Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

allevegne af enkelte og flere Kunstnere, er maaske en Del af
den Opgave taget fra Foreningen. Men de historiske Udstil-
linger har endnu ingen anden end Kunstforeningen for-
maaet at arrangere fyldigere, saa at de fik deres Betyd-
ning. Og det maa haabes, at de økonomiske Vanskelighe-
der ved at gøre disse saa omfattende, som det er nødven-
digt for at de skal have deres Værdi ikke maa hindre For-
eningen i den betydelige kulturelle Opgave. Og det mangler
saavist ikke paa Emner for saadanne. Der er nok af Navne,
der kun lever som Navne, og hvis Værker kunde blive nye
Værdier for vor Kultur.

Foreningens andre Opgaver, nemlig dens Virksomhed
i Retning af Understøttelser til Kunstforetagender, er der
gjort Rede for i Bogen om Foreningens Historie. De ret be-
tydelige Midler, der anvendtes paa de dyre grafiske Blade,
der udsendes til Medlemmerne, og som Tiden og Udvik-
lingen har taget meget stærkt paa, kunde maaske have
deres Betydning for Datiden, men har mindre Interesse for
vor Tid, alle disse Blade af Zillen, Ballin, Gurlitt og hvad
de nu hedder, dog med Undtagelse af L. Frølichs skønne
Arbejder.

Indkøb af Kunst og Fordeling af denne ved Bortlodning
til Medlemmerne var endvidere et af Foreningens For-
maal. Nu kan man maaske sige, at det er en ringe Ting
med den Tombola. Og det er jo heller ikke altid det enkelte
Aars Boi tlodning, der har saa stor Betydning. — Det er
jo ikke saa let for en 6—7 Herrer at enes om at købe de
bedste Billeder. Det er et tungt arbejdende Apparat at
sætte i Gang. Foreningens Love burde ændres derhen, at
Indkøbet foretoges af en eller to Mænd, der lagde Navn
og Ansvar til Købet. Syv Mand bør ikke dele Ansvaret for
det, som de fire burde tage.

Men er det enkelte Aars Indkøb undertiden af mindre
Betydning, bliver de mange Aars Høst alligevel en stor
Værdi, naar den er sanket i Lade. Bortlodningen begyndte
i 1830. Og i de forløbne 95 Aar har Foreningen indkøbt
og bortloddet ca. 3000 Arbejder, hvoraf ca. 100 Skulptur-
arbejder og 100 Arbejder af udenlandske, navnlig norske
og svenske Kunstnere.

Disse Arbejder er fordelt paa ca. 450 Malere, Teg-
nere og Grafikere, ca. 40 Billedhuggere og ca. 60
udenlandske Kunstnere. I Følge den Bestemmelse i
Foreningens Love, at der af et Arbejde, som er over en
vis •— i Tidens Løb lidt afvigende — Sum, skal afleveres
en Tegning til Foreningens Samling af Haandtegninger,
er der af disse 3000 Arbejder afleveret ca. 2000 Tegnin-
ger. De giver en Forestilling om den Kunst, der i Aarenes
Løb er udgaaet fra Foreningen til dens Medlemmer som
nok tør kaldes national Kunst. Og ikke mindst har denne
Samling Interesse, fordi det derigennem er muligt at iden-
tificere Billeder fra deres senere Vej fra Vinderne til skif-
tende nye Ejere. Af den Grund kan det vær nyttigt at give
en Fortegnelse som den hosføjede. Endvidere er der i denne
angivet, hvorvidt Foreningen har afholdt Udstilling af den
angivne Kunstners Arbejder, og i Tilfælde af flere, Antallet
af de Udstillinger, der er afholdt. Men nævnte Fortegnelse
mangler derimod de Navne, af hvilke der vel er afholdt
Udstillinger, men ikke er indkøbt Arbejder, saaledes histo-
riske Udstillinger som J. Juel, N. Abildgaard, Erik Pauel-
sen, M. Tuscher, J. Wiedewelt, Skulptur fra 18. Aarh., og

senere Kunstnere som L. A. Schou, J. Vermehren, Aksel Jør-
gensen, O. Hartmann, J. A. Jerichau, E. Utzon Frank,
hvilke sidste man beklager at savne i Indkøbsfortegnelsen.

Gaar vi disse 500 Kunstnernavne igennem, finder vi næ-
sten alle de Navne, der har Klang i vor Kunsts Historie
gennem disse 95 Aar. Og vi møder en hel Del nu tildels
glemte Navne, der fortjener Opmærksomhed. De store Nav-
ne møder ganske vist ikke alle med det Billedantal, som de
er fortjente til. Og smaa Kunstnere har maaske været favo-
riseret paa Bekostning af større, men mindre nævenyttige
Talenter. Maaske har der været noget Kammeraderi, maa-
ske den upraktiske Indkøbsmaade er Skyld deri; men i det
store og hele tør man sige, at de, der savnes, er faa. Og
Medlemmerne har maaske ogsaa sat Pris paa, at der blev
købt mange og billige Billeder, godt med Sofastykker, i
Stedet for den større Kunst.

Ser man paa de enkelte Kunstnere, kan man undre sig
over, at den ubetydelige Blomstermaler J. L. Jensen har le-
veret 45 Billeder, medens man glæder sig over, at Forenin-
gen har købt 21 Billeder af Eckersberg, 9 af Sonne, 13 af
Rørbye og 16 af Constantin Hansen. Ganske vist undrer
man sig ogsaa over, at en Maler som F. Rohde har leveret
ikke mindre end 47 Billeder og formoder, at han har staaet
paa en særlig god Fod med Bestyrelsen; men det maa jo
ogsaa formodes om Folk som Libert, Emma Thomsen
og Zillen. Men paa den anden Side er der jo taget bil-
lig Hensyn til Navne som Købke, Roed, Skovgaard, Mar-
strand, og man glæder sig over, at Th. Philipsen har solgt
30, Zahrtmann 17, L. A. Ring 16 og Viggo Johansen 25
Billeder, og heller ikke den senere Generation er forurettet,
Navne som Syberg, Willumsen, Johs. Larsen og Peter Han-
sen.

Kunstforeningen har altid været beskeden. Ved en Lej-
lighed som dens 100 Aars Jubilæum kunde den have godt-
gjort sine Indkøbs Berettigelse ved at nævne, hvor mange
af dens bortloddede Billeder, der er havnet i vore offent-
lige Samlinger. Det er ikke faa. Men den har ikke gjort
det. Thi alene af den Grund er det umuligt at iværksætte
det, som var Idealet ved en saadan Lejlighed, nemlig at
foranstalte en Udstilling af samtlige bortloddede Billeder,
om det iøvrigt havde været gørligt at skaffe dem til Veje
og saaledes fortælle om Foreningens Virksomhed. Dens
bedste Billeder er nu anbragt i offentlige Samlinger. At
nævne disse Billeder, vilde være Foreningen til Ære. — Af
C. Købkes 12 bortloddede Billeder er nu de 10 anbragte i
Museer. Vi burde have en fuldstændig Fortegnelse over For-
eningens Virksomhed, ikke alene omfattende de Kunstnere,
der kan nævnes i en Fortegnelse over Indkøbene; men de
mange foruden, Listen ikke omfatter samt Billedernes Titel
og Pris. Og sidst, men ikke mindst, skal nævnes den til
Ære dens fortræffelige Monografier over Eckersberg,
Købke, Marstrand og Lundbye og det Arbejde, som Karl
Madsen og Emil Hannover har gjort for Foreningen i Gen-
nembrudsaarene. Alt det taler om Foreningens Virksomhed
i de forløbne 100 Aar. Og man kan sige om den som om
Frederik den Store. Vil du vide, hvad han har gjort: Se
dig om.

(J('

228