Samleren: kunsttidsskrift — 3.1926
Cite this page
Please cite this page by using the following URL/DOI:
https://doi.org/10.11588/diglit.29340#0041
DOI issue:
Nr. 2 (Februar 1926)
DOI article:Jürgensen, Sophus: De første danske Portrætkarikaturer
DOI Page / Citation link:https://doi.org/10.11588/diglit.29340#0041
Figurer — Æslet og
Abekatten, der som
allegoriske Menneske-
fremstillinger troner
paa Cavalletterne. Den
gamle skuffede Kunst-
ner har sikkert ikke
været i naadigt Lune
da han tegnede denne
Tegning.
At vi staar overfor
de første danske Por-
trætkarikaturer, maa
bemærkes, naar vi vil
forstaa den uhyre
Virkning de havde i
Samtiden.
Blandt de øvrige
Karikaturer genkendes
endnu en Del af Ti-
dens førende Mænd
og Kvinder indenfor
Politiken, Videnska-
ben, Kunsten og Lite-
raturen. Vi nævner
Struensee og Brandt,
Finansminister Schim-
melmann, Colbjørnsen,
Suhm, Tode, Biskop
Balle og Confessiona-
rius C. Bastholm i
lærd teologisk Disput,
Brorson, Holberg,
Dorthea Biehl, Bag-
gesen, Arkitekten
Harsdorff, Fødsels-
stiftelsens Stifterinde
Enkedronning Juliane
Marie, og sidst —
men ikke mindst inter-
essant, ogsaa i kunst-
nerisk Henseende —
en Karikatur af Støv-
Iet-Kathrine, som nraa henføres under
Wiedewelts tidligere Tegninger, efter
al Sandsynlighed fra Struenseeaarene.
Vi finder desuden Kompositioner,
der røber Wiedewelts Kendskab til Ti-
dens store engelske og franske Karika-
turtegnere; de mangler rigtignok disses
overdaadige Humør, Slagkraft og glinr-
rende Teknik, falder derfor lidt platte
ud, og er nok saadanne Weilbach sig-
ter til, naar han mener nogle værende
Wiedewelt ikke ret værdige, og dog —
forekommer det os — yder disse Ting
Bidrag til Forstaaelsen af Wiedewelts
Kunstnerfysiognomi, som gør Vejen
kortere dertil end mange Sider Bio-
grafi.
Lahdes Portrætstik af J. Wiedewelt
„Stcituarius". — Æslet og Abekatten
Allegorisk Selvkarikatur af Billedhuggeren Johannes Wiedewelt. Blyantstegning
I Forfatterens Eje
I Tilslutning til det
anførte om Wiedewelt
vil det være naturligt
med et Par Ord at
ointale hans Kobber-
stikker M.W. Schmith.
Dette Navn findes
ikke hos Samtidens
Biografer, men blandt
Wiedewelt’s Nær-
staaende finder vi
frem en Mand, der
nok kuncle synes
at passe Schmith’s
Klæder. Det er den
tyskfødte Portrætma-
ler Wilhelm Andreas
Mfiller (1733—1816),
der i Aaret 1765 bli-
ver Hofminiaturskil-
drer og den 1. Juni
1773 optages som
Medlem af Akademiet
paa Portrætterne af
AIs og Wiedewelt.
Denne Maler giver
sig tillige af med at
restaurere Kobberstik,
og har selv frembragt
adskillige, mest Pro-
spekter og »arkitekto-
niske Udsigter«, men
ogsaa en Del efter
Wiedewelt’s Tegnin-
ger af ægyptiske og
romerske Oldsager.
Han var i lang Tid —
indtil 1815 — ansat
som Bibliotekar ved
Akademiets Bibliotek,
og har rimeligvis paa
Grund af denne offi-
cielle Stilling ikke øn-
sket at lægge Navn til Karikaturstik-
kene, kun Forbogstaverne W. og M.
har han bibeholdt foran Schmith, rig-
tignok i omvendt Orden.
Det er saa langt fra, at Mullers Grav-
stik skærper Tegningernes Hensigt, at
vi bedre forstaar, hvorfor deres Adresse
saa længe har kunnet være uopklaret,
saa meget mere som det er Stikkene og
ikke Tegningerne, der har ligget til
Grund for tidligere Offentliggørelser,
sidst i fornævnte »Karikaturalbum«.
Kjøbenhavn, i Februar 1926
Abekatten, der som
allegoriske Menneske-
fremstillinger troner
paa Cavalletterne. Den
gamle skuffede Kunst-
ner har sikkert ikke
været i naadigt Lune
da han tegnede denne
Tegning.
At vi staar overfor
de første danske Por-
trætkarikaturer, maa
bemærkes, naar vi vil
forstaa den uhyre
Virkning de havde i
Samtiden.
Blandt de øvrige
Karikaturer genkendes
endnu en Del af Ti-
dens førende Mænd
og Kvinder indenfor
Politiken, Videnska-
ben, Kunsten og Lite-
raturen. Vi nævner
Struensee og Brandt,
Finansminister Schim-
melmann, Colbjørnsen,
Suhm, Tode, Biskop
Balle og Confessiona-
rius C. Bastholm i
lærd teologisk Disput,
Brorson, Holberg,
Dorthea Biehl, Bag-
gesen, Arkitekten
Harsdorff, Fødsels-
stiftelsens Stifterinde
Enkedronning Juliane
Marie, og sidst —
men ikke mindst inter-
essant, ogsaa i kunst-
nerisk Henseende —
en Karikatur af Støv-
Iet-Kathrine, som nraa henføres under
Wiedewelts tidligere Tegninger, efter
al Sandsynlighed fra Struenseeaarene.
Vi finder desuden Kompositioner,
der røber Wiedewelts Kendskab til Ti-
dens store engelske og franske Karika-
turtegnere; de mangler rigtignok disses
overdaadige Humør, Slagkraft og glinr-
rende Teknik, falder derfor lidt platte
ud, og er nok saadanne Weilbach sig-
ter til, naar han mener nogle værende
Wiedewelt ikke ret værdige, og dog —
forekommer det os — yder disse Ting
Bidrag til Forstaaelsen af Wiedewelts
Kunstnerfysiognomi, som gør Vejen
kortere dertil end mange Sider Bio-
grafi.
Lahdes Portrætstik af J. Wiedewelt
„Stcituarius". — Æslet og Abekatten
Allegorisk Selvkarikatur af Billedhuggeren Johannes Wiedewelt. Blyantstegning
I Forfatterens Eje
I Tilslutning til det
anførte om Wiedewelt
vil det være naturligt
med et Par Ord at
ointale hans Kobber-
stikker M.W. Schmith.
Dette Navn findes
ikke hos Samtidens
Biografer, men blandt
Wiedewelt’s Nær-
staaende finder vi
frem en Mand, der
nok kuncle synes
at passe Schmith’s
Klæder. Det er den
tyskfødte Portrætma-
ler Wilhelm Andreas
Mfiller (1733—1816),
der i Aaret 1765 bli-
ver Hofminiaturskil-
drer og den 1. Juni
1773 optages som
Medlem af Akademiet
paa Portrætterne af
AIs og Wiedewelt.
Denne Maler giver
sig tillige af med at
restaurere Kobberstik,
og har selv frembragt
adskillige, mest Pro-
spekter og »arkitekto-
niske Udsigter«, men
ogsaa en Del efter
Wiedewelt’s Tegnin-
ger af ægyptiske og
romerske Oldsager.
Han var i lang Tid —
indtil 1815 — ansat
som Bibliotekar ved
Akademiets Bibliotek,
og har rimeligvis paa
Grund af denne offi-
cielle Stilling ikke øn-
sket at lægge Navn til Karikaturstik-
kene, kun Forbogstaverne W. og M.
har han bibeholdt foran Schmith, rig-
tignok i omvendt Orden.
Det er saa langt fra, at Mullers Grav-
stik skærper Tegningernes Hensigt, at
vi bedre forstaar, hvorfor deres Adresse
saa længe har kunnet være uopklaret,
saa meget mere som det er Stikkene og
ikke Tegningerne, der har ligget til
Grund for tidligere Offentliggørelser,
sidst i fornævnte »Karikaturalbum«.
Kjøbenhavn, i Februar 1926