Samleren: kunsttidsskrift (3.1926)

Det var dog ikke blot Fortidens Kunst, der betog Joakim
Skovgaard i Syden.

Den Række Billeder, han malede fra Athen, Rom,
Sora, Civita d’Antino, og ikke mindst de duftige Landska-
ber fra Liri-Floden,
hører til det varmeste
og friskeste, nordiske
Kunstnere har lijem-
bragt dernedefra. Og
atter her kan man
vanskeligt lade være
at tænke paa det ita-
lienske Blod, der rin-
der i Skovgaards
Aarer; thi der er en
Hjemfølelse i hans
Opfattelse af Italien,
som man sjældent
finder i fremmede
Maleres Skildringer
derfra.

Umuligt som det
er her at gennemgaa
alle disse landskabe-
lige, arkitektoniske
eller genremæssige
Billeder, skal blot et
eneste, maaske det
mindste af dem alle,

»Høstscene fra Civita d’Antino«, fremhæves som en
Perle. Ikke blot ved Skønhed i Form og Friskhed i
Iagttagelsen af Liv og Bevægelse, men ved Farvens
Glød og Lysets Kraft maaske det mest straalende Vid-
nesbyrd, Joakim Skovgaards Pensel har aflagt om hans
specielle Malerevne.

Det er jo ellers
Kotyme nu med al

Anerkendelse af
Storheden i Skov-
gaards Kunst, at be-
tragte hans Oliema-
leri tned en vis Over-
legenhed, særligt alt,
hvad der gaar ind

under Begrebet
»Staffelimaleri«.

Vi havde vist godt
af snart at faa sam-
let og set hans Bille-
der fra Syden og
helst supplerede med
de følgende Aars Fa-
milie-Interiører, der
aabner Indblik i det
hyggelige Hjem i Rosenvænget, mens Kunstneren var ung
Ægtemand og Fader. Her gengives nogle smukke Prøver
af saadanne Billeder. Men de har jo foruden det intime
Præg af stille, huslig Lykke en malerisk Charme og kolori-
stisk Fylde, som Gengivelser ikke kan meddele, og som
giver dem en særlig Plads i Kunstnerens Produktion. Gan-

ske ufortjent, men ret forklarligt er de stillede i Skygge af
hans Livs større Bedrifter. Mange af dem, og ikke de
daarligste maa vist nærmest betragtes som forfriskende
Adspredelser i Hviletimer mellem de store Tag med at

skabe »Bedrifterne«,
Adspredelser, som i
og for sig vilde være
fyldestgørende Ar-
bejde for de fleste
andre Kunstnere.

Det er svimlende
at tænke paa, hvad
Joakim Skovgaard
har præsteret i disse
Aar efter Hjemkom-
sten fra Italiensrej-
serne og op nrod Vi-
borg - Tiden. Det
drejer sig jo ikke
blot om Malerier,
men Illustrationsteg-
ninger, Udkast og
Kartoner til større
Kompositioner, Ud-
kast til eller person-
lig Udførelse af for-
skelligartet dekorativ
Kunst, Keramik,
Skulpturer, Bogbind, ofte i Samarbejde med den geniale
Raadgiver, Vennen Th. Bindesbøll, foreligger i Mængde fra
denne Tid. Mange af Mesterens ejendommeligste og skøn-
neste Arbejder, som først senere antager endelig Form, er
undfangedeidisse utroligt frugtbareAar. Sjældent harnogen

i vor Tid øvet Kunst
i saa mangesidig
Form som Joakim
Skovgaard. Han har
ikke blot den evig
frugtbare Skaber-
trang, men han har,
maa jo have en tilsva-
rende sikker og smi-
dig Haand. —

Man kan vel sige,
at hans Drift i Ret-
ning af en stor og fri
kunstnerisk Form
gennem Forsøgene
med tegnede og far-
velagte Kartoner fin-
der sin fulde Udløs-
ning i Freskomaleriet
paa Kirkens Mure.
Men da Arbejdet her er fuldført, og vi kun havde den
ene Domkirke til ham, ja saa maatte Mesteren jo fin-
de andre Omraader for sin Virketrang til Udøvelse af
en mindre bunden Kunst end Oliemaleriets naturalistiske,
som han forøvrigt vedblivende dyrker.

Nu er han fastslaaet som kirkelig Kunstner og naturligvis

Eva og Slangen. 1912. Tilhører Kunstindustrimuseet

Gamle Caroline og „Bjørnekloen". 1888

195