Samleren: kunsttidsskrift (3.1926)

T/iorvaldsen: Pave Pius XII.s Gravmæle

sens Portrætter højest ved Siden af hans Relieffer. Atter,
især historisk set, giver hans Portræt-Galleri et uforligne-
ligt Indtryk af hele hans Tids Atmosfære. Napoleon og
Alexander I, Schiller og
Paven, Lord Byron og
Wilhelm von Humboldt,

Schwarzenberg og Metter-
nich, Hertugen af Leuchten-
berg og Horace Vernet, den
unge Potocki som antik
Helt og den dristige Rytter-
fører Poniatovski fremstillet
med Marc Aurel som For-
billede samt talrige andre
Mænd af Samtidens Aands-
og Fødselsaristokrati er
skænket Efterverdenen ved
hans flittige Mejsel.

Men langt ud over den
blotte historiske Interesse er
der i disse Portrætter man-
gen Gang naaet en skøn Li-
gevægt mellem Virkelig-
hedsnærhed og kunstnerisk
Afstand, mellein det karak-

teriske og det typiske, og morvai

oin inan vil mellem Abstraktion og Indføling, som helt og
holdent gør dem til menneskelige Symboler for Historiens
beroligede Øje og derved giver dem et PIus i Værdi som

et mere lidenskabeligt For-
hold til Objektet i denne Al-
mindelighed ikke kunde
give.

Thorvaldsens Plastik vil
overhovedet netop ved en
vis afdæmpet Kølighed, ved
sin lidet differensierede
Neutralitet overfor Livet al-
tid hævde^ sin Plads.

Den vil — efter at have
gennemgaaet den Forældel-
sesproces, som den just nu
befinder sig i — bevare en
betrygget Plads i den eu-
ropæiske Kulturbevidsthed
som synligt Vidnesbyrd om
en stor europæisk Kultur-
og Aandsperiode. Hverken
den, der tager sit første Ud-
gangspunkt for Kunstnydel-
se, eller det lidenskabeligt
dsen: Natten søgende, ensomt med sig

159