DOI Heft:
Nr. 2 (Februar 1926)
DOI Artikel:Pander, Arist: Jean Baptiste Nattier, 1678-1726
DOI Seite / Zitierlink:https://doi.org/10.11588/diglit.29340#0034
hans kunstneriske Virksomhed udover nogle spredte og
ubestemte Antydninger om hans Levned.
Jean Baptiste Nattier, født den 27. September 1678 i
Paris, er Søn af Portrætmaleren Marc Nattier (1642—
1705) og Broder til den berømte Jean Marc Nattier (1685
—1766), hvis mytologiske Portrætter af Kong Louis XV’s
Døtre og det samtidige franske Aristokrati udgør en for-
trinlig Kommentar til Rokokotidens Psykologi og Smag.
Medens vi ved god Besked om hans Broders Liv og Virk-
somhed, svigter Kilderne næsten fuldstændig for Jean Bap-
tiste’s Vedkommende. Men tager man de utiltalende For-
hold i Betragtning, under hvilke hans Liv afsluttedes, saa
er der ikke noget at forbavses over. Madame Tocqué, Jean
Marc Nattier’s Dat-
ter, fortæller i sine
Memoirer, at begge
Brødre har faaet
en udmærket kunst-
nerisk Opdragelse
og at de tillige har
været meget flitti-
ge. Hvein der har
været Baptiste’s
Lærer, vides ikke,
dog kan vi gaa ud
fra, at han fik,
næst efter Fade-
rens Undervisning,
den første Uddan-
nelse paa Akade-
miets Skole; i hvert
Fald beror hele
hans senere Pro-
d'uktion paa et ind-
gaaende Studium
af akademiske For-
billeder. Samtidig har han antagelig studeret og kopieret
baade franske, italienske og flamske Billeder i Kongens
og Crozat’s Malerisamlinger og paa Luxembourg-Slottet.
1 December 1710 søgte J. B. Nattier Optagelse paa Aka-
demiet, og paa Mødet af 31. December 1710 fik han af
Akademiets daværende Direktør, Francois de Troy, tildelt
et bibelsk Motiv til Optagelsesbilledet: Josef’s Kyskhed. I
Slutningen af April Maaned 1711 var Skitsen til Billedet
færdig, men først halvandet Aar senere indleverede Jean
Baptiste Billedet, hvorefter han paa Akademiets Møde af
29. Oktober 1712 blev optaget som Medlem af »L’Acade-
mie Royale de Peinture et Sculpture«. Saa gaar der næsten
fjorten Aar, inden vi igen hører noget om ham, men denne
Gang bliver det en meget trist Begivenhed, som giver An-
ledning til hans Omtale. Fra Mellemtiden, d. v. s. fra Aa-
rene 1712—1726, kendes indtil nu kun to Dater fra hans
Liv: 1719 nialede han et Billede med den unge David, som
har fældet Filisterkæmpen Goliath og hugget Hovedet af
ham, og i 1723 det nedenunder omtalte Portræt.
Allerede tre Aar senere møder vi hans Navn i et kgl.
Reskript af 26. Februar 1726, i hvilket der udnævnes en
speciel Kommission til Undersøgelse af Deschauffours’ og
hans Medskyldiges — deriblandt J. B. Nattier’s Forhold.
Kommissionen tog sig meget alvorligt af Sagen og de an-
klagede blev puttede i Bastillen. Efter at Nattier havde
overbevist sig om, at der ikke mere var nogen Udsigt til
at slippe for en meget streng og ærerørig Straf, besluttede
han frivillig at tage sig af Dage ved Hjælp af et knivagtigt
Instrument, som det lykkedes ham at faa fat i, skønt der
sov en Soldat fra Bastillens Garnison i hans Celle. Den 27.
April (ikke den 23. Maj) 1726 oin Morgenen fandtes han
liggende paa sit Sengeleje med overskaaren Strube.
Uden at ane noget som helst oin Nattier’s Død, afholdt
Akademiet samme Dag et Møde, paa hvilket dets davæ-
rende Direktør, Louis Boullongne den Yngre, rejste Spørgs-
maalet om Nattier’s fremtidige Stilling indenfor Akade-
miet, da Rygterne om hans »udsvævende Vandel og for-
dærvede Sæder«
havde vist sig at
være fuldtud be-
grundede. Da der
forelaa en alvorlig
Krænkelse af Aka-
demiets Prestige,
skulde Forsamlin-
gen udtale sig og
derefter afstemme.
Som det kunde ven-
tes paa Forhaand
gik Afgørelsen
Nattier imod: han
blev udelukket fra
Akademiet — et
enestaaende Tilfæl-
de i dets Historie;
hans Navn skulde
slettes i Akademiets
Registre og Forteg-
nelser, og hans Op-
tagelsesbillede
skulde fjernes fra Akadenriet og tilstilles ham eller hans
Nærineste. — Den følgende Dag, den 28. April 1726 jor-
dedes Jean Baptiste Nattier’s Lig paa Kirkegaarden Saint-
Paul (jfr. Archives de l’art franqais, Bd. 9. Documents, Bd.
5, Paris 1857—58).
Har der lagt sig i Tidernes Løb en næsten uigennem-
trængelig Taage om Nattier’s Liv, saa er dette endnu mere
Tilfældet med hans kunstneriske Produktion, som i det
følgende skal gøres nærmere Rede for.
Da det omstaaende gengivne Positurportræt af en Rid-
der af den tyske Ridderorden (78X6 ctm; sat paa nyt
Lærred) for nogen Tid siden biev solgt paa en herværende
Auktion under Betegnelsen: »/. Baptiste, Mand i Rustning«,
kunde man snarere hitte paa forskellige andre franske Ma-
lere, end netop paa den forlængst glemte Jean Baptiste
Nattier, som fortrinsvis dyrkede mytologiske og bibelske
Motiver — et nyt Bevis for, i hvor høj Grad man bør
vogte sig for at Iade sit Syn paa Kunstnere og deres Kunst
paavirke udelukkende af deres Billeder fra et enkelt Om-
raade, selv om dette skulde være saa at sige deres officielle
Omraade. Har Dyremaleren Jean Baptiste Oudry eller Hi-
storiemaleren Jean Baptiste Vanloo ikke tiilige været for-
trinlige Portrætmalere — blot for at nævne nogle Navne?
Lignende Betragtninger kan anstilles ogsaa over vort
Jean Baptiste Nattier: Den unge David med Goliaths Hoved. 1719
14
ubestemte Antydninger om hans Levned.
Jean Baptiste Nattier, født den 27. September 1678 i
Paris, er Søn af Portrætmaleren Marc Nattier (1642—
1705) og Broder til den berømte Jean Marc Nattier (1685
—1766), hvis mytologiske Portrætter af Kong Louis XV’s
Døtre og det samtidige franske Aristokrati udgør en for-
trinlig Kommentar til Rokokotidens Psykologi og Smag.
Medens vi ved god Besked om hans Broders Liv og Virk-
somhed, svigter Kilderne næsten fuldstændig for Jean Bap-
tiste’s Vedkommende. Men tager man de utiltalende For-
hold i Betragtning, under hvilke hans Liv afsluttedes, saa
er der ikke noget at forbavses over. Madame Tocqué, Jean
Marc Nattier’s Dat-
ter, fortæller i sine
Memoirer, at begge
Brødre har faaet
en udmærket kunst-
nerisk Opdragelse
og at de tillige har
været meget flitti-
ge. Hvein der har
været Baptiste’s
Lærer, vides ikke,
dog kan vi gaa ud
fra, at han fik,
næst efter Fade-
rens Undervisning,
den første Uddan-
nelse paa Akade-
miets Skole; i hvert
Fald beror hele
hans senere Pro-
d'uktion paa et ind-
gaaende Studium
af akademiske For-
billeder. Samtidig har han antagelig studeret og kopieret
baade franske, italienske og flamske Billeder i Kongens
og Crozat’s Malerisamlinger og paa Luxembourg-Slottet.
1 December 1710 søgte J. B. Nattier Optagelse paa Aka-
demiet, og paa Mødet af 31. December 1710 fik han af
Akademiets daværende Direktør, Francois de Troy, tildelt
et bibelsk Motiv til Optagelsesbilledet: Josef’s Kyskhed. I
Slutningen af April Maaned 1711 var Skitsen til Billedet
færdig, men først halvandet Aar senere indleverede Jean
Baptiste Billedet, hvorefter han paa Akademiets Møde af
29. Oktober 1712 blev optaget som Medlem af »L’Acade-
mie Royale de Peinture et Sculpture«. Saa gaar der næsten
fjorten Aar, inden vi igen hører noget om ham, men denne
Gang bliver det en meget trist Begivenhed, som giver An-
ledning til hans Omtale. Fra Mellemtiden, d. v. s. fra Aa-
rene 1712—1726, kendes indtil nu kun to Dater fra hans
Liv: 1719 nialede han et Billede med den unge David, som
har fældet Filisterkæmpen Goliath og hugget Hovedet af
ham, og i 1723 det nedenunder omtalte Portræt.
Allerede tre Aar senere møder vi hans Navn i et kgl.
Reskript af 26. Februar 1726, i hvilket der udnævnes en
speciel Kommission til Undersøgelse af Deschauffours’ og
hans Medskyldiges — deriblandt J. B. Nattier’s Forhold.
Kommissionen tog sig meget alvorligt af Sagen og de an-
klagede blev puttede i Bastillen. Efter at Nattier havde
overbevist sig om, at der ikke mere var nogen Udsigt til
at slippe for en meget streng og ærerørig Straf, besluttede
han frivillig at tage sig af Dage ved Hjælp af et knivagtigt
Instrument, som det lykkedes ham at faa fat i, skønt der
sov en Soldat fra Bastillens Garnison i hans Celle. Den 27.
April (ikke den 23. Maj) 1726 oin Morgenen fandtes han
liggende paa sit Sengeleje med overskaaren Strube.
Uden at ane noget som helst oin Nattier’s Død, afholdt
Akademiet samme Dag et Møde, paa hvilket dets davæ-
rende Direktør, Louis Boullongne den Yngre, rejste Spørgs-
maalet om Nattier’s fremtidige Stilling indenfor Akade-
miet, da Rygterne om hans »udsvævende Vandel og for-
dærvede Sæder«
havde vist sig at
være fuldtud be-
grundede. Da der
forelaa en alvorlig
Krænkelse af Aka-
demiets Prestige,
skulde Forsamlin-
gen udtale sig og
derefter afstemme.
Som det kunde ven-
tes paa Forhaand
gik Afgørelsen
Nattier imod: han
blev udelukket fra
Akademiet — et
enestaaende Tilfæl-
de i dets Historie;
hans Navn skulde
slettes i Akademiets
Registre og Forteg-
nelser, og hans Op-
tagelsesbillede
skulde fjernes fra Akadenriet og tilstilles ham eller hans
Nærineste. — Den følgende Dag, den 28. April 1726 jor-
dedes Jean Baptiste Nattier’s Lig paa Kirkegaarden Saint-
Paul (jfr. Archives de l’art franqais, Bd. 9. Documents, Bd.
5, Paris 1857—58).
Har der lagt sig i Tidernes Løb en næsten uigennem-
trængelig Taage om Nattier’s Liv, saa er dette endnu mere
Tilfældet med hans kunstneriske Produktion, som i det
følgende skal gøres nærmere Rede for.
Da det omstaaende gengivne Positurportræt af en Rid-
der af den tyske Ridderorden (78X6 ctm; sat paa nyt
Lærred) for nogen Tid siden biev solgt paa en herværende
Auktion under Betegnelsen: »/. Baptiste, Mand i Rustning«,
kunde man snarere hitte paa forskellige andre franske Ma-
lere, end netop paa den forlængst glemte Jean Baptiste
Nattier, som fortrinsvis dyrkede mytologiske og bibelske
Motiver — et nyt Bevis for, i hvor høj Grad man bør
vogte sig for at Iade sit Syn paa Kunstnere og deres Kunst
paavirke udelukkende af deres Billeder fra et enkelt Om-
raade, selv om dette skulde være saa at sige deres officielle
Omraade. Har Dyremaleren Jean Baptiste Oudry eller Hi-
storiemaleren Jean Baptiste Vanloo ikke tiilige været for-
trinlige Portrætmalere — blot for at nævne nogle Navne?
Lignende Betragtninger kan anstilles ogsaa over vort
Jean Baptiste Nattier: Den unge David med Goliaths Hoved. 1719
14