DOI issue:
Nr. 10 (Oktober 1926)
DOI article:Kampen mod Forfalskninger
DOI Page / Citation link:https://doi.org/10.11588/diglit.29340#0284
get forskellig Art og Restaureringen blive
meget vanskelig og kompliceret. Restaure-
ringskunsten er paa ingen Maade en meka-
nisk Kunst, men fordrer saavel stor Fag-
kundskab, som en overordentlig øvet
Haand. Som Kirurgen staar Restauratoren
ofte overfor vigtige Afgørelser, af hans
Diagnose afhænger mange Gange Kunst-
værkets Ve og Vel og store Kapitaler staar
undertiden paa Spil. Sprækkerne, der over-
trækker Billedfladen ligesom med et kunst-
færdigt Spindelvæv, betyder en stor Fare
for Maleriet, naar Lærredet er tyndt og
daarligt. Maleriet maa da overføres paa et
nyt Lærred. Er det garnle Lærred derimod
allerede mørt, maa det fjernes fra Malin-
gen. Dette sker ved Rendolering, Svovlsyre,
der paastryges Bagsiden af Maleriet for-
tærer efterhaanden det gamle Lærred.
Som paa nyt Lærred, kan et Maleri ogsaa
overføres fra en gammel Trægrund til en
ny, saaledes som det er sket med Tizians
»Skattens Mønt« paa Dresdner Galleriet.
Maleriet blev skruet paa en stærk Kobber-
plade, og for at forøge Trykket sat i en
hydraulisk Presse. En dygtig Snedker be-
gyndte derpaa at afhøvle Træet indtil Far-
velaget, der saaledes frigjort, omhyggeligt
anbragtes paa et ottedobbelt indesluttet
Træstykke og paapresset ved hydraulisk
Tryk.
Kendskabet til de Beskyttelsesmidler, som
staar til Kunstvenners og Kunstsamleres
Raadighed overfor Falsknernes bedrageri-
ske Erhverv, er endnu for lidt udbredt. Man
kan aldrig sikre sig imod, at Malerier for-
falskes, men vel mod at en Køber bedrages
med en saadan Forfalskning. Ligesaa ofte
en Maleriforfalskning opdages, bliver Mu-
ligheden for et Bedrag forpurret. D(e tal-
rige Forfalskningsprocesser i de sidste
Aartier, giver os et Indblik i Falsknerens
Værksted og giver os Oplysninger om deres
Kneb og om det vanskeligste i deres Kunst:
at bringe Produktet til Køberen. De fore-
gaaende Aars Gullaschperiode, da Alver-
den handlede med Malerier, nødvendiggjor-
de ligefrem saadanne Falsknerier. Paa den
Tid førtes ogsaa den interessante Proces
mod den bayerske Forfatterinde Lena
Christ. Hvad der har foranlediget denne
begavede Frue til at blive Maleriforfalsker,
er stadig en psykologisk Gaade, maaske
var det kun en ond Lyst. Der var ogsaa
Tale om Maleriforfalskning i stor Stil ved
en anden Miinchener-Proces nogle Aar før
Krigen. Hovedmanden, Thiege, indskrænke-
de sig til Signeringsarbejdet, men her vi-
ste han ogsaa en enorm Færdighed og fra
de forskellige Museer havde han samlet en
hel Bog med Kunstnersignaturer. Som Sæl-
gere af Forfalskninger efter yngre Mestre
betjente Fremstilleren sig som Regel af Ma-
lerens tidligere Modeller, og naar det dreje-
de sig om ældre Billeder, optraadte Sælger-
ne som Sønner eller Nevøer af afdøde
Kunsthandlere eller Samlere. Undertiden
udnyttedes ogsaa Forfængeligheden og Op-
dagerglæden. Saaledes er gamle Slotte ble-
vet Iejede og fyldt med falske gamle Me-
stre. Ved Aarhundredskiftet lykkedes det
»Grev« d’Auly at interessere en amerikansk
Mangemillionær for sin gamle Samling i sit
Slot og Amerikaneren gik rask ind paa
denne storslaaede Svindel, han erhvervede
hele Samlingen, hvoraf ikke eet Maleri var
ægte. Nu danner den en væsentlig Bestand-
del af New Vorks Falsknermuseum, som er
oprettet til Nytte og Glæde for amerikan-
ske Pengemænd og til Studier for Kunst-
venner.
Trods dette Museum strømmer forfalske-
de Malerier stadig rigeligt til Amerika —
Antallet af »ægte« Corot’er i Amerika an-
drager langt over 10,000! En Falskner, der
vilde afsætte en »ægte« Rubens i Amerika,
benyttede sig af et originalt Trick. Han
oversmurte Signaturen med en Masse, der
frembragte Skimmel. For at bringe gamle
Mestre ind paa lavere Toldsatser i Amerika,
har man nemlig hyppig dækket Signaturen
med Skimmel, men dette Trick blev engang
opdaget og manede Tolderne til større
Forsigtighed. Heri spekulerede Svindleren.
Rubens Navnetræk blev af Toldembeds-
mændene fremdraget under Skimlen og der
maatte betales en høj Straffetold. Denne
Straf paatog Svindleren sig gerne og be-
stræbte sig, med Held, for at hans Ind-
smuglingsforsøg blev offentliggjort i Avi-
serne. Efter at Toldmyndighederne paa
denne Maade ufrivilligt havde givet ham en
VIII
meget vanskelig og kompliceret. Restaure-
ringskunsten er paa ingen Maade en meka-
nisk Kunst, men fordrer saavel stor Fag-
kundskab, som en overordentlig øvet
Haand. Som Kirurgen staar Restauratoren
ofte overfor vigtige Afgørelser, af hans
Diagnose afhænger mange Gange Kunst-
værkets Ve og Vel og store Kapitaler staar
undertiden paa Spil. Sprækkerne, der over-
trækker Billedfladen ligesom med et kunst-
færdigt Spindelvæv, betyder en stor Fare
for Maleriet, naar Lærredet er tyndt og
daarligt. Maleriet maa da overføres paa et
nyt Lærred. Er det garnle Lærred derimod
allerede mørt, maa det fjernes fra Malin-
gen. Dette sker ved Rendolering, Svovlsyre,
der paastryges Bagsiden af Maleriet for-
tærer efterhaanden det gamle Lærred.
Som paa nyt Lærred, kan et Maleri ogsaa
overføres fra en gammel Trægrund til en
ny, saaledes som det er sket med Tizians
»Skattens Mønt« paa Dresdner Galleriet.
Maleriet blev skruet paa en stærk Kobber-
plade, og for at forøge Trykket sat i en
hydraulisk Presse. En dygtig Snedker be-
gyndte derpaa at afhøvle Træet indtil Far-
velaget, der saaledes frigjort, omhyggeligt
anbragtes paa et ottedobbelt indesluttet
Træstykke og paapresset ved hydraulisk
Tryk.
Kendskabet til de Beskyttelsesmidler, som
staar til Kunstvenners og Kunstsamleres
Raadighed overfor Falsknernes bedrageri-
ske Erhverv, er endnu for lidt udbredt. Man
kan aldrig sikre sig imod, at Malerier for-
falskes, men vel mod at en Køber bedrages
med en saadan Forfalskning. Ligesaa ofte
en Maleriforfalskning opdages, bliver Mu-
ligheden for et Bedrag forpurret. D(e tal-
rige Forfalskningsprocesser i de sidste
Aartier, giver os et Indblik i Falsknerens
Værksted og giver os Oplysninger om deres
Kneb og om det vanskeligste i deres Kunst:
at bringe Produktet til Køberen. De fore-
gaaende Aars Gullaschperiode, da Alver-
den handlede med Malerier, nødvendiggjor-
de ligefrem saadanne Falsknerier. Paa den
Tid førtes ogsaa den interessante Proces
mod den bayerske Forfatterinde Lena
Christ. Hvad der har foranlediget denne
begavede Frue til at blive Maleriforfalsker,
er stadig en psykologisk Gaade, maaske
var det kun en ond Lyst. Der var ogsaa
Tale om Maleriforfalskning i stor Stil ved
en anden Miinchener-Proces nogle Aar før
Krigen. Hovedmanden, Thiege, indskrænke-
de sig til Signeringsarbejdet, men her vi-
ste han ogsaa en enorm Færdighed og fra
de forskellige Museer havde han samlet en
hel Bog med Kunstnersignaturer. Som Sæl-
gere af Forfalskninger efter yngre Mestre
betjente Fremstilleren sig som Regel af Ma-
lerens tidligere Modeller, og naar det dreje-
de sig om ældre Billeder, optraadte Sælger-
ne som Sønner eller Nevøer af afdøde
Kunsthandlere eller Samlere. Undertiden
udnyttedes ogsaa Forfængeligheden og Op-
dagerglæden. Saaledes er gamle Slotte ble-
vet Iejede og fyldt med falske gamle Me-
stre. Ved Aarhundredskiftet lykkedes det
»Grev« d’Auly at interessere en amerikansk
Mangemillionær for sin gamle Samling i sit
Slot og Amerikaneren gik rask ind paa
denne storslaaede Svindel, han erhvervede
hele Samlingen, hvoraf ikke eet Maleri var
ægte. Nu danner den en væsentlig Bestand-
del af New Vorks Falsknermuseum, som er
oprettet til Nytte og Glæde for amerikan-
ske Pengemænd og til Studier for Kunst-
venner.
Trods dette Museum strømmer forfalske-
de Malerier stadig rigeligt til Amerika —
Antallet af »ægte« Corot’er i Amerika an-
drager langt over 10,000! En Falskner, der
vilde afsætte en »ægte« Rubens i Amerika,
benyttede sig af et originalt Trick. Han
oversmurte Signaturen med en Masse, der
frembragte Skimmel. For at bringe gamle
Mestre ind paa lavere Toldsatser i Amerika,
har man nemlig hyppig dækket Signaturen
med Skimmel, men dette Trick blev engang
opdaget og manede Tolderne til større
Forsigtighed. Heri spekulerede Svindleren.
Rubens Navnetræk blev af Toldembeds-
mændene fremdraget under Skimlen og der
maatte betales en høj Straffetold. Denne
Straf paatog Svindleren sig gerne og be-
stræbte sig, med Held, for at hans Ind-
smuglingsforsøg blev offentliggjort i Avi-
serne. Efter at Toldmyndighederne paa
denne Maade ufrivilligt havde givet ham en
VIII