Samleren: kunsttidsskrift (3.1926)

fra en enkelt Side. ■— Vort K'undskab om Steen’s Liv er
iangtfra fyldestgørende, idet Hovedkilden, Arnold Houbra-
ken’s Biografi, nærmest er en Samling af Anekdoter om
ham. Heldigvis findes der en Del Dokumenter vedrørende
hans Liv og Virksomhed, som tilligemed enkelte andre paa-
lidelige Oplysninger formaar at give os en nogenlunde klar
Forestilling om hans omflakkende Tilværelse. Jan Ha-
vickszoon Steen blev født 1626 i Leiden som Søn af en
Brygger. Hvad de
første 8—10 Aar af
hans kunstneriske
Udvikling angaar,
saa savner vi enhver
positiv Oplysning
herom indtil 1653,
fra hvilket Aar del
første signerede Bil-
lede stammer. Gan-
ske vist hævcler en
anden Forfatter,

Campo Weyermann,
at den tyskfødte Ni-
colaes Knupfer (ca.

1603—1660) og Jan
van Goyen (1596:—

1656) har været hans
Lærere, dog kan der
ikke paavises nogen
nøje Sammenhæng
mellem Steen’s og de
nævnte Kunstneres
Værker udover nogle
enkelte fælles Træk,
der ikke danner et
tilstrækkeligt Grund-
lag til at fastslaa et
direkte Elevforhold.

Dog vilde det være
helt ubegrundet her-
af at slutte, at Steen
har været Autodidakt.

Med fuld Føje er det
bleven fremhævet, at
Steen’s Ungdoms-
værker røber en
umiddelbar Paavirkning fra forskellige samtidige holland-
ske Malere (bl. a. Jacob de Wet, Isaak van Ostade, Jan
Miense Molenaer og aindre), ligesonr han ogsaa senere har
»laant« en Del Motiver og Former hos sine Kollegaer, bl. a.
hos Terborch, Pieter de Hooch, Ostade og andre. Det er
navnlig en beslægtet, men afgjort selvstændigere Kunst-
nernatur, Frans Hals (1580—1666), som har efterladt
utvivlsomme Spor i Steen’s Livsværk. Til Trods for den
store Aldersforskel ■— 46 Aar •— mellem Hals og Steen,
er der megen Sandsynlighed for, at den unge Kunstner har
følt sig meget tiltrukken saavel af den gamle Stormesters
Syn paa Livet og Kunsten, som af hans ustyrlige Humor,
der fandt en varm Genlyd hos Steen. Mon han ikke delvis
skylder Frans Hals sin Forkærlighed for Fremstillingen af
Børn, hvis hjertelige Latter virker ligefrem smittende paa

Tilskueren? »Børnenes Maaitid« i Nivaagaard aflægger
et talende Vidnesbyrd derom. Steen selv har paa en diskret
Maade bekendt sin Taknemlighed overfor Hals, idet han
bl. a. paa et Billede i Berlin, »Barnedaaben«, har gengivet
to af Mesterens Billeder: en ukendt Kvinde (Hille Bobbe?)
og den Iystige Dranker, der nutildags hænger i Cassel.

Som 20-aarig, i November 1646, blev Steen Student ved
Universitetet i Leiden; 2 Aar senere deltog han i St. Lucas-

Gildens Oprettelse i
sin Fødeby. Den 3.
Oktober 1649 indgik
han i Haag Ægte-
skab med Marga-
retha (Margrit,
Grietje) van Goyen,
Datteren af maaske
hans Lærer van Goy-
en. Samtidig forlod
han Leiden for at bo-
sætte sig i Haag,
hvor han har opholdt
sig til 1654. Det ser
ud til, at det ikke er
Iykkedes ham hver-
ken her eller i Delft,
Warmond og Haar-
lem, hvor han til-
bragte de næste 15
Aar af sit Liv, at
skaffe sig den for-
nødne Kundekreds,
idet det fremgaar af
samtidige Dokumen-
ter, at hans Penge-
forhold paa Grund
af de daarlige Beta-
lingsvilkaar stadig
har været i Uorden,
og at han ustandselig
har været udsat for
Udpantninger og
Trusler fra Kredito-
rernes Side. Efter
hans Hustrus Død i
1669 vendte han til-
bage til Leiden, hvor han i 1672 opnaaede en Bevilling til
at drive et Gæstgiveri. Det er uvist, om den Kendsgerning,
at han den 21. April 1673 har giftet sig med Enkefru Ma-
rya (Maritje) van Egmont, kan opfattes som et Tegn paa,
at hans finansielle Situation havde forbedret sig. Hans
Dødsdag er ukendt; dog vides der, at han blev begravet i
Leiden den 3. Februar 1679.

Men hverken de gamle Biografier eller de nøgterne Do-
kumenter, som efterhaanden er kommen frem for Dagens
Lys, formaar at give en saa alsidig og tillidsindgydende
Forestilling om Jan Steen, som netop hans egne Værker. I
Modsætning til mange andre Kunstneres Frembringelser,
er det forholdsvis let at faa Adgang til hans Billeder, idet
de allerfleste Samlinger ejer et eller flere af dem, medens
nogle Museer, som f. Eks. Rijksmuseet i Amsterdam eller

210