og mange andre kunde sikkert nævnes; som man vil se,
alt i alt, en udsøgt Blomsterkost af Danmarks Kunstnere.
Det var vel for en Del dikteret af en særlig Trang og
Ønske hos de fleste af disse, nemlig den, at skabe smukke
og særprægede Onrgivelser i eget Hjem, som har været en
af Hovedaarsagerne hertil. Hjemmet spillede jo en større
Rolle i tidligere Tider, ialtfald er der herigennem skabt et
særlig dansk Nationaleje,
sonr har og vil faa den stør-
ste Betydning for dansk
Kunst, og som det rimelig-
vis er vanskelig at finde
noget tilsvarende til uden-
for Danmark.
Paa Kunstindustrimuseet
faar man delvis Føling her-
med, desværre næppe i saa
høj Grad, soin det burde
være Tilfældet, for der
kommer vel nok den Tid,
hvor ogsaa Udlandet vil
søge hertil netop for at
studere denne Udvikling;
ialtfald er her et Omraade,
hvor vi evner at vise noget,
ellers har vi jo desværre
hverken Magt eller Midler
til at komme op paa Siden
af, hvad de store Museer
i Udlandet kan fremvise.
Maaske der kom en
Standsning i nævnte Ud-
vikling i 60—70erne, men
til Gengæld bliver Bevæ-
gelsen saameget rigere og
friskere fra Midten af 80-
erne. Dette gav sig tydelig
Udslag paa Udstillingen 88
gennern »Dekorationsfor-
eningens Udstilling«, som
ganske vist var et meget
snævert, men til Gengæld
overordentlig betydnings-
fuldt Led i den forholdsvis
store Udstilling.
Det var dengang den
yngre Generation af Kunst-
nere, der havde noget paa Hjerte i dekorativ Retning, som
tog Initiativet; interessant og vel værd at bemærke, er den
nøje Forbindelse med de tidligere Slægtled, idet de, sonr
her mødte frem med de mest betydningsfulde dekorative
Arbejder var Børn af ældre Kunstnere, saaledes Elise Kon-
stantin Hansen, Susette Skovgaard, Brødrene Niels og
Joakim Skovgaard og Thorvald Bindesbøll.
Direktør Karl Madsen skriver herom i »Tidsskrift for
Kunstindustri«, 5. Hefte, 88: — Dekorationsforeningen blev
stiftet Efteraar 1887. Dens Maal var at samle danske
Kunstnere, der af egen Drift — uden at staa i Forbin-
delse med noget industrielt Etablissement — havde syslet
med Kunsthaandværk og dekorative Arbejder — til en fæl-
les Repræsentation paa den store nordiske Udstiliing. Sær-
lig var det Ønsket orn at udstille en Samling af Pottema-
gervarer fra Utterslev og Valby, de Frølichske Møbler og
Fru Ida Hansens Broderier, der grundlagde Foreningen.
Det er disse tre Grupper, der danner Kernen af »Dekora-
tionsforeningen«s Udstilling.
Oprindeligt var det Foreningens Plan tillige at søge til-
vejebragt en omfattende
Udstilling af, hvad afdøde
danske Kunstnere fra
Abildgaards Tid i det stille
og dulgte har frembragt
paa Kunsthaandværkets
Omraade. Den knebne
Plads i de Lokaler For-
eningen har faaet anvist,
forbød imidlertid at gen-
nemføre Planen i den Ud-
strækning, det fra først var
paatænkt.
Thorvaki Bindesbøll er
født 21. Juli 1846, hans
Fader døde allerede 14.
Juli 1856; først sent kom-
mer hans Evner til Udvik-
ling, selv blev han en mo-
den Mand, inden dette ind-
træffer, han rives med paa
et Tidspunkt hvor nye og
friske Impulser gør sig
gældende i dansk Kunst
paa saa mange Omraader.
Til at begynde med maaske
tilsyneladende svag og
fanrlende, men længe va-
rer det ikke inden hans Ev-
ner og Kræfter udfolder sig
i en forbausende Grad og
i et forholdsvis kort Spand
af Tid udfører han et rigt
og mangesidet Arbejde,
som kun faa evner at gøre
det, selv i en lang Livs-
periode.
Det nraa ikke gleimnes,
at Bindesbøll ligesom Fa-
deren var født og baaren
til at være Arkitekt; det laa ham i Blodet, forsaavidt fik
han ogsaa i denne Retning, allerede inden han begyndte
paa sit dekorative Arbejder, udrettet tilstrækkelig til at
dokumentere sine store Evner, men Saintiden var ikke lyd-
hør nok for lrans Begavelse og stiilede ham yderst faa
Opgaver, hvad der rimeligvis er et Tab for dansk Arki-
tektur. Joakim Skovgaard rammer sikkert det rette, naar
han i sine Mindeord i Gads danske Magasin, Oktober 1908,
skriver:
— Ogsaa vor Tid kommer engang under Historiens Dom,
for Arkitekturen vil den sikkert lyde: Bindesbøll Fader og
Bindesbøll Søn skulde I have brugt alt hvad I kunde, me-
dens I havde dem. Hvi gjorde I det ikke? —
<_
Krukke, tilhører Frk. J. Bindesbøll. Højde 80 cm. Sign. T. B. 1893, Eifrig.
Farvelagt Tegning, tithører Direktør Karl Madsen
205
alt i alt, en udsøgt Blomsterkost af Danmarks Kunstnere.
Det var vel for en Del dikteret af en særlig Trang og
Ønske hos de fleste af disse, nemlig den, at skabe smukke
og særprægede Onrgivelser i eget Hjem, som har været en
af Hovedaarsagerne hertil. Hjemmet spillede jo en større
Rolle i tidligere Tider, ialtfald er der herigennem skabt et
særlig dansk Nationaleje,
sonr har og vil faa den stør-
ste Betydning for dansk
Kunst, og som det rimelig-
vis er vanskelig at finde
noget tilsvarende til uden-
for Danmark.
Paa Kunstindustrimuseet
faar man delvis Føling her-
med, desværre næppe i saa
høj Grad, soin det burde
være Tilfældet, for der
kommer vel nok den Tid,
hvor ogsaa Udlandet vil
søge hertil netop for at
studere denne Udvikling;
ialtfald er her et Omraade,
hvor vi evner at vise noget,
ellers har vi jo desværre
hverken Magt eller Midler
til at komme op paa Siden
af, hvad de store Museer
i Udlandet kan fremvise.
Maaske der kom en
Standsning i nævnte Ud-
vikling i 60—70erne, men
til Gengæld bliver Bevæ-
gelsen saameget rigere og
friskere fra Midten af 80-
erne. Dette gav sig tydelig
Udslag paa Udstillingen 88
gennern »Dekorationsfor-
eningens Udstilling«, som
ganske vist var et meget
snævert, men til Gengæld
overordentlig betydnings-
fuldt Led i den forholdsvis
store Udstilling.
Det var dengang den
yngre Generation af Kunst-
nere, der havde noget paa Hjerte i dekorativ Retning, som
tog Initiativet; interessant og vel værd at bemærke, er den
nøje Forbindelse med de tidligere Slægtled, idet de, sonr
her mødte frem med de mest betydningsfulde dekorative
Arbejder var Børn af ældre Kunstnere, saaledes Elise Kon-
stantin Hansen, Susette Skovgaard, Brødrene Niels og
Joakim Skovgaard og Thorvald Bindesbøll.
Direktør Karl Madsen skriver herom i »Tidsskrift for
Kunstindustri«, 5. Hefte, 88: — Dekorationsforeningen blev
stiftet Efteraar 1887. Dens Maal var at samle danske
Kunstnere, der af egen Drift — uden at staa i Forbin-
delse med noget industrielt Etablissement — havde syslet
med Kunsthaandværk og dekorative Arbejder — til en fæl-
les Repræsentation paa den store nordiske Udstiliing. Sær-
lig var det Ønsket orn at udstille en Samling af Pottema-
gervarer fra Utterslev og Valby, de Frølichske Møbler og
Fru Ida Hansens Broderier, der grundlagde Foreningen.
Det er disse tre Grupper, der danner Kernen af »Dekora-
tionsforeningen«s Udstilling.
Oprindeligt var det Foreningens Plan tillige at søge til-
vejebragt en omfattende
Udstilling af, hvad afdøde
danske Kunstnere fra
Abildgaards Tid i det stille
og dulgte har frembragt
paa Kunsthaandværkets
Omraade. Den knebne
Plads i de Lokaler For-
eningen har faaet anvist,
forbød imidlertid at gen-
nemføre Planen i den Ud-
strækning, det fra først var
paatænkt.
Thorvaki Bindesbøll er
født 21. Juli 1846, hans
Fader døde allerede 14.
Juli 1856; først sent kom-
mer hans Evner til Udvik-
ling, selv blev han en mo-
den Mand, inden dette ind-
træffer, han rives med paa
et Tidspunkt hvor nye og
friske Impulser gør sig
gældende i dansk Kunst
paa saa mange Omraader.
Til at begynde med maaske
tilsyneladende svag og
fanrlende, men længe va-
rer det ikke inden hans Ev-
ner og Kræfter udfolder sig
i en forbausende Grad og
i et forholdsvis kort Spand
af Tid udfører han et rigt
og mangesidet Arbejde,
som kun faa evner at gøre
det, selv i en lang Livs-
periode.
Det nraa ikke gleimnes,
at Bindesbøll ligesom Fa-
deren var født og baaren
til at være Arkitekt; det laa ham i Blodet, forsaavidt fik
han ogsaa i denne Retning, allerede inden han begyndte
paa sit dekorative Arbejder, udrettet tilstrækkelig til at
dokumentere sine store Evner, men Saintiden var ikke lyd-
hør nok for lrans Begavelse og stiilede ham yderst faa
Opgaver, hvad der rimeligvis er et Tab for dansk Arki-
tektur. Joakim Skovgaard rammer sikkert det rette, naar
han i sine Mindeord i Gads danske Magasin, Oktober 1908,
skriver:
— Ogsaa vor Tid kommer engang under Historiens Dom,
for Arkitekturen vil den sikkert lyde: Bindesbøll Fader og
Bindesbøll Søn skulde I have brugt alt hvad I kunde, me-
dens I havde dem. Hvi gjorde I det ikke? —
<_
Krukke, tilhører Frk. J. Bindesbøll. Højde 80 cm. Sign. T. B. 1893, Eifrig.
Farvelagt Tegning, tithører Direktør Karl Madsen
205