Samleren: kunsttidsskrift (3.1926)

J e ns Sørensen: Selvportrcet

lig Kraft og Styrke, en smuk og enkelt Farvegivning og en
sikker Sans for Motivbehandlinger. Hans Korsnedtagelse
er et overbevisende Arbejde; det kommer desværre ikke til
sin fulde Ret i en farveløs Reproduktion, men hvilke Male-
rier gør forresten det?

Lergaard er blevet renere i Farven. Paa sidste Aars Ud-
stilling var han ved at forsvinde helt ind i Væggen. Et Bil-
lede behøver ikke at være daarlig Kunst, fordi man kan
opfatte Motivet.

Maleri skal ikke være Anskuelsesundervisning, men hel-
ler ikke efter Systemet »En sort Neger, der spiser Blank-
sværte i en Kulkælder«.

Lergaards »siddende Mand« er et godt Arbejde, og man
er desuagtet ikke i Tvivl om, hvad der er op og hvad der
er ned.

Aksel Bentzens Selvportræt er lidt ramt og ubarmhjer-
tigt i sin Selvkarakteristik, men det er velgørende fri for
Sentimentalitet og Forlorenhed, stærkt og karskt Maleri i
blaa, kolde Farver.

Leo Estvad er en udpræget Malerbegavelse. Han har sat
sig store Opgaver i Aar, hvilket er meget paaskønnelses-
værdig, men desværre kommer han nemt til at virke over-
fladisk. Det store Cirkusbillede viser Estvads udprægede
Evne til at opfatte et godt og interessant Motiv, men des-
værre er det blevet lidt for illustrationsmæssig og vittig-
hedsbladsagtig.

Lidt af det Overskud af Kraft og Primitivitet, han har
i sine Træsnit, skulde han forsøge at overføre i sit Maleri.

Hans bedste Arbejde er »en Skovvej«, det har han sik-

kert ogsaa slidt mest med. Det er ikke de ringeste Begavel-
ser, der er faldet som Offer for deres egen medfødte Let-
haandethed.

Derfor er der Grund til at raabe »Vagt i Gevær«.

Ebba Carstensen er stadigvæk en talentfuld Malerinde,
men hun er stivnet lidt for meget i én bestemt Form, man
venter sig ingen Overraskelser af hendes Billeder, og de
virker Iidt trættende, fordi de i for høj Grad mangler Point,
der er noget kønt i alle hendes Arbejder, men der er som
sagt intet centralt, hverken i Farve eller Form.

Hvor hun maler en enkelt Figur, som i det lille gulbrune
Pigebillede, er hun absolut bedst, det er godt Maleri, og
det viser bedst Berettigelsen af min Anke.

Anton Schrdder staar smukt i Aar, hans jydske Land-
skaber med bølgende Bakker og blaanende Fjorde, er ynde-
fuld og sand Naturpoesi, maaske fattes dér en lille Smule
mere Kraft, der er ligesom en lidt vemodig Træthed over
hans Arbejder, men nobel og sandru Kunst er det.

P. Bille-Holst: Skt. Georg og Dragen er et kraftigt Bil-
lede. Udpræget dekorativt i sin Virkning, vilde det være
ypperligt egnet til at smykke en Rigmands Vestibule. Det
har i sine stærkt stemte Farveklange Mindelser i sig om
gamle gotiske Kirkeruder.

Hans to Landskaber fra Esromegnen er i sine dæinpede
Farver og interessant opfattede Motiver, god Landskab’s-
kunst.

Den unge Stig Emborg bliver efterhaanden en helt pok-
kers Karl til at male, hans store Landskab er dygtig gjort;
næsten for dygtigt, for selv om Haanden er Emborgs, er
Aanden dog van Goghs.

Forbilledet er straalende nok, men jeg vil give Emborg
et godt Raad: brænd Billedbogen.

Udstillingen i Aar er behagelig fri for de saakaldte »Sen-
sationer«.

Men for den kunstinteresserede er der i de mange, helt
udmærkede Arbejder Sensationer nok. ■—-

Jens Sørensens Selvportræt giver én Indtrykket af en

P. Bille-Holst: Sct. Georg og Dragen

180