Samleren: kunsttidsskrift (3.1926)

med sig selv, stod ikke helt i Forhold til Stemningen i
England, og den 15. April skriver han saaledes til Brode-
ren Maurice:

»Hvorledes de vil ordne det med Sir Hyde Parker, aner
jeg ikke. Jeg er bange for at der vil blive skrevet en Del
om ham i de officielle Blade, men man skal ikke faa et Ord
tid af mig. — Gud skal vide, at de maa gerne gøre ham
til Lord Copenhagen, hvis de har Lyst til det, — uden at
fornærme mig; jeg ønsker kun Retfærdighed for mig selv,
som endnu aldrig er ydet mig.«

Iøvrigt fik hverken Parker eller Nelson den Guldme-
daille, som ellers altid prægedes efter store Sejre, saa
Begejstringen i England over Sejren ved Kjøbenhavn har
i alt Fald ikke lige
straks været saa over-
vættes stor.

Der har været skre-
vet vidt og bredt om
Nelsons Ulydighed
overfor Parker ved ik-
ke at lystre Signal Nr.

39: »Stands Slaget«.

— Bundesen omtalei
den Formodning, at
Parker skulde have in-
strueret sin Udsen-
ding, »London«s Chef,

Kaptajn Otway, i Ret-
ning af at lade Nei-
son selv afgøre, om
han vilde adlyde det
givne Signal. Denne
Formodning synes at
bekræftes ved en af
Chefen for en Del af Landgangstropperne, Oberst Hutchin-
son, ført Lomme-Dagbog, som jeg har liggende for mig.

— Obersten, som var om Bord i »Monarch«, skriver nem-
lig, at Signal Nr. 39 var »a discretionary signal«: »either
to continue or discontinue«!

Iøvrigt havde »Monarch« det største Tab af Menneske-
liv, da der dér ombord var sammenstuvet et stort Antal
Tropper, som skulde have været anvendt til at storme
Trekroner, —■ et Foretagende, som man dog indstændigt
havde fraraadet Nelson.

At vi i 1801 var forberedt paa det værste, fremgaar af
følgende Proklamation fra Kjøbenhavns Politimester, som
jeg gengiver paa Grund af dens højst kuriøse Indhold:

»I et Øieblik da en Fiende truer os, kan Mod, sat ved
Siden af det Mod, som besiæler vore brave Medborgere,
der ere betroede Defensionen, eene afværge alle Farer.
Dette Mod, bekiendt med Midlerne til at forekomme Faren,
vil virke fuldkomment til det Heeles Frelse. Jeg iiler derfor
med at bekiendtgiøre nogle mig tildeels af Hr. Professor
Rawert meddeelte hensigtsmæssige Bemærkninger:

Ingen maae forlade sit Hiem, uden at i det mindste Folk
ere tilstæde, som kan øiebliklig medvirke til at slukke de
ildtændende Legemer, som Fienden mueligen kunde til-
sende os.

Paa Lofter og i alle Etager maatte, saavidt mueligt, ha-
ves Vand i Forraad; dette Vand maatte bedst tages fra

Slag-Pomperne, for ikke at Byen ved Pompning skal mang-
le Vand.

Saavidt mueligt var det at ønske, at Ild paa Skorstenene
rnaatte være slukket fra det Øieblik Byen truedes og indtil
Faren var over.

En alnrindelig Bombe er fyldt med Krudt og Svovel,
samt forsynet med et Brand-Rør, der er afpasset efter den
Distance, hvortil den er bestemt. Den sprænges som oftest
i Luften eller bliver nogentid liggende og brænder. Iiles
der hastig til den, kan den qvæles ved at kaste et vaadt,
uldent Gulvteppe eller en vaad Huuds Kiødside over den;
ligeledes ved tilstrækkeligt Møg, Jord eller Leer.

En Brandkugle skilles fra en Bombe ved at den udspyer

Ild til alle Sider, og
har den Mord-Skud,
kiendes den derpaa at
man hører et Skud ef-
ter et andet. Den sid-
ste nærmer man sig
ikke førend den har
holdt op at rase.
— Begge disse Slags
Kugler qvæles paa
samrne Maade som
med Bomber er erin-
dret, og skulle disse
anstikke, slukkes II-
den meget let ved
nogle Spande Vand,
naar de strax ere til-
stæde.«

Kiøbenhavns Politie-
kammer den 2. April
1801. Haagen.

Efter Lorentzens ovenfor omtalte Maleri har Clemens
stukket sit kendte populære Kobberstik, som spredtes vi-
den om, men som dog nu forekommer ret sjældent. -—
Til Stikket hører en udførlig Forklaring, som udkoni sepa-
rat, og som næsten er sjældnere end selve Stikket.

Det vides, at Lorentzen har gentaget dette Maleri, -—
men hvor det er blevet af, ved man ikke.

Tidligere stødte man af og til paa Kopier af Lorentzens
Maleri, udførte med stor Omhu af Diletanter, og i Reglen
kolorerede, men ogsaa disse Minder om vore »store Dage«
er nu næsten helt forsvundne.

Som Pendent til Fremstillingen af selve Slaget har Lo-
rentzen malet et overmaade srnukt Billede, forestillende
Lord Nelsons Parlamentær, Captain Sir Frederic Thesiger,
som lægger til ved Langelinie for at opsøge Kronprinsen,
som ses omgivet af sine Adjudanter og Ordonnanser. —
Sir Frederic lagde først til ved »Elephanten«, som funge-
rede som Vagtskib, og bad dettes Chef om at føre sig til
Kronprinsen, hvad Nelsons Ordre lød paa. •— Det korrekte
havde været at føre Captain Thesiger til Olfert Fischer,
men, rent bortset fra Nelsons Instruktion, vidste man paa
dette Tidspunkt ikke, hvor Fischer var, idet han havde
forladt »Holsten«, men endnu ikke naaet at hejse sin
Stander paa Trekroner.

Om den Stemning, der herskede ved Hoffet d. 2. April
om Eftermiddagen, har Laurits Engelstoft, som stod Her-

En Sotrdfning i 1807 set fra „Bommen".
(Eckersberg pinx [?])

108