DOI Heft:
Nr. 7 (Juli 1926)
DOI Artikel:Vitry, Paul: Et Udsyn over den franske Kunsts Udvikling
DOI Seite / Zitierlink:https://doi.org/10.11588/diglit.29340#0197
(Phot. Giraudon)
Camille Corot: Tivoli set fra Villa d’Éstes Have (Coll. E. Rouart)
sejrer, omkring 1740 og noget før i typiske Værker af
en Arkitekt som J. A. Gabriel, (Militærskolen og Byg-
ningerne paa Louis XIV.s Plads), i Billedhuggervær-
ker af Bouchardon, Pigalle og Falconet, som fører den
franske Billedhuggerkunst tilbage til Studiet af Antiken og
samtidig til en Dyrkelse af den levende Natur.
Man kender denne franske Malerskoles uforlignelige
Pragt og Mangesidighed. Den spænder over en Fragonards
straalende Fantasier, over de fremragende Portrætkunst-
nere Nattier, Tocqué, Latour eller Peronneau, og en Char-
dins eller en Greuzes dybe Inderlighed. — Forøvrigt vi-
ser der sig ogsaa i Maleriet en Tilbagesøgen til »Stil« og
til den antike Stil, dog lidt senere end i de andre Kunst-
arter, i Arkitekturen især og i den dekorative Kunst, med
Viens og især med Louis Davids Værker, hvoraf det strenge
»Horatiernes Ed« allerede kom for Lyset i Louis XVI.s
Regeringstid.
Revolutionens og Kejserdømmets Begyndelse betyder en
fuldstændig Sejrfor denne Tilbagevenden til Antiken; Dag-
liglivets Ornamentik inspireres fra Grækenland og Rom.
Imidlertid tvinger Ønsket om at forevige Mennesker og Be-
givenheder David selv til et naturtro, absolut realistisk Ma-
leri, sorn det viser sig i hans Portrætter, i hans »Kroning«
eller »Uddelingen af Felttegnene«.
Under denne Periode begynder ogsaa i Gros’ og snart
ogsaa i Géricault’s Værker en ny Fyrighed, en kraftigere
personlig Lyrisme, en dyb Følelse for Farven at lægge sig
for Dagen, det er da allerede Romantiken, der er paa Frem-
march, støttet af en hel ideel Bevægelse og litterær Blomst-
ring; den modnedes i 1824 med Fremkomsten af Dela-
croix’ »Dante og Virgil i Helvede« og »Blodbadet paa
Kios« og »Sardanapal«. Endnu repræsenterede dog
Kunstnere som Ingres, Iige overfor Delacroix, Traditio-
nerne fra Davids Atelier, den fine, klare og frie Ynde der
fandtes i en Kunst, der paa en Gang var helt traditionel
og meget moderne, og som spænder fra Fremstillinger af
middelalderlige Optrin, fortolkede som i de gothiske Minia-
turer, over de Portrætter, hvis Uforlignelighed er kendt,
til den klassiske Homer-Apotheose.
Billedhuggerne var længere underkastet Revolutionens
og Kejserdønunets klassiske Disciplin og en ultraklassisk
Italiener som Canova; derefter fortsættes med Pradier Em-
pirens stive og højtidelige Kunst, lige til Aarhundredets
Midte. Dog begynder, omkring 1830, en Mand med klas-
sisk Opdragelse som Rude med sin »Lille Fisker« og snart
efter med sin Gruppe »Udmarchen« paa Triumfbuen at
forkynde en naturalistisk, udtryksfuld, bevæget Kunst,
som udvikler sig til den moderne plastiske Kunst; ligeledes
omkring 1830 var Barye begyndt paa sin uforlignelige
Række af vilde Dyr, som han fremstillede saa storladent.
Omkring 1830 begynder ogsaa Landskabsmalerne Rous-
seau, Dupré og Corot at erobre den sande Natur og Luf-
123
Camille Corot: Tivoli set fra Villa d’Éstes Have (Coll. E. Rouart)
sejrer, omkring 1740 og noget før i typiske Værker af
en Arkitekt som J. A. Gabriel, (Militærskolen og Byg-
ningerne paa Louis XIV.s Plads), i Billedhuggervær-
ker af Bouchardon, Pigalle og Falconet, som fører den
franske Billedhuggerkunst tilbage til Studiet af Antiken og
samtidig til en Dyrkelse af den levende Natur.
Man kender denne franske Malerskoles uforlignelige
Pragt og Mangesidighed. Den spænder over en Fragonards
straalende Fantasier, over de fremragende Portrætkunst-
nere Nattier, Tocqué, Latour eller Peronneau, og en Char-
dins eller en Greuzes dybe Inderlighed. — Forøvrigt vi-
ser der sig ogsaa i Maleriet en Tilbagesøgen til »Stil« og
til den antike Stil, dog lidt senere end i de andre Kunst-
arter, i Arkitekturen især og i den dekorative Kunst, med
Viens og især med Louis Davids Værker, hvoraf det strenge
»Horatiernes Ed« allerede kom for Lyset i Louis XVI.s
Regeringstid.
Revolutionens og Kejserdømmets Begyndelse betyder en
fuldstændig Sejrfor denne Tilbagevenden til Antiken; Dag-
liglivets Ornamentik inspireres fra Grækenland og Rom.
Imidlertid tvinger Ønsket om at forevige Mennesker og Be-
givenheder David selv til et naturtro, absolut realistisk Ma-
leri, sorn det viser sig i hans Portrætter, i hans »Kroning«
eller »Uddelingen af Felttegnene«.
Under denne Periode begynder ogsaa i Gros’ og snart
ogsaa i Géricault’s Værker en ny Fyrighed, en kraftigere
personlig Lyrisme, en dyb Følelse for Farven at lægge sig
for Dagen, det er da allerede Romantiken, der er paa Frem-
march, støttet af en hel ideel Bevægelse og litterær Blomst-
ring; den modnedes i 1824 med Fremkomsten af Dela-
croix’ »Dante og Virgil i Helvede« og »Blodbadet paa
Kios« og »Sardanapal«. Endnu repræsenterede dog
Kunstnere som Ingres, Iige overfor Delacroix, Traditio-
nerne fra Davids Atelier, den fine, klare og frie Ynde der
fandtes i en Kunst, der paa en Gang var helt traditionel
og meget moderne, og som spænder fra Fremstillinger af
middelalderlige Optrin, fortolkede som i de gothiske Minia-
turer, over de Portrætter, hvis Uforlignelighed er kendt,
til den klassiske Homer-Apotheose.
Billedhuggerne var længere underkastet Revolutionens
og Kejserdønunets klassiske Disciplin og en ultraklassisk
Italiener som Canova; derefter fortsættes med Pradier Em-
pirens stive og højtidelige Kunst, lige til Aarhundredets
Midte. Dog begynder, omkring 1830, en Mand med klas-
sisk Opdragelse som Rude med sin »Lille Fisker« og snart
efter med sin Gruppe »Udmarchen« paa Triumfbuen at
forkynde en naturalistisk, udtryksfuld, bevæget Kunst,
som udvikler sig til den moderne plastiske Kunst; ligeledes
omkring 1830 var Barye begyndt paa sin uforlignelige
Række af vilde Dyr, som han fremstillede saa storladent.
Omkring 1830 begynder ogsaa Landskabsmalerne Rous-
seau, Dupré og Corot at erobre den sande Natur og Luf-
123