Samleren: kunsttidsskrift — 3.1926
Zitieren dieser Seite
Bitte zitieren Sie diese Seite, indem Sie folgende Adresse (URL)/folgende DOI benutzen:
https://doi.org/10.11588/diglit.29340#0324
DOI Heft:
Nr. 11 (November 1926)
DOI Artikel:Lützhöft, Nicolaus: Joakim Skovgaard halvfjerds Aar
DOI Seite / Zitierlink:https://doi.org/10.11588/diglit.29340#0324
Daglejerne i Vingaarden. Af Billedbiblen
Kain pløjer. 1919. Af Billedbiblen
sker der Henvendelser til ham mangesteds fra om Ud-
førelse af Altertavler, der jo i lange Tider har været det
eneste Felt for kirkelig Kunst hos os.
Lignelsen om den godé Hyrde har Joakim Skovgaards
særlige Kærlighed. Han har benyttet dette Emne, varieret
paa forskellig Vis, til et prægtigt Relief af Hyrden mellem
Faarene og i nogle af sine smukkeste Altertavler. Det sta-
bile i disse er Hyrdedrengens endnu ganske barnlige Type,
som i den skovgaardske Fremstilling har en renhjertet
Skønhed, der passer for Menneskesønnens Symbol.
Denne renhjertede eller enfoldige Yngling, som vi
hyppig træffer i begge Brødrene Skovgaards Kunst,
har hos Joakim faaet sin mest rørende Form i den Folke-
visekomposition af Jomfruen i Fugleham, hvor Drengen
knælende rækker sit blodige Hjerte, revet ud af Brystet,
op mod den graadige Falk, bag hvis Ham Skønjomfruen
er skjult.
Den første Oprindelse til Folkevisebillederne gaar tilbage
til Halvfemserne. De Akvareller, Skovgaard den Gang har
udført af et Par Motiver, er stadigvæk deres fineste
196
Kain pløjer. 1919. Af Billedbiblen
sker der Henvendelser til ham mangesteds fra om Ud-
førelse af Altertavler, der jo i lange Tider har været det
eneste Felt for kirkelig Kunst hos os.
Lignelsen om den godé Hyrde har Joakim Skovgaards
særlige Kærlighed. Han har benyttet dette Emne, varieret
paa forskellig Vis, til et prægtigt Relief af Hyrden mellem
Faarene og i nogle af sine smukkeste Altertavler. Det sta-
bile i disse er Hyrdedrengens endnu ganske barnlige Type,
som i den skovgaardske Fremstilling har en renhjertet
Skønhed, der passer for Menneskesønnens Symbol.
Denne renhjertede eller enfoldige Yngling, som vi
hyppig træffer i begge Brødrene Skovgaards Kunst,
har hos Joakim faaet sin mest rørende Form i den Folke-
visekomposition af Jomfruen i Fugleham, hvor Drengen
knælende rækker sit blodige Hjerte, revet ud af Brystet,
op mod den graadige Falk, bag hvis Ham Skønjomfruen
er skjult.
Den første Oprindelse til Folkevisebillederne gaar tilbage
til Halvfemserne. De Akvareller, Skovgaard den Gang har
udført af et Par Motiver, er stadigvæk deres fineste
196