
var repræsenteret, stod Hilda Flo-
din-Laitinen med sine noget sym-
bolske Ting ret fint, medens Kosti
Merilainen og Erik Wasstrøm virke-
de ved mere brutal Kraft og teknisk
Dygtighed. Lennart Segerstraale
mestrer Aquatinten i sine Fuglemo-
tiver, ligesom vor Joh. Larsen Træ-
snittet, og der var i nogle af Bla-
dene en egen frisk Ynde og stor
Iagttagelsesevne. Den noget sød-
ladne brungrønne Farve, Bladene
var trykte i, tror jeg ikke gavnede
disse. Ellen Thesleffs dekorative
Træsnit var fin rytmisk Stilkunst.

Sverre Johnsen (norsk): Træsnil

Arne Kavli (norsk): Radering

113