DOI issue:
Nr. 8 (August 1925)
DOI article:Schultz, Sigurd: Kunstindustriudstillingen i Paris: Oversigt - fra Nationernes Gade, [1]
DOI Page / Citation link:https://doi.org/10.11588/diglit.29339#0219
de l’Alina, skærende Hovedaksen straks bag Hovedind-
gangen ved Grand Palais, saaledes at Planen stort set
bliver et T. Meget klogt har' man lagt de fremmede Lan-
des Pavilloner i Tværaksen, og saa skulde man have et
storslaaet Vue ned ad Hovedaksen med Invalidehotellets
Kuppel som en pragtfuld Baggrund.
Aksen afsluttes ogsaa for sin nederste Ende af lange
lave Bygninger, der
skulde kunne lukke
uden at tage Synet fra
Invalidehotellet, og
man har forsøgt at
gøre Esplanaden til en
sluttet Gaard ved at
indramme den med et
Par firkantede Taar-
ne og meget lang-
strakte, hinanden
flugtende Pavilloner
paa begge Sider. Ved
de sidste har Plumet
ind mod Pladsen lavet
lange aabne Gallerier,
som ikke er ilde.
Men disse Bestræ-
belser er slet ikke blevet effektive. Intet er tilstrækkelig
markeret og fremhævet, ingen store Linier og ingen Ens-
artethed nogetsteds. Tværtimod har man overalt fyldt op
med Pavilloner, store og smaa, bygget af forskellige Ar-
kitekter i de mest forskellige Faconer og ud fra vidt for-
skellige Synspunkter. Og Broen er fyldt med to Rækker
Butikker, som spærrer det vide Udsyn ned ad Hovedaksen.
Var den saa endda
god i sine Enkelthe-
der, denne franske
Udstillingsarkitektur.
Saaledes er det imid-
lertid ikke, ja, Dele af
den er bygget i en
løjerlig, pyntet Stil,
en Kransekagestil,
hvad ogsaa bidrager
til at give det hele Ka-
rakter af en Samling
bedre Markedsboder.
Dette er saa meget
mere paafaldende,
som Udstillingen har
en pragtfuld Belig-
genhed, midt i en stor
Byarkitektur, storsti-
let og sikker i sine Proportioner, med Evne til at inspirere
Enthusiasme og Vidsyn. Det er jo netop denne Arkitek-
tur, der har gjort Paris til den pragtfulde By, den er •—
dette stort tænkte Anlæg, der ufravigelig maa stemme den
Fremmede til Beundring. Og hvilken Inspirationskilde lig-
ger der ikke i selve Stedet — Invalidedomen, Napoleons
Grav som Baggrund.
Imod dette kommer Gøteborgudstillingen i 1923 til at
staa i straalende Erindring. Den var virkelig en arkitekto-
nisk Bedrift, en sluttet Helhed og behersket i alle Enkelt-
heder. Nu fortryder man næsten, at man i sin Tid havde
Randbemærkninger at gøre.
Tværaksen danner til Dels en Nationernes Gade. I denne
ligger den danske Pavillon ud for Grand Palais, imellem
Tyrkiet og Græken-
land, med Jugoslavien
som Genbo og ikke
langt fra Sovjetrus-
lands i kubistisk Stil,
af Træ og Glas byg-
gede Hus.
Pavillonen vækker
gennemgaaende blan-
dede Følelser hos
Danske, men skal ha-
ve haft Succes i fran-
ske Kunstnerkredse.
»De beaucoup le plus
réussi des pavillons
étrangers et assuré-
ment une des meilleu-
res oeuvres de l’Ex-
position« har den udmærkede franske Interiørarkitekt Fran-
cis Jourdain kaldt den — meget forstaaeligt, naar man
tager den theoretiske Interesse i Betragtning, der for Ti-
den hersker imellem de mest fremskredne franske Arki-
tekter. Pavillonen er nemlig et Stykke klart tænkt theore-
tisk Arkitektur — tænkt som en flyttelig Blok, der kunde
anbringes hvorsomhelst paa et Terrain af forskelligartede
Pavilloner, uden at
dens egen Arkitektur
tager Skade. Den in-
dre Inddeling slutter
sig godt til Blokkens
ydre Form, ligesom
det høje Gulvplan har
fundet et snedigt Ud-
tryk udadtil gennem
de to Trapper. Men
Huset mangler den
Stemning i Interiøret,
som er absolut nød-
vendig for en saadan
Gennemgangspavil-
lon. Man gaar igen-
nem, forbavses over
pludselig at finde sig
udenfor igen og har
slet ikke Indtryk af at have været paa Besøg hos Danmark.
Man kan skyde Skylden paa de fuldkommen mislykkede
Vægdekorationer, men i Virkeligheden ligger den lige saa
meget hos Arkitekten. Er det muligt paa Vægflader af
denne Form at skabe en bærende Stemning i et Rum?
Sagen er vel den, at Huset er for theoretisk tænkt og dertil
udvendig fra: Idéen er Klodsen og dens Facon, det er ikke
en Rumkomposition. Dette leder os over til en anden Anke,
Pont Alexandre III med Butikkerne
Dekorativ Udstillingsarkitektur paa Esplanade des Invalides
138
gangen ved Grand Palais, saaledes at Planen stort set
bliver et T. Meget klogt har' man lagt de fremmede Lan-
des Pavilloner i Tværaksen, og saa skulde man have et
storslaaet Vue ned ad Hovedaksen med Invalidehotellets
Kuppel som en pragtfuld Baggrund.
Aksen afsluttes ogsaa for sin nederste Ende af lange
lave Bygninger, der
skulde kunne lukke
uden at tage Synet fra
Invalidehotellet, og
man har forsøgt at
gøre Esplanaden til en
sluttet Gaard ved at
indramme den med et
Par firkantede Taar-
ne og meget lang-
strakte, hinanden
flugtende Pavilloner
paa begge Sider. Ved
de sidste har Plumet
ind mod Pladsen lavet
lange aabne Gallerier,
som ikke er ilde.
Men disse Bestræ-
belser er slet ikke blevet effektive. Intet er tilstrækkelig
markeret og fremhævet, ingen store Linier og ingen Ens-
artethed nogetsteds. Tværtimod har man overalt fyldt op
med Pavilloner, store og smaa, bygget af forskellige Ar-
kitekter i de mest forskellige Faconer og ud fra vidt for-
skellige Synspunkter. Og Broen er fyldt med to Rækker
Butikker, som spærrer det vide Udsyn ned ad Hovedaksen.
Var den saa endda
god i sine Enkelthe-
der, denne franske
Udstillingsarkitektur.
Saaledes er det imid-
lertid ikke, ja, Dele af
den er bygget i en
løjerlig, pyntet Stil,
en Kransekagestil,
hvad ogsaa bidrager
til at give det hele Ka-
rakter af en Samling
bedre Markedsboder.
Dette er saa meget
mere paafaldende,
som Udstillingen har
en pragtfuld Belig-
genhed, midt i en stor
Byarkitektur, storsti-
let og sikker i sine Proportioner, med Evne til at inspirere
Enthusiasme og Vidsyn. Det er jo netop denne Arkitek-
tur, der har gjort Paris til den pragtfulde By, den er •—
dette stort tænkte Anlæg, der ufravigelig maa stemme den
Fremmede til Beundring. Og hvilken Inspirationskilde lig-
ger der ikke i selve Stedet — Invalidedomen, Napoleons
Grav som Baggrund.
Imod dette kommer Gøteborgudstillingen i 1923 til at
staa i straalende Erindring. Den var virkelig en arkitekto-
nisk Bedrift, en sluttet Helhed og behersket i alle Enkelt-
heder. Nu fortryder man næsten, at man i sin Tid havde
Randbemærkninger at gøre.
Tværaksen danner til Dels en Nationernes Gade. I denne
ligger den danske Pavillon ud for Grand Palais, imellem
Tyrkiet og Græken-
land, med Jugoslavien
som Genbo og ikke
langt fra Sovjetrus-
lands i kubistisk Stil,
af Træ og Glas byg-
gede Hus.
Pavillonen vækker
gennemgaaende blan-
dede Følelser hos
Danske, men skal ha-
ve haft Succes i fran-
ske Kunstnerkredse.
»De beaucoup le plus
réussi des pavillons
étrangers et assuré-
ment une des meilleu-
res oeuvres de l’Ex-
position« har den udmærkede franske Interiørarkitekt Fran-
cis Jourdain kaldt den — meget forstaaeligt, naar man
tager den theoretiske Interesse i Betragtning, der for Ti-
den hersker imellem de mest fremskredne franske Arki-
tekter. Pavillonen er nemlig et Stykke klart tænkt theore-
tisk Arkitektur — tænkt som en flyttelig Blok, der kunde
anbringes hvorsomhelst paa et Terrain af forskelligartede
Pavilloner, uden at
dens egen Arkitektur
tager Skade. Den in-
dre Inddeling slutter
sig godt til Blokkens
ydre Form, ligesom
det høje Gulvplan har
fundet et snedigt Ud-
tryk udadtil gennem
de to Trapper. Men
Huset mangler den
Stemning i Interiøret,
som er absolut nød-
vendig for en saadan
Gennemgangspavil-
lon. Man gaar igen-
nem, forbavses over
pludselig at finde sig
udenfor igen og har
slet ikke Indtryk af at have været paa Besøg hos Danmark.
Man kan skyde Skylden paa de fuldkommen mislykkede
Vægdekorationer, men i Virkeligheden ligger den lige saa
meget hos Arkitekten. Er det muligt paa Vægflader af
denne Form at skabe en bærende Stemning i et Rum?
Sagen er vel den, at Huset er for theoretisk tænkt og dertil
udvendig fra: Idéen er Klodsen og dens Facon, det er ikke
en Rumkomposition. Dette leder os over til en anden Anke,
Pont Alexandre III med Butikkerne
Dekorativ Udstillingsarkitektur paa Esplanade des Invalides
138