Samleren: kunsttidsskrift (3.1926)

Gang imellem gaar udenlands). Men Emil Hannover, der
havde Føling med sin Tid, fik en halv Snes Aar efter
Joakim Skovgaard til at male den glimrende Kopi, som
nu hænger i Hirschsprungs Museum. Venner af Skovgaards
Kunst vilde hetler ikke gerne helt undvære Bethesda Dam.

De følgende store
Arbejder er enten
helt naturalistiske,
som det af Pennina,
der spotter Hanna,
fremragende navnlig
ved sin slaaende og
følsomme Menneske-
karakteristik, eller
helt stiliserede som
Bebudelsen i Hellig-
aandskirken. Et en-
kelt af dem, Altertav-
len med Kristus, der
modtager Røveren i
Paradis (nu i Hirsch-
sprungs Museum),
staar midt imellem.

Figurerne med de
forgyldte Glorier og
straalende Klæder er
stiliserede, Landska-
bet med den uforglemmelige, svungne Paradismur, væsent-
lig naturalistisk. Dog virker Billedet til Trods for denne
Brist paa Helhed festligt, og bedaarer ved en vis naiv
Skønhed, som maatte harmonere smukt med den simple
Landsbykirke, det var bestemt til (Kirken paa Mandø, hvor
en Kopi af det er anbragt).

Hvert af de nævnte Billeders Fremkomst var i sin Tid
en Begivenhed, der
vakte Beundring i
den forholdsvis lille
Kunstverden, som
den Gang var ung
med Joakim Skov-
gaard eller yngre.

Hvert af dem er end-
nu stadig et ejendom-
meligt, et enestaaen-
de Værk, Mærkesten
paa den store Kunst-
ners Vej mod »Stjer-
nerne«. Alle peger de
mod andre Maal end
det gængse Maleri,
hvis Opgaver ligger
Alfarvejen nærmere.

Men samtidig hav-
de Joakim Skovgaard
ogsaa paa saadanne jævnere Omraader, men uden at være
bunden af faglig Begrænsning, skabt fremragende Arbejder.

Han begyndte jo paa det jævne som Landskabs- og
Dyremaler i sin berømte Faders Fodspor. — Dyrene var al
Tid Favoriter i den Skovgaardske Kunst. P. C. Skovgaards
dejlige Hjorte f. Eks. har intet mistet af deres Ynde i Søn-

nernes Fremstilling. I deres Tegninger og Maleri, Skulp-
tur og Vævning, i Bibelbilleder eller Eventyrillustrationer
optræder en Dyreverden, troværdig levende og skønheds-

præget, som kun faa Kunstnere har skabt den.-

Det har en vis Betydning, at Joakim Skovgaard fra sine

tidligste Aar mest har
dyrket Landskabsmo-
tiver af svensk Natur,
som han blev fortro-
lig med ved de aar-
iigt tilbagevendende
Ophold paa Morbro-
derens Gaard, Østroo
i Halland. Han og
Broderen gik paa
Jagt her, snart med
Bøssen snart med
Malerværktøjet, mel-
lem Klippehøjder og
Søer, Heder og Sko-
ve. Til en Begyndelse
var det dog mest
smaa Motiver, der
dyrkedes af de unge
danske Malere, men
fra senere Aar stam-
mer Billeder af mere
storslaaede Emner, som Joakims meget karakterfulde Land-
skab med Trær i Blæst om den gamle Kirke; og ofte træf-
fer man i hans Kompositioners landskabelige Rammer, i
Bibelillustrationerne nu fra hans seneste Aar f. Eks., Mo-
tiver, knyttede til mer eller mindre direkte Indtryk fra
Hallands Natur.

Derimod har Bonnats Skole, som ogsaa han, efter be-

rømte Kollegers Eks-
empel, besøgte en
Tid, ikke efterladt
blivende Spor i hans
Kunst. De brunsorte
Toner, som misklæ-
der hans Malerier fra
hin Tid (Begyndelsen
af Firserne) blev luf-
tede godt ud, da han
mødte Sydens Lande,
Grækenland og Ita-
lien, der skulde faa
saa afgørende Betyd-
ning for hans hele
Retning. Samværet
ined Zahrtmann fri-
skede ogsaa op paa
hans Farver. Joakim
Skovgaard er netop
saa stærk en Personlighed, at han al Tid har kunnet mod-
tage Impulser fra andre Kunstnere som fra anden Kunst,
ellers var han jo aldrig blevet det, han er. — —

Hvor glædede vor nordiske Hellener, Julius Lange sig
over hans Parthenon-Billeder, der viste saa fin Forstaaelse
af Arkitekturens klassiske Skønhed!

Slangen i Paradiset. 1908. Tilhører Professor Rovsing

194