Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

Portræt af Larsen Stevns (Studie til Galleribilledet)

Mandsportræl

■


borg. Han har malt Prometheus og han er gaaet
til Bibelen og maaske i »Opstandelsen« Billedet naaet no-
get af det bedste han har formaaet. Tilforladeligheden i
Følelsen og Enfoldigheden i Fortællingen, hans Grebethed
af Emnet har her fundet et sjældent Udtryk. Man maa med
dette Maleri i Tankerne meget beklage, at ikke nogen af
vore Kirkeejere ude paa Landet har kunnet finde paa at
lade Christiansen male en Altertavle; hvor vilde ikke et
Billede som dette netop have kunnet finde sin Ramme i en
af vore mange herlige smaa Middelalders-Landsbykirker.

Af Christiansens Portrætbilleder er vel et af de første
Billedet af hans Moder, nok det, hvori han i Karakteristiken
er trængt dybest, ligesom det er det, hvor Detaillen ganske
naturligt er be-
handlet med en el-
lers hos ham sjæl-
den Ømhed. Et lidt
senere Mandspor-
træt, kaldet »Bage-
ren«, er mere over-
legent gjort, sær-
ligt smukt i en fin,
men ensartet og
mørkladen Farve
og en stilfuld Hold-
ning. Men Chri-
stiansens bedste
Portræt er dog
uden Sammenlig-
ning Billedet af
Maleren Larsen
Stevns (som findes
paa Galleriet), om
end den lidt for-
knytte, lille Mand

paa Billedet ikke giver nogen god Karakteristik af den
viljestærke, nraalbevidste Maler Stevns. Men lige meget.
Hvor mange gode Portræter, som vi beundrer, har egent-
lig »lignet«. Christiansen har i dette Portræt med en sjæl-
den heldig Haand givet en rørende, sandfærdig Menneske-
skildring; det er et Billede, man ikke glemmer.

Som Christiansen om Vinteren plejer at samle sig om en
enkelt af disse større Opgaver inde i Byen, træffer vi ham
om Sommeren ude i det sjællandske Landskab, i Karise,
ved Skarritsø eller ved Roskildefjorden i Nærheden af Jæ-
gerspris. Her maler han den danske Skov med de høje
kuplede Bøge eller Fjorden med Spejlet af glidende gyldne
Klodeskyer, varme, farvemættede Landskaber af den dan-
ske Sommerdag.

Det er Billeder,
der ikke er behand-
let med den Finhed
i Udførelsen som
hans store For-
gængeres i den
danske Landskabs-
kunst. De høje
Bøgestammer har
ikke en Arkitektur
som hos gam-
le Skovgaard, hans
Træer har ikke det
fine, sitrende Løv
som vor udmærke-
de Mester Kyhn
maler det. Men
Kjærligheden til
den danske Natur
og Forstaaelsen af
den er den samme

179