Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

kunde have fundet sig i saa meget som en Time. Det faldt
ham heller ikke ind at hjælpe unge, kæmpende Forfattere.
Den ganske unge Chatterton begyndte at sætte sig i For-
bindelse med Walpole, paa Grund af »Anecdotes of Pain-
ting in England«, som udkom paa Walpoles eget Trykkeri,
men Forfatteren af denne elskværdigt skrevne Kunsthisto-
rie mente ingenlunde, at
Forfattere burde hjælpes
— de havde deres Pen, og
der var Publikum, lad Tin-
gene have deres naturlige
Gang, Og Chatterton ind-
ledte Forbindelse paa en
rent forkert Maade, ved at
sende nogle Digte, der ud-
gaves for at være skrevne
for mange hundrede Aar si-
den og først nu fundne, no-
get lignende som Fergusons
»Ossian«. Walpole gik først
i Tøjet, men da han blev
gjort opmærksom paa sin
Fejltagelse, blev han ked af
at have noget at gøre med
Chatterton og forsømte at
læse, hvad Drengen senere
sendte ham. Det er bleven lagt for Walpoles Dør, at Chat-
terton senere begik Selvmord. Men det er ikke godt at vide,
hvordan Sagen var falden ud, om den begavede Dreng
havde fanget an paa en mindre underfundig Maade. Wal-
pole blev meget bedrøvet over Begivenheden.

I 1742 var Horace’s Fader, den mægtige Minister ved
Slutningen af sin lange
Løbebane. En saadan
Mand har gerne Fjender
nok, og saarbare Punk-
ter kan man altid finde,
saa der kom en Dag,
hvor Sir Robert Walpole
fandt det rigtigst at træk-
ke sig tilbage fra Poli-
tiken. Der var Tale om
en Undersøgelse af hans
Forhold, men den løb ud
i Sandet. Horace, der var
Medlem af Underhuset,
holdt sin eneste betydeli-
ge Tale til Faderens For-
svar. Kongen græd, da
han skulde skilles fra sin
dygtige Førsteminister,
og gjorde ham til Jarl af
Orford. Sir Robert, nu Lord Orford, bosatte sig for
stedse paa sit Gods i Norfolk, Houghton, hvor han til-
bragte Dagene med Friluftsliv, Jagter og med at svinge et
højt Bæger sammen med Naboerne. Lian gjorde dette med
sin sædvanlige Ligevægt og gode Humør, selv om han
uden Tvivl savnede sin forrige Magtstilling. Den yngste
Søn boede lange Tider ad Gangen paa Houghton; han
elskede baade sin Fader og Moder højt, men sine Søskende

brød han sig ikke ret meget om. Hans Breve fra den Tid
giver et godt Begreb om, hvordan han i Længden befandt
sig med Omgangen med den lavere Landadel, og det kan
godt siges, at han er et mandligt Sidestykke til H. C. An-
dersens Prinsessen paa Ærten. Som Søn af Huset og et
velopdragent Menneske gjorde han sin Skyldighed med at

underholde Gæsterne fra
Egnen, men til sine Venner
kaldte han dem for »Klum-
per af Oksekød, der kun til-
nærmelsesvis er tildannet i
Menneskeskikkelse«. Naar
han havde tilbragt en Aften
med at tale om »Vind og
Vejr og Ingenting« med en
Flok af disse landlige Væ-
sener — som maaske aldrig
havde været saa langt som i
London — syntes han, at de
havde plaget ham, saa han
befandt sig, som om han
havde Mennesker i Lom-
merne, i Folderne paa sin
Dragt, paa Hovedet og
Skuldrene, allevegne, og
han blev ikke tilpas, før han
var flygtet op paa sine Værelser, væk fra det hele, og skiftet
Dragt og helst vadsket sig godt.

Men der var et stort og særdeles passende Arbejde for
ham paa Houghton. Lord Orford havde i Tidens Løb sam-
let sig en meget betydelig Malerisamling. I de Tider kunde
mange gode Ting faas for en Slik, og desuden havde ad-
skillige Mennesker følt
sig foranlediget til at
forære Førsteministeren
værdifulde Gaver — i det
samme Haab som Bon-
den, der gav sin So
Flæsk. Resultatet var for
Nutidsøjne imponerende.
Der var Perler af de fi-
neste Navne, Rembrandt,
Leonardo, Rafael og hans
Elever og de senere Ita-
lienere og Nederlændere.
Horace gjorde sig megen
Umage med Ordning og
Ophængning og forfat-
tede et beskrivende Ka-
talog over Samlingen.
Han var rigtig i sit Es
ved dette Arbejde, og
man kan derfor let tænke sig hans Sorg og Ærgrelse, da
hans Neveu, mange Aar senere, solgte det hele for 40,000
Pund Sterling til Katharina den Anden af Rusland, der,
som alle Parvenuer, ønskede sig en Malerisamling, der var
noget ved, og købte Malerier, i dette Tilfælde en gros,
gennem en londonsk Handlende. Horace var rystet, ikke
alene over Neveuens Gerning, men ogsaa over at en Kej-
serinde vovede at tilbyde at betale i tre Rater! Nu var han

Interiør fra Strawberry-Hill

Interiør fra Strawberry-Hill

189