DOI Heft:
Nr. 4 (April 1926)
DOI Artikel:Maanedens Kronik
DOI Seite / Zitierlink:https://doi.org/10.11588/diglit.29340#0088
lige Spørgsmaal med Hensyn til en passende Ramme. Gan-
ske vist er der jo den Løsning, da det her drejer sig om et
virkeligt Kapitalbillede, hvis Ophængning er imødeset med
overordentlig Interesse, ja, ligefrem Spænding, at foretage
en interimistisk Indramning, som muliggjorde en Frem-
hængning.
Paa Osc. Wandels Auktion erhvervede Kunstmuseet Vilh.
Hammershøjs ypperlige Billede af en siddende nøgen Kvin-
de og Sybergs Tegninger til Historien om en Moder. To
fortræffelige Indkøb, som danske Kunstvenner vil vide at
være Museets Ledelse taknenrlige for. Endvidere forlød det,
at Museet havde købt tre Billeder, sonr var udstillet paa
Den retrospektive Udstilling af moderne Kunst i Efteraaret
1925, ogsaa et Portræt af Juel, forestillende Dronning Ca-
roline Mathilde, har Indkøbskomiteen sikret sig, men hvor-
for varer det saa urimeligt længe, inden disse Nyerhver-
velser Iige med Undtagelse af det sidstnævnte fremhænges?
Saafremt Museets fortræffelige Direktør har den forøvrigt
ikke uefne Idé at ville præsentere et helt Aars Nyerhvervel-
ser i en Udstilling paa engang, saa burde han bekendtgøre
det, for at man ikke fejlagtig skal faa Fornemmelsen af, at
man nærmer sig Tilstande, som raadede paa Museet i Emil
Blochs Tid, hvor dets Direktør i den Grad betragtede Sam-
lingen som sin private Interessesphære, at han ved Erhver-
velsen af et nyt Billede anmodede Journalisterne om at lade
være at omtale det i Pressen: »Ellers faar vi saadant et
nederdrægtigt Rend herud.« Kontakten med Offentligheden
haaber vi, er et Omraade, som Direktør Fatck vil skænke
sin absolutte Interesse.
En, som vistnok ikke naaede at faa det omtalte italienske
Billede at se, var den kendte Samler, Ekspeditionssekretær
i Overformynderiet, Fr. Boesen, der pludselig er af-
gaaet ved Døden af et Hjerteslag. Boesen var en saa ejen-
dommelig Skikkelse indenfor den danske Kunstsamlerkreds,
at han tilfulde fortjener en mere udførlig Omtale end her
kan blive ham til Del. Og vi har da ogsaa anmodet en
af vore Medarbejdere om i en særlig Artikel at mindes den
afdøde Samler. Denne Artikel vil fremkomme i Samlerens
riæste Numer.
Kunstforeningen har til sine Medlemmer udsendt en Bog
om Kai Nielsen skrevet af Vilhelm Wanscher. Vi tvivler
paa, at den vil vække større Glæde blandt Foreningens
Medlemmer. Allerede Omslaget præsenterer sig som ret
mislykket. Det er et Selvportræt i Karikatur af den af-
døde Billedhugger. Meget morsoint, men bogmæssigt set
ganske uanvendeligt for det Øjemed, det her tjener.
Bogens indre Værdi skal vi ikke nærmere komme
ind paa. En af vore Medarbejdere vil senere anmelde den
udførligt. Af dens ydre Egenskaber fæster man sig navnlig
ved, at af Værkets 159 Sider fylder Wanschers Tekst
næppe de 30. Resten er Illustrationer og Uddrag af Kai
Nielsens egne Breve og Artikler. Tihned er Typen, som
Bogen er trykt med, af Størrelse som i de Salmebøger, de
gamle i Vartov almindeligvis benytter. Med en almindelig
Sats havde den næppe fyldt 15 Sider. Det er vistnok Rekor-
den i Kortfattethed for en Monografi om en betydende dansk
IV
ske vist er der jo den Løsning, da det her drejer sig om et
virkeligt Kapitalbillede, hvis Ophængning er imødeset med
overordentlig Interesse, ja, ligefrem Spænding, at foretage
en interimistisk Indramning, som muliggjorde en Frem-
hængning.
Paa Osc. Wandels Auktion erhvervede Kunstmuseet Vilh.
Hammershøjs ypperlige Billede af en siddende nøgen Kvin-
de og Sybergs Tegninger til Historien om en Moder. To
fortræffelige Indkøb, som danske Kunstvenner vil vide at
være Museets Ledelse taknenrlige for. Endvidere forlød det,
at Museet havde købt tre Billeder, sonr var udstillet paa
Den retrospektive Udstilling af moderne Kunst i Efteraaret
1925, ogsaa et Portræt af Juel, forestillende Dronning Ca-
roline Mathilde, har Indkøbskomiteen sikret sig, men hvor-
for varer det saa urimeligt længe, inden disse Nyerhver-
velser Iige med Undtagelse af det sidstnævnte fremhænges?
Saafremt Museets fortræffelige Direktør har den forøvrigt
ikke uefne Idé at ville præsentere et helt Aars Nyerhvervel-
ser i en Udstilling paa engang, saa burde han bekendtgøre
det, for at man ikke fejlagtig skal faa Fornemmelsen af, at
man nærmer sig Tilstande, som raadede paa Museet i Emil
Blochs Tid, hvor dets Direktør i den Grad betragtede Sam-
lingen som sin private Interessesphære, at han ved Erhver-
velsen af et nyt Billede anmodede Journalisterne om at lade
være at omtale det i Pressen: »Ellers faar vi saadant et
nederdrægtigt Rend herud.« Kontakten med Offentligheden
haaber vi, er et Omraade, som Direktør Fatck vil skænke
sin absolutte Interesse.
En, som vistnok ikke naaede at faa det omtalte italienske
Billede at se, var den kendte Samler, Ekspeditionssekretær
i Overformynderiet, Fr. Boesen, der pludselig er af-
gaaet ved Døden af et Hjerteslag. Boesen var en saa ejen-
dommelig Skikkelse indenfor den danske Kunstsamlerkreds,
at han tilfulde fortjener en mere udførlig Omtale end her
kan blive ham til Del. Og vi har da ogsaa anmodet en
af vore Medarbejdere om i en særlig Artikel at mindes den
afdøde Samler. Denne Artikel vil fremkomme i Samlerens
riæste Numer.
Kunstforeningen har til sine Medlemmer udsendt en Bog
om Kai Nielsen skrevet af Vilhelm Wanscher. Vi tvivler
paa, at den vil vække større Glæde blandt Foreningens
Medlemmer. Allerede Omslaget præsenterer sig som ret
mislykket. Det er et Selvportræt i Karikatur af den af-
døde Billedhugger. Meget morsoint, men bogmæssigt set
ganske uanvendeligt for det Øjemed, det her tjener.
Bogens indre Værdi skal vi ikke nærmere komme
ind paa. En af vore Medarbejdere vil senere anmelde den
udførligt. Af dens ydre Egenskaber fæster man sig navnlig
ved, at af Værkets 159 Sider fylder Wanschers Tekst
næppe de 30. Resten er Illustrationer og Uddrag af Kai
Nielsens egne Breve og Artikler. Tihned er Typen, som
Bogen er trykt med, af Størrelse som i de Salmebøger, de
gamle i Vartov almindeligvis benytter. Med en almindelig
Sats havde den næppe fyldt 15 Sider. Det er vistnok Rekor-
den i Kortfattethed for en Monografi om en betydende dansk
IV