Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

Castiglione

gen i et tyndt og meget ligeligt Lag, der danner et fast og
ensartet »Farvelegeme« for Synet; Penslen er ført jævnt
og glat, yderst sikkert, og de enkelte Strøg mærkes kun i
Haar og sligt, hvor Penslen skal virke mere tegnende. Por-
trætterne af Julius II og Leo X har — som ogsaa Behmer
har iagttaget — samme Teknik; men jeg drager dem med
Vilje ikke til Sammenligning, fordi det synes mig usikkert
om Raffael helt igennem har malt dem egenhændig. Som
alle andre Mestre i hine Tider benyttede jo ogsaa han i
stort Omfang Medhjælperes Bistand. I la Donna Velata,
Castiglione og vistnok ogsaa Czartoryskiportrættet (hvilket
jeg saa lidt som Hr. Th. har haft Lejlighed til at se, efter
at det er kommet til Dresden) er derimod Farven federe,
nærmere moderne »Oliefarve-karakter«, og Øjet kan for-
nemme Penslen arbejde deri med saftigere, bredere og blø-
dere Strøg. Spillet af Farverne mod hverandre og det brune
og nnisegraa hos Castiglione har ogaa en væsentlig anden
Karakter end sædvanlig hos Raffael. (Hvorfra Hr. Th. faar
et Spil af »gammelt Guld« i disse Farver, ved jeg ikke).
Det er derfor vel forklarligt, at man undertiden har gættet
paa Medvirken af Venetianeren Sebastiano del Piombo, som
en Tid arbejdede i Raffaels Værksted.

Men hvad der ved la Donna Velata og Czartoryskipor-
trættet vækker endnu mere Betænkelighed, er Dragterne.
Den første Dragt, med de brusende Ærmer, er en helt an-
den end hvad man ellers ser paa Portrætter fra Raffaels
Tid; og Oskar Fischel, hvem Hr. Th. beraaber sig paa, har
i Jahrbuch der preussischen Kunstsammlungen 1916 meget
rigtigt udtalt, at intet Mandfolk paa hin Tid gik med saa-
dant langt Haar som paa Czartoryskiportrættet. (Det kan

Czartory ski- Portrættet

ikke nytte at henvise til Krøllerne paa »Bindo Altoviti« i
Mtinchen, da netop dette Portræt er yderst tvivlsomt).
Fischel kunde have tilføjet, at heller ingen ung Mand den-
gang gik med slige posede hvide Skjorteærmer. Han hen-
viser ogsaa med Rette til det 17. Aarhundrede. Det er øjen-
synligt netop Dragten og Haarsætningen, der har ført til
den ejendommelige Antagelse, som ogsaa Hr. Th. slutter
sig til, at Czartoryskiportrættet forestiller en Dame, muligt
den noget mystiske »Fornarina«. Men for det første gik
heller ikke nogen Dame dengang med saadan Haarsætning
og Dragt — Fischel bemærker selv, at »Skjorten hos Mænd
og Kvinder dengang var næsten af samme Snit« — og for
det andet behøver de fine Træk slet ikke at være kvinde-
lige og navnlig deres ret skarpe og bestemte Udtryk tyder
ikke i den Retning. Hos Sydens tidlige Ungdom kan mand-
lige Træk have lignende Finhed som unge Pigers, jfr. f.
Eks. Giorgiones bekendte Portræt af en ung Mand i Ber-
lin. Det er da næppe fornødent at indlade sig nærmere med
Fantasierne om hvilken Kvinde Czartoryskiportrættet mu-
lig kunde forestille.

Husker man nu paa, at la Donna Velatas Dragt virke-
lig er malt ovenpaa den oprindelige, turde der nærmest
være Anledning til at faa undersøgt, om mulig noget lig-
nende skulde være sket med Czartoryskiportrættet. Fischel
fremhæver jo, at Baggrundsvæggen ikke er helt »færdig«
at højre Arm ikke hviler rigtigt paa Bordets Kant, ja han
gætter endog paa, at der oprindelig har været en Luth, som
siden er overmalet. Skulde det da vise sig, at Ansigt, Haar,
Dragt og Baggrund er malt i én Gang — ja saa bliver det
næste Spørgsmaal, om Portrættet alligevel kan antages at

201